Norges Kirker I Middelalderen

74 Unggotik i Trondhjem, Bergen, Hamar og Oslo. — Haakon den gamles stil. Sten paa Ringsaker. I Oslo byggede han kongsgaard og gjestebudshal paa Huseby i Skaun. Det ligger nær at anta, at disse bygverker med sin tidlige og strenge karakter ogsaa er vokset frem af de impulser der skyl- des Haakon Haakonsøns byggeinteresse. Som man ser, maa han ha havt haand- verkere paa forskjellige steder søndenfjelds. Flere af motiverne hænger ogsaa sammen med de vestland- ske kirker fra hans tid. Over paa Orknø fort- sattes byggearbeidet. Die- trichson og Meyer lader en tredje byggeperiode be- gynde omkring 1250. Ko- ret udvides og vi faar i gavlvæggen en af disse rige engelske vinduer (fig. 225). En kraftig gotisk portal anlægges i søndre tverskib, der har den samme haarde markerede Fig. 214. Det indre af Finnø kirke. engelske gotik som var gjængse over i Bergen under Haakon Haakonsøn. Hertil slutter sig saa anlægget af facaden, enkel og fast med sine tre indgangsportaler. Disse haf en streng karakter, dog har kapitælerne naturalistisk bladverk. Paa øen Man regjerede endnu norske konger. I kathedralén i Peel har vi øens store bygverk (fig. 222—223). Koret er fra den norske tid bygget af biskop Simon (1226—47). Det har tre høie lansetformede vinduer. Ogsaa paa Jona er enkelte af kathedralens dele fra norsk tid (fig. 221). De har det samme faste, tidlig engelske, med noget af den haard- hed der præger de skotske bygverker og som ogsaa har været et af særkjenderne for stilen paa vestlandet. I sidste tredjedel af det 13de aarh. be- gyndte den strenge stil noget at opløse sig. Vi kommer ind i en ny periode, som i England er kaldt „den dekorerede“. Man arbeider mere og mere frem en rig de- korativ virkning. Haand i haand med dette gaar en bestræbelse efter at mildne det overleve- rede haarde system og ligesom føre ind et formernes frie løb. Noget urolig og forskjelligartet er denne peri- odes præg i modsætning til den forrige stilenhed. I Norge biir det nærmest under Magnus Lagabøter Fig. 215. Korbue og vinduer i Aurland kirke. og hans to sønner, at man ligesom arbeider sig ud af Haakon Haakonsøns tidlig-engelske strenghed. Under Magnus Lagabøter synes ogsaa direkte fransk indflydelse at ha gjort sig gjældende. Med Haakon V. blev rigets hovedstad flyttet til Oslo og denne by begyndte nu at træde mere i for- grunden. Gjentagende gange er Oslos sydlige kulturforbindelser frem- hævet. Ogsaa i denne tid merkes dette, f. eks. ved den hyppige anven- delse af teglsten som byg- ningsmateriale, et udpræ- get østersjømateriale. Ikke en kirkebygning fra denne tid er bevaret i Bergen. Vi ved at kong Magnus opførte en Katha- rinakirke med hospital, istedenfor den som hans far opførte ved Sandbroen. Den mærkeligste kirke- bygning fra denne tid har den yngste Apostelkirke været. Den opførtes i selve kongsgaarden. Kong Lud- vig den IX, den hellige, af Frankrig, havde fra sit korstog hjemført, blandt andre relikvier, en del af Kristi tornekrone og hans efterfølger kong Filip III skjænkede kong Magnus en torn af dette høihellige relikvie. Til tornekransens opbevaring havde den franske konge ladet opføre den smukke gotiske kirke „Sainte Chapelle“ i Paris, som har den ejendommelighed, at den er i to etager (fig. 226). Over sin del af relikvien opførte ligeledes kong Magnus en kirke, der ogsaa havde to etager, pry- det med billeder af de 12 apostler „lige paa den maade som de er Trondhjem“. Det er sandsynlig, at „Sainte Chapelle“ her har staaet model. Flere andre ting tyder desuden paa direkte fransk indfly- delse i denne tid. St. Michaels kirke paa Vossevangen blev indviet mellem 1270 og 1277. I et brev fra 1271 takker kong Magnus bønderne paa Voss, fordi de fulgte hans fars, kong Haakons, raad at opføre sin nye kirke af sten istedenfor af træ. Det er en af vore største landskirker af sten, enskibet med sakristi paa nordsiden (fig. 231). -- To større endnu staaende anlæg skriver sig fra Magnus Lagabøters tid,