Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79

Forfatter: Adoplph Steen

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 607 Ste 1879

DOI: 10.48563/dtu-0000082

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 224 Forrige Næste
holde 3500 Rd. som nødvendige til Værkstedernes Drift, i For- ventning om, at der saa hvert Aar igjen af Læreanstaltens Ind- tægter vilde være opsamlet en lignende disponibel Beholdning. Resten skulde indbetales strax i Statskassen, ligesaa skulde for Fremtiden hele Avisafgiften paa et til Lønninger bestemt meget lille Beløb nær, og, mærkeligt nok, først til Afdrag paa den rentebærende Gjæld, indtil man i 1844 opdagede, at man stod sig bedre ved først at afdrage paa den rentefri Gjæld. Dette fastsattes derfor ved kgl. Resolution af 16de Februar 1844, og saaledes gik det til, at Gjælden, som ved Regaliefondens Op- gjörelse den 8de Juli 1842 var rentebærende 97790 Rd. 71 Sk., rentefri 21000 Rd., ved Udgangen af 1848 var gaaet ned til rentebærende 83437 Rd. 89 Sk., rentefri 1677’2 Rd. 90 Sk.46) Efter den i 1848 skete Regeringsforandring i en friere Retning var det naturligt at søge alle Baand, som hvilede paa den periodiske Presse, hævede, og derfor blev der blandt andet gjort Forslag af Generalpostdirektionen om Ophævelse af Avis- afgiften. Som Pant for Gjælden til Regaliefonden lod den sig dog ikke hæve. Men næste Aar rejste Finansministeren igjen Spörgsmaalet, og nu blev Sagen ordnet paa den ene naturlige Maade, at Restbeløbet af Gjælden, som nu var gaaet over til Statskassen, blev udslettet, imod at Avisafgiften tlød direkte ind deri. Man undlod kun at gjöre det sidste Skridt, at sorge for, at Læreanstalten fik en for dens Behov tilstrækkelig Kapital. Nu kommer de aarlige Finansloves Tid. Den første indeholder i Anmærkningerne en Redegjörelse for Læreanstaltens hele tidli- gere Stilling i Forhold til sine Indtægters Anvendelse. Der var i sin Tid kim tilvejebragt den Indtægt af 10200 Rd., som i det allerringeste ansaas nødvendig til Læreanstaltens Virksomhed. Alene med dette Beløb kunde det offentlige føre Kontrol i det enkelte; hvad derimod indkom for Undervisning af forskjellig Art, for Examina, ved Salg fra Værkstederne m. m., det kunde Bestyrelsen anvende efter eget Tykke. At ogsaa dette var Bor-