Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
igjennem, gjennemtrænge os med Erkendtlighed over, at det
dog skete; thi meget senere var Læreanstalten næppe bleven
stiftet, i alle Fald ikke tidsnok til at yde sit selvstændige Bidrag
tii Landets Udvikling, baade i visse theoretiske Retninger og i
teknisk Henseende.
Efterat Frederik den Sjette var død og Regaliefonden var
bleven Læreanstaltens Kreditor istedenfor Finanserne, udgjorde
Gjælden den 13de Januar 1840 et rentebærende Beløb af 104790
Rd. 71 Sk. og et rentefrit af 21000 Rd. for ubetalte Renter.
Kapitalgjælden var altsaa aftaget noget, men Rentegjæiden var
voxet. «Nu ville vi alle spare», var det nye Løsen; Offentlighed
og Orden skulde indføres i Statshusholdningen, og der var vis-
selig Trang til begge Dele. Man begyndte med at klare sig
Stillingen; den var kort og godt saadan: der krævedes til For-
rentning og Afdrag 6 pCt. af 125790 Rd. 71 Sk., aarlig 7548 Rd.,
Avisindtægten udgjorde omtrent 3747 Rd. aarlig’ over Halvdelen
af det nødvendige Beløb manglede altsaa. Ikke desto mindre
afgjorde en kgl. Resolution af 18de December 1841, at det var
Kongens Villie, at Læreanstalten skulde fra 1ste Januar 1842
aarlig betale 6 pCt. af 104790 Rd. 71 Sk., hvoraf de 2 pCt.
skulde være Kapitalafdrag, der forlods skulde afdrages paa den
rentefri Gjæld af 21000 Rd. Paa Sporgsmaalet om, hvor Pen-
gene skulde komme fra, blev i et Reskript til Finansministeren
givet Anvisning paa Universitetet og Kommunitetet. Universitets-
direktionen værgede imidlertid saa godt for sig i Henhold til
tidligere kongelige Tilsagn om, at Læreanstalten ikke skulde
paadrage Universitetet nogen pekuniær Forpligtelse, og paaviste
derhos saa klart Utilstrækkeligheden af Anvisningens Enkeltheder,
at den satte en ny kgl. Resolution af første April 1842 igjennem
af ganske andet Indhold. Systemet udmærkede sig ved gode
Forsætter, hvorledes det saa gik med deres Gjennemførelse;
Fasthed var ikke ejendommelig for det, og man saa vel ogsaa,
at med den bedste Villie var her intet at faa. Det blev altsaa
tilladt af Beholdningen af de oppebaarnø Avisafgifter at tilbage-
niilrr