Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
mulig, besluttede en Del polytekniske Kandidater ad privat Vej,
ved Tegning af aarlige Bidrag i fem Aar eller Bidrag en Gang
for alle at samle, hvad der behøvedes for at faa en Undervis-
ning for Ingeniører i Gang, i Haab om fremdeles at skaffe det
fornødne til Veje, hvis Sagen fik Fremgang. Den 25de August
1857 meddeltes det Bestyrelsen, at man havde 523 Rd. aarlig
i fem Aar og et Bidrag paa 100 Rd., og man udbad sig Be-
styrelsens Medvirkning til at faa Sagen i snarlig Gang.27) Til-
budet og Opfordringen modtoges med Velvillie af Bestyrelsen;
den ordnede Undervisningen, engagerede polyteknisk Kandidat, i
Mekanik og Landmaaler, Havnebygmester L. F. Holmberg til et
Kursns i tre Vinterhalvaar for 500 Rd. aarlig, indberettede
Sagen til Ministeriet med Indstilling om en Examen for Inge-
niører, som den udbad sig Bemyndigelse til at afholde, og med-
delte Subskribenterne dette tilligemed Ministeriets billigende
Svar af 28de November 1857.‘28) Saaledes var der altsaa ind-
rettet en Examen for Ingeniører lige med Læreanstaltens to
andre Hovedexamina, men den hvilede endnu paa private 1 il-
skud, da der i Folkethinget i 1857 under Behandlingen af Lov
om Gager og Lønninger ved Læreanstalten ved Biskop Monrads
Initiativ blev stillet et Forslag om 600 Rd. aarligt Honorar til
en Lærer i Bygningsfagene. Loven udkom den 12te Januar
1858. Nu kunde det private Bidrag indskrænkes til to Aar og
man kunde dog tillige antage Landmaaler og polyteknisk Kan-
didat i anvendt Naturvidenskab D. V. R. Hannemann til Lærer i
Landmaaling. For en Undervisning i borgerlig Bygningskunst
vilde det ogsaa senere blive nødvendigt at gjöre Udveje.
Fra September 1859 fritoges Scharling paa Grund af Svage-
lighed for sin Tjeneste i et Aar; imidlertid udførte Thomsen,
der nu var Lærer ved den militære Højskole, hans 1 orretninger.
Efterat Faber, der i længere Tid havde forenet Inspektoratet
med Embedet som Justermester i Kjøbenhavn, var bleven kon-
stitueret som Telegrafdirektør, anmodede han Bestyrelsen om,
at Thomsen maatte blive konstitueret som Inspektør, hvilket