Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
45 mulig, besluttede en Del polytekniske Kandidater ad privat Vej, ved Tegning af aarlige Bidrag i fem Aar eller Bidrag en Gang for alle at samle, hvad der behøvedes for at faa en Undervis- ning for Ingeniører i Gang, i Haab om fremdeles at skaffe det fornødne til Veje, hvis Sagen fik Fremgang. Den 25de August 1857 meddeltes det Bestyrelsen, at man havde 523 Rd. aarlig i fem Aar og et Bidrag paa 100 Rd., og man udbad sig Be- styrelsens Medvirkning til at faa Sagen i snarlig Gang.27) Til- budet og Opfordringen modtoges med Velvillie af Bestyrelsen; den ordnede Undervisningen, engagerede polyteknisk Kandidat, i Mekanik og Landmaaler, Havnebygmester L. F. Holmberg til et Kursns i tre Vinterhalvaar for 500 Rd. aarlig, indberettede Sagen til Ministeriet med Indstilling om en Examen for Inge- niører, som den udbad sig Bemyndigelse til at afholde, og med- delte Subskribenterne dette tilligemed Ministeriets billigende Svar af 28de November 1857.‘28) Saaledes var der altsaa ind- rettet en Examen for Ingeniører lige med Læreanstaltens to andre Hovedexamina, men den hvilede endnu paa private 1 il- skud, da der i Folkethinget i 1857 under Behandlingen af Lov om Gager og Lønninger ved Læreanstalten ved Biskop Monrads Initiativ blev stillet et Forslag om 600 Rd. aarligt Honorar til en Lærer i Bygningsfagene. Loven udkom den 12te Januar 1858. Nu kunde det private Bidrag indskrænkes til to Aar og man kunde dog tillige antage Landmaaler og polyteknisk Kan- didat i anvendt Naturvidenskab D. V. R. Hannemann til Lærer i Landmaaling. For en Undervisning i borgerlig Bygningskunst vilde det ogsaa senere blive nødvendigt at gjöre Udveje. Fra September 1859 fritoges Scharling paa Grund af Svage- lighed for sin Tjeneste i et Aar; imidlertid udførte Thomsen, der nu var Lærer ved den militære Højskole, hans 1 orretninger. Efterat Faber, der i længere Tid havde forenet Inspektoratet med Embedet som Justermester i Kjøbenhavn, var bleven kon- stitueret som Telegrafdirektør, anmodede han Bestyrelsen om, at Thomsen maatte blive konstitueret som Inspektør, hvilket