Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
4 theologiske, juridiske og medicinske Examen». Den theoretiske Undervisnings Forbindelse med Vejledning i Værksteder staar noget uklart under Forhandlingerne; man har ikke den Gang tænkt paa den skarpe Adskillelse imellem studerende og Værk- stedselever, som senere udviklede sig, og som naturlig igjen førte til Værkstedernes Nedlæggelse.3) Derimod har man alle- rede den Gang haft Öje for det uheldige i at tilstede Adgang af nye studerende hvert Aar, men have toaarigt Forelæsnings- kursus, og udtaler sig, men kun svagt, for den til Afhjælpning heraf fornødne Fordobling af nogle af Lærerne.4) Endelig er man opmærksom paa den Deling i Studierne, som den forskel- lige Begavelse og Interesse kan foranledige; man foreslaar der- for at danne to Slags polytekniske Kandidater, i Mekanik og i anvendt Naturvidenskab. Men herved har man enten haft Op- mærksomheden mere henvendt paa, hvad den private Bedrift kunde kræve, saasom Maskinbyggerens og Fabrikantens, end paa Statens Behov, ellers kunde Ingeniøren ikke være bleven glemt, eller man har ikke baft nogen tydelig Forestilling om Ingeniørens særlige Hverv, men tiltroet enhver polyteknisk Kandidat Evne til at overtage det. Noget var denne Forbigaaelse vel bevirket af det Forslag, der var Udgangspunktet, men nogen Indflydelse havde vist ogsaa Udvalgsmedlemmernes Stilling som Universitets- lærere; de fattede vel den mathematiske og naturvidenskabelige Dannelses Betydning for Samfundet i det hele, men gjorde sig ikke særlig Rede for Statsstyrelsens Benyttelse deraf, især paa en Tid, da der for Ingeniører kun var lidet Arbejde at udføre og for Staten faa Midler at ofre derpaa. Men Skylden falder tilbage paa Regeringen, som ikke selv har tænkt paa at bringe Mænd ind i Sagens Drøftelse, der havde de Forudsætninger, de andre maatte mangle. Maaske har ogsaa Forventningen om, at Læreanstalten maatte komme til at virke for Uddannelsen af Officerer til de specielle Vaaben,. trængt Tanken om andre Ingeniører tilbage end dem, der maatte uddannes for Militær- etaten.