Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
Kursus imod det derfor fastsatte Honorar af 200 Rd., hvilket
Valg Ministeriet bekræftede den 6te Februar 1850.
Den 9de Marts 1851 tabte Læreanstalten sin dygtige og
nidkjære Direktør, Hans Christian Ørsted; hans Fortjenester af
Videnskaben og Fædrelandets Oplysning ere velbekjendte, hans
varme Interesse for den polytekniske Læreanstalts Vel holdt sig
usvækket til det sidste. 1 22 Aar stod han i Spidsen for Lære-
anstaltens Bestyrelse og om han end i sine sidste Leveaar mere
benyttede andres Hjælp til Administration og Undervisning, saa
kan det dog ikke betvivles, at han var Sjælen og den ledende
Tanke deri. Det forundtes ham ikke at opleve den betydelige
Fremgang, der snart skete i Benyttelsen af Læreanstaltens Un-
dervisning, men hans Bestræbelser have deres store Del deri.
Den 13de Marts konstitueredes Forchhammer til Direktør
og den 13de Maj Holten til Lærer i Fysik og Bestyrer af den
fysiske Samling. Den sidste Ansættelse foranledigede, at Fore-
draget over mathematisk Fysik fra 1853 gik over til Hummel,
der gav det som Indledning til teknisk Mekanik.
Atter i Sommeren 1856 led Læreanstalten et betydeligt
Tab ved Ramus’s Død. 1 25 Aar havde han i Foredrag og ved
Examina holdt fast ved de Fordringer til den mathematiske
Kundskabs Omfang og Stringens, som han maatte anse for nød-
vendige. Hans Foredrag udmærkede sig ved Grundighed og
Nøjagtighed, men han lod det mangle paa imødekommende
Læmpelse i deres Tarv, som ikke besad Lyst eller Evne til
strax at gaa ind paa mere abstrakte Theorier; thi efter sin Per-
sonlighed forstod han ikke at sætte sig i et nöjere Forhold til
sin Tilhørerkreds, som især den Gang var nødvendigt for en
Professor i Mathematik. Maatte hans strenge Fordringer end
derved blive en Anstødssten for mange, saa har han paa den
anden Side tilkæmpet Mathematikken en passende Stilling iblandt
Landets Undervisningsfag, hvortil den haardt trængte, da han
begyndte sin Virksomhed.