Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
som en dygtig Mand, ogsaa uden Lærergaver, blot ved sin
egen Begejstring for Faget, formaar at opvække, er fremmed
for hans Behandlingsmaade, som uophørlig viser hen paa de
Fejl, som ere bievne begaaede af andre, og de Ufuldkommen-
heder, der endnu ere i vor Kundskab, uden med behørig Kjær-
lighed og Interesse at fremhæve de afgjorte og brugbare Sand-
heder. Vistnok skal hin Kritik ikke forsømmes, men det maa
underordnes det positive. Den modsatte Fremgangsmaade er
böjst fordærvelig for Undervisningen og har blandt andet den
Følge, at det vigtige ikke fremtræder i sin Vigtighed, men und-
drages Opmærksomheden ved den vidtløftige Behandling af
Smaating. Kort denne Negativitet er en Fjende af al praktisk
Aand.» Til alt dette kom, at Dyssel ogsaa udtalte sin Kritik af
Læreanstalten og dens Lærere paa en saadan Maade, at en til-
fredsstillende Samvirken var umulig. Idet Bestyrelsen saaledes
saa sig i den Nødvendighed at søge nye Lærerkræfter, udtalte
den sig for, at Professor Dyssel sattes i Stand til at fuldføre
de Værker, han havde begyndte, men indstillede J. F. C. E.
Wilkens til Lærer i Teknologi, forsaavidt denne ikke foredroges
i Forbindelse med Kemi og Maskinisere, og C. G. Hummel,
Kandidat i Mekanik fra 1834, til Lærer i Maskinisere. Valget
af den sidste var blandt andet bestemt af, at han som dygtig
I egnet, oplært paa Holmens Modelskole, vilde kunne «bidrage
meget til at sætte Undervisningen i Tegning og Maskinisere i
den nærmere forbindelse, som det forgjæves var søgt at tilveje-
bringe under de to foregaaende Lærere». Foreløbig kom han
imidlertid kun til at assistere Prof. Hetsch i Overledelsen af
Tegneundervisningen. Dette var dog af den störste Betydning;
thi Maskintegningen og' dens Behov laa Hetsch for fjernt til,
at han med nogen Virkning kunde have Indseende dermed.
Han viste sig derfor ogsaa kun med större Mellemrum paa
Tegnestuen, medens Hummel fra først af var til Stede hver Dag
og gav sig indgaaende af med hver enkelt. Saaledes havde