Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
76 igjennem, gjennemtrænge os med Erkendtlighed over, at det dog skete; thi meget senere var Læreanstalten næppe bleven stiftet, i alle Fald ikke tidsnok til at yde sit selvstændige Bidrag tii Landets Udvikling, baade i visse theoretiske Retninger og i teknisk Henseende. Efterat Frederik den Sjette var død og Regaliefonden var bleven Læreanstaltens Kreditor istedenfor Finanserne, udgjorde Gjælden den 13de Januar 1840 et rentebærende Beløb af 104790 Rd. 71 Sk. og et rentefrit af 21000 Rd. for ubetalte Renter. Kapitalgjælden var altsaa aftaget noget, men Rentegjæiden var voxet. «Nu ville vi alle spare», var det nye Løsen; Offentlighed og Orden skulde indføres i Statshusholdningen, og der var vis- selig Trang til begge Dele. Man begyndte med at klare sig Stillingen; den var kort og godt saadan: der krævedes til For- rentning og Afdrag 6 pCt. af 125790 Rd. 71 Sk., aarlig 7548 Rd., Avisindtægten udgjorde omtrent 3747 Rd. aarlig’ over Halvdelen af det nødvendige Beløb manglede altsaa. Ikke desto mindre afgjorde en kgl. Resolution af 18de December 1841, at det var Kongens Villie, at Læreanstalten skulde fra 1ste Januar 1842 aarlig betale 6 pCt. af 104790 Rd. 71 Sk., hvoraf de 2 pCt. skulde være Kapitalafdrag, der forlods skulde afdrages paa den rentefri Gjæld af 21000 Rd. Paa Sporgsmaalet om, hvor Pen- gene skulde komme fra, blev i et Reskript til Finansministeren givet Anvisning paa Universitetet og Kommunitetet. Universitets- direktionen værgede imidlertid saa godt for sig i Henhold til tidligere kongelige Tilsagn om, at Læreanstalten ikke skulde paadrage Universitetet nogen pekuniær Forpligtelse, og paaviste derhos saa klart Utilstrækkeligheden af Anvisningens Enkeltheder, at den satte en ny kgl. Resolution af første April 1842 igjennem af ganske andet Indhold. Systemet udmærkede sig ved gode Forsætter, hvorledes det saa gik med deres Gjennemførelse; Fasthed var ikke ejendommelig for det, og man saa vel ogsaa, at med den bedste Villie var her intet at faa. Det blev altsaa tilladt af Beholdningen af de oppebaarnø Avisafgifter at tilbage- niilrr