Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Ørsted den 21de Febr. 1828 aabnede Forhandlingerne, begrundes
den Udvidelse af Ursins oprindelige Forslag, hvorimod der strax
stiles, saaledes: «Professor Ursin har tænkt sig en egentlig
Haandværksskole, som vilde være en i sig selv meget nyttig
Indretning; men Kongen har ved at sende Forslaget til Univer-
sitetet vist, at han vil en mere omfattende Anstalt, hvori Em-
bedsmand, saavel i Civil-, som i Militæretaten, kunde dannes,
og hvortil ogsaa Fabrikanter og Haandværkere kunde ty, for at
erhverve sig de höjere Kundskaber, hvortil de trænge, og som
de i Værkstederne ikke kunne faa». Den samme Tanke med
en udførligere Begrundelse af, hvorfor en polyteknisk Skole i
höjere Forstand maa foretrækkes for en til en «Gewerbsschule»
svarende Indretning, kommer igjen i Udvalgets Betænkning,
støttes af Universitetsdirektionen og bifaldes ved et kongeligt
Reskript. Dermed var altsaa Ursins oprindelige Forslag for-
svundet, som et Frøkorn, der har spiret og givet en ny Plante Liv.
Med Hensyn til Omfanget af Kundskaber, disses Beskaffen-
hed og Undervisningen deri hersker der væsentlig Enighed
imellem Udvalgets Medlemmer. Man forlanger som Betingelse
for Adgangen en almindelig Dannelse og Kundskaber som hos
Studenter med anden Examen og Officerer med Officersexamen;
andre maa aflægge en særlig Prøve, Studenter blot i Mathematik,
de øvrige ogsaa i andre Skolekundskaber. De studerende skulle
ikke blot tilegne sig visse Kundskaber, men ogsaa erhverve sig
Færdighed i deres Brug. Der antages to Aars Undervisning
nødvendig for at naa det fastsatte Maal; dog bemærker Thune
udtrykkelig, at han anser denne Tid for at være for kort for
den mathematiske Undervisning, og lader denne Mening komme
frem i Betænkningen. Schmidten udhæver som en vigtig Lære-
gjenstand «geometrisk Tegnelære eller géométrie descriptive»,
men han gjør det ikke gjældende i Betænkningen. Eftertiden
har snart givet begge disse Mænd Ret. En Afgangsprøve an-
ses for aldeles nødvendig, og det er Zeise, som udtrykkelig ud-
taler, at den maa være «omtrent i Niveau med den bestaaende
r