Norges Kirker I Middelalderen

Høigotik under Magnus Lagabøter og Haakon V. — Færøerne, Stavanger, Oslo. — Korbuen i Trondhjem. 13 kirken paa Slotsfjeldet og Mariakirken i byen større gotisk kor og det samme fik Sem kirke i nærheden. Den store normanniske kathedral paa Hamar fik ogsaa sin store udvidelse ved koret. Det har havt rigt gotisk Fig. 211. Klostergangen ved Utstein. triforium. Sogne- prest Nils Sver- drup beskriver dette: „I de to hjørner i koret var opgangen til det galleri der gik runden om koret, og i fordums tid siges, af skjønne marmorpiller be- staaende, hvorom de underliggende skjønne fabrike- rede stene, af nor- ske bjerge udgra- vede med deres rum til hver pilles stand kan vidne.“ Arkitekt O. Nord- hagen, som ind- gaaende har stu- deret Hamar domkirkes rester, har fundet en søilebasis der skriver sig fra dette triforium. Bag det store alter var tre vinduer. I sydkapellet var „i øster et og i syd to prægtige vinduer over 8 alen høie, af rød sten og meget net forarbeidede, der parreret meget deilig mod den graa udhugne mur.“ Af disse vinduer er rester fundne (fig. 202). Profilet er sammensat af vekslende stave og hul- kiler. Kapellet paa nord- siden var merkelig derved, at det havde to høider. Skibet blev ogsaa over- bygget med gotisk kryds- hvælv. Slutstenene var af sandsten, men ribberne af teglstensarbeider af typer- ne fra Oslo. Grans kir- Fig. 213. Kvinherred kirke. kes korudvidelse skriver sig vel ogsaa fra denne tid. Her er tre lansetformede vinduer. I det overhvæl- vede skib var ribberne af teglsten, lig de, som er fundne paa Hamar. Ogsaa Ringsaker kirke fik adskillige udvi- delser, og disse synes mig naturligst at tilhøre denne oplandske byggeperiode under Haakon Haakonsøn. Ud- videlsen bestod i, at man nedbrød det halvrunde kor og sakristi med gavlvæggen og forlængede begge i dens nuværende form med retvinklet korafslutning samt ind- Fig. 212. Avaldsnes kirke. Efter tegning af prof. J. C. Dahl i Bergens museum. hvælvede dem. Dernæst føiedes vinger til og kirken fik sit nuværende karakteristiske udseende (fig. 35). I 1886 blev Romedals St. Petrus kirke nedrevet. Her kunde ogsaa den oplandske unggotik studeres. Nu staar kun søsterkirken i Stange igjen. De er sikkert opført af samme haandverkere som arbeidede paa Hamar dom- kirkes udvidelse. Noget varierer de, Romedal havde taarn, hvad ikke Stange har, og her er tre lansetformede vinduer, medens Romedals var todelt. Baade korbuer og portaler er gotiske (fig. 205, 229 pi. 40) Vestpor- talen ved Romedal har samme rundstav som fore- kommer ved Hamar dom- kirke. Ulnes kirke i Val- dres er ogsaa en liden tidlig gotisk kirke af denne gruppe. Af de oprindelige vinduer er blot et i koret bevaret. Korets portal er udført i fint sammenhugne kalkstenskvadre med om- hyggelig profilering. Pro- filet løber rundt over tær- skelen og viser en fas, en fals og en rundstav (fig. 203). Man ved at Haakon Haakonsøn byggede adskillig her søndenfjelds. Han befæstede Viken, byggede kastel i Oslo og Tønsberg og anlagde hel borg ved Konghelle, borg paa Valdisholmen i Giommen og Mjøskastellet ved 10