Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
3 Ørsted den 21de Febr. 1828 aabnede Forhandlingerne, begrundes den Udvidelse af Ursins oprindelige Forslag, hvorimod der strax stiles, saaledes: «Professor Ursin har tænkt sig en egentlig Haandværksskole, som vilde være en i sig selv meget nyttig Indretning; men Kongen har ved at sende Forslaget til Univer- sitetet vist, at han vil en mere omfattende Anstalt, hvori Em- bedsmand, saavel i Civil-, som i Militæretaten, kunde dannes, og hvortil ogsaa Fabrikanter og Haandværkere kunde ty, for at erhverve sig de höjere Kundskaber, hvortil de trænge, og som de i Værkstederne ikke kunne faa». Den samme Tanke med en udførligere Begrundelse af, hvorfor en polyteknisk Skole i höjere Forstand maa foretrækkes for en til en «Gewerbsschule» svarende Indretning, kommer igjen i Udvalgets Betænkning, støttes af Universitetsdirektionen og bifaldes ved et kongeligt Reskript. Dermed var altsaa Ursins oprindelige Forslag for- svundet, som et Frøkorn, der har spiret og givet en ny Plante Liv. Med Hensyn til Omfanget af Kundskaber, disses Beskaffen- hed og Undervisningen deri hersker der væsentlig Enighed imellem Udvalgets Medlemmer. Man forlanger som Betingelse for Adgangen en almindelig Dannelse og Kundskaber som hos Studenter med anden Examen og Officerer med Officersexamen; andre maa aflægge en særlig Prøve, Studenter blot i Mathematik, de øvrige ogsaa i andre Skolekundskaber. De studerende skulle ikke blot tilegne sig visse Kundskaber, men ogsaa erhverve sig Færdighed i deres Brug. Der antages to Aars Undervisning nødvendig for at naa det fastsatte Maal; dog bemærker Thune udtrykkelig, at han anser denne Tid for at være for kort for den mathematiske Undervisning, og lader denne Mening komme frem i Betænkningen. Schmidten udhæver som en vigtig Lære- gjenstand «geometrisk Tegnelære eller géométrie descriptive», men han gjør det ikke gjældende i Betænkningen. Eftertiden har snart givet begge disse Mænd Ret. En Afgangsprøve an- ses for aldeles nødvendig, og det er Zeise, som udtrykkelig ud- taler, at den maa være «omtrent i Niveau med den bestaaende r