Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

75 Statens Hovedformaal! Nu var det Halvhedens Tid! Man havde ikke Raad til at anvende 122900 Rd. i et nyttigt Öjemed, men vel til at give «Forskud» til et Institut, som ikke kunde be- regnes paa at give Indtægt i Penge og derfor ingen Kredit kunde have. Et i pekuniær Henseende uvederhæftigt Institut giver man en bundløs Gjæld at begynde med! Det var de fam- lende Udvejes Tid! Hvor der ingen Indtægt var, lavede man en; Læreanstalten skulde oppebære en Afgift af Blade og periodiske Skrifter (Avisafgiften)45) og dermed betale Renter og Afdrag af 122900 Rd.; om Afgiftens Störreise, om dens Tilstrækkelighed for Öjemedet, gjorde man sig ingen Forestilling. Det var endelig Omsvøbenes Tid! Læreanstalten, hvis Formaal var theo- retiske og tekniske Kundskabers Udbredelse, blev som Oppe- bærer af Avisafgiften tvungen til uendelige Skriverier, Mindelser om at betale, Trusler om Søgsmaal, maatte indkræve og oppe- bære Daler for Daler direkte eller igjennem Postvæsenet og indsende Pengene til Finanserne! Formodentlig i uklar For- nemmelse om, at der ikke vilde komme synderligt ud af denne Afgift til saa store Beløb i Renter og Afdrag, søgte man derhos at sikre sig ved Paabud om Indbetaling af alt, hvad Lærean- stalten maatte faa af det Classenske Fideikommis, af Landhus- holdningsselskabet «eller andre velgjörende Bidrag» udover det paaregnede aarlige Beløb af 3600 Rd., som indkom igjennem Adressekontoret, Rejersenske Fond og Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Det af det Classenske Fideikommis skjænkede Bi- drag paa 5000 Rd. gik lige ind i Finanserne og bragte Gjælden ned til 1 17900 Rd.; de andre Indtægter udebleve derimod ganske. Avisafgiften forslog da heller ikke til Renterne, saa at der efterhaanden af Renterestancerne stiftedes en klækkelig ny og voxende Gjæld, men rentefri; thi Rentes Rente forlangte man ikke. Og dog maa man ikke gaa i Rette med dette Sy- stems Bærere, endnu mindre med Statens daværende Overhoved; alle handlede under Ulykkens Tryk og i Tidens Aand. Tvert- imod maa Synet af, hvor tungt de havde for at føre Sagen