Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Naturligvis overdroges den forestaaende Examination til
Adgangsexamen ti] den anden Mathematiklærer Steen, og den
8de Juli indstillede Bestyrelsen en Deling af den mathematiske
Undervisning for Mekanikerne i det løbende Kursus, saaledes at
Steen læste analytisk Mekanik og cand. math. H. A. Pedersen,
der havde taget en fortrinlig partiel Examen i Mathematik og
Fysik og senere udelukkende havde beskjæftiget sig med Mathe-
matik, sluttede og repeterede de øvrige Afsnit.
Ogsaa Zoologi og Botanik skiftede Lærer i 1856, da baade
Sleenstrup og Liebmann vare eller havde været syge. Det var
J. C. H. Reinhardts Sön, Prof. J. T. Reinhardt, som overtog det
forste, medens cand. phil. Joh. Lange paatog sig det sidste Fag.
Den 3die April 1857 udnævntes Holten og Steen til Lærere
henholdsvis i Fysik og Mathematik, samt til Medlemmer af Be-
styrelsen. Med det dernæst begyndende nye Kursus overdroges
Mekanikernes Mathematikundervisning til H. A. Pedersen med
800 Rd. Gage. Men allerede næste Aar døde denne unge Mand,
som da afløstes af stud. math. F. A. V. Rolling, der længe havde
studeret Mathematik og uddannet sig til en øvet Lærer deri.
Skjönt der efter det nu udviklede var sket store baade reelle
og personelle Forandringer ved Læreanstalten, saa vare disse
langtfra endnu til Ende. Det var i det hele en bevæget Tid,
den første Friheds Periode, alt, hvad der var bleven trængt til-
bage i Absolutismens Tid, søgte at gjöre sig gjældende; Udvik-
lingen kunde nu ogsaa fremmes fra neden. Den tekniske Un-
dervisning led af Mangler, som man satte sig i Bevægelse for
at afhjælpe. Paa den ene Side dobbelt Undervisning i Grund-
videnskaberne, paa den polytekniske Læreanstalt og den konge-
lige militære Højskole, paa den anden Forening af uensartede
Bestanddele paa Læreanstalten, Værksteder og elementær Under-
visning for deres Elever ved Siden af videnskabelige Kursus i
Teknik. At samle det ensartede og adskille det uensartede blev
Formaalet for Bestræbelser fra forskjellige Sider. Den 17de
April 1849 afgav et af Industriforeningen nedsat Udvalg Forslag