Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Læreanstalten. Institutet for Metalarbejdere skulde jo have Plads,
Laboratoriet blev for lille, den fysiske Samling trængte til Ud-
videlse, Værkstederne ligesaa. Til Laboratoriets Udvidelse var
der lejet en Stueetage i det andet Nabohus i St. Pederstræde,
som da kunde opgives. Alle disse Ændringer krævede dog, at
det gamle Hus nedreves og at Læreanstaltens Bygning i St.
Pederstræde forlængedes påa Tomten deraf. Indtil 1839 hjalp
man sig uden at gjennemføre de nævnte Forandringer, men da
bemyndigedes Bestyrelsen dertil ved Hjælp af et Laan paa 5000
Rd., som Læreanstalten maatte forrente og afdrage med 6 pCt.
aarlig.
Læreanstaltens indre Udvikling i dens første ti Aar maa
efter det fremsatte kaldes i det hele tilfredsstillende. Fattig var
den i sin Udstyrelse fra Begyndelsen af, fordringsløs optraadte
den, dog enkelte af dens Kandidater med mere Bram end øn-
skeligt, men Bestyrelse og Lærere viste en rosværdig Stræben
efter al naa Hovedformaalet, Uddannelsen af dygtige og kund-
skabsrige Mænd i naturvidenskabelig og teknisk Henseende.
Læreanstalten holdt sig ikke for god til ved Siden af den grun-
dige videnskabelige Uddannelse at tragte efter det for den mindre
Fabrikant og for Haandværkeren passende Maal. Havde saavel
de, der udgik fra Læreanstalten, som dens Bestyrelse fra Be-
gyndelsen af noget Haab om Imødekommen fra Statsstyrelsen
og fra Lavene, saa viste det sig snart at være forfængeligt.
Polyteknikerne maatte stole paa sig selv alene, det forøgede
de flestes Arbejdsdygtighed og Selvstændighed; kun derved
kunde de trænge igjennem, udenfra raktes ingen hjælpsom
Haand, men hvad Fornemhed, Juristeri og Lavsaand kunde gjöre
for at trykke dem ned, det blev trolig gjort.
Den kgl. Resol. af 1ste Sept. 1830 havde i ubestemte Ud-
tryk givet et Tilsagn, hvorpaa man troede at kunne bygge;
hvor meget man tog fejl, vil følgende vise. Den 20de Juli 1835
søgte Wilkens Kancelliet om Tilladelse til Anlæg af en Klip-
sömfabrik. Paa Forlangende oplystes, at Danmark i de tre Aar