Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
1832—34 havde indført aarlig for henved 140000 Rdl. Söm. Maskinerne krævede ingen Færdighed, kun Forstand paa Jern, saa at Anvendelsen af Smedesvende var ønskelig. Til Sømmenes Indpakning krævedes simple Kasser, til hvis Forfærdigelse Fa- briken vilde bruge Tømmersvende. Man vilde nok tage under Overvejelse, hvorvidt Bevilling til Anlæget kunde gives, men i alle Tilfælde skulde Wilkens først aflægge en Prøve paa Haand- færdighed i Smedning, eller ogsaa lade Fabriken bestyre af en Nagelsmedemester (Ordet «Sömsmed» var den Gang ikke indført endnu). Fremdeles foreslog Kunstakademiet, som jo maatte høres i Anledning af Sömkasserne, at han skulde aflægge en Prøve paa Haandfærdighed i Tømring, samt for en Kommission, hvori Bygmestrene Koch og Friis skulde have Sæde, bevise sin Dygtighed i Arkitektur! Paa dette Vanvid indlod Kancelliet sig dog ikke, men tog det lette Parti rent ud.at afslaa denne Del af Ansøgningen under alle Omstændigheder. En ny Ansøgning til Kongen, som atter gik til Kancelliet, foranledigede Krav paa nye Oplysninger; men da Wilkens senere under forandrede Forhold ikke tænkte at benytte Bevillingen, selv om den kunde opnaas, saa raadede Ørsted ham til at lade bagen falde. Men — 1838 fik Rames, som hverken var Sömsmed eller Polytek- niker, den samme Tilladelse, som Wilkens ikke havde kunnet opnaa. Han fik den af Generaltoldkammeret, men Ulykken var, at Resolutionen af 1ste Sept. 1830 lagde Afgjörelsen af Poly- teknikernes Næringsbrug i Kancelliets Hænder, som næppe havde Begreb om, hvad Landets industrielle Udvikling krævede. Den 20de Novbr. 1838 søgte Wilkens igjennem Kjøbenhavns Magistrat Kongen om Bevilling til at drive en Fabrik for kurante Drejerarbejder, hvoraf mange forskjellige Slags indførtes fra Sydtysklands Fabriker, i Aarene 1835—36 for over 10500 Rdl. foruden drejet Legetöj, som fortoldedes i Forbindelse med det ikke drejede. Han kunde vedlægge Lærebrev som Kunstdrejer- svend, opnaaet efter tre Læreaar. Hensigten var ikke at træde i direkte Forbindelse med Forbrugerne, kun at forsyne Kjøbmænd