Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

fuinre> O.S.V.. Først sorterer KLudesamleme Kludegrossererne noget mere, endelig Papirfabrtken yderxigere ved Kludenes nedenfor omtalte Itusksering, Fine Linnedklude, der har været vadsket 9g bl eget mange Gan- bedst> ldet 1 denj Bitten imellem Taverne er fiuL so!tef®r efter finhed skyldes, at ulige fine u}ige stærkt Paa Hollænderen for at faa frigjort I'*''6™® ffa hln*nden. raen unødig stærk Maling er skadelig, idet T^veiknÅt^i<Un^g*a?’ atTJaver overrivea ved Jialingen, «g lange In urligvis giver Papiret størst Styrke. Man maler derfor Kludesorter af ulige Finhed ulige længe paa den saakaldte L-.v V 8 h ’ 1 1 æ n e r, eaa at man faar Halvtøj af aar.me Finhed, som kan males videre under At paa den saaloaldte nJLLj.0 Sih 01i®nd®r til Brug for det ønskede Papir* wfn5tid^ ni^le3 ogsaa Heltøjet af forskellige Klude for aig og fffSKvaa ?? ^ndeh01i®nder* At sorterer efter Farve +n^e^' ikke alle Parver ødelægges ved Kludenes nedenfor om- Lyd| men kræver Blegning, »g det da er bedst, rLi! ^Javer ^æ^er omtrent lige stærk Blegning, idet en u- stærk Blegning af nogle Taver blot-for at faa andre Meget > tiistnekkeiigt( svækker de første unødvendig meget. § 6. RENSNING AF KLUDENE FØR SØKDERSKSRIKGBN, Dä Kludene kan være meget smudsige, renses de ofte før Søn* aerskaeringen. Ved Sorteringen hos Kludegrossererne forlanges der “ef i Landet af Pabrxkstilgynet en Stænkning af de paa hvert Bord udbredte Klude med Karbolvand* I Fabrikerne er det godt at uærske Kludene før Søndtrekær in gen paa særlige Klude t"'» r~- r ?* hvori Støv suges bort fra Kludene, medens de hvirvles rundt under Tærskningen. «, Naturligvis var det bedst imod Smittefare ligefrem at desin- ficere Kludene med Damp i en Des Infekt i onsovn før Sø rider skæringen mentderved vilde de blive vaade Qg kræve Tørring før denne, hvad * der vilde kræve altfor store Bekostninger tg Pladsforhold. Der op- j!raa^1 forholdsvis sjældent Sygdom hos Sortererne ved Smitte ira Kludenet • • • . • § 7. S0NDERSKÄRING AF KLUDENE. Kludene maa sanderakæres dels for at skille ubrugelige Dele ira aem, dels for at faa dem 1 saa sraaa Stykker at de egner sig til at raalea paa Hollænderen. ‘ B s De ubrugelige Dele er Knapper, Hægter og Maller, Elastiker, Knuder og Sørame, som næppe vilde blive malt itu, Lommer, aom er særlig smudsige o.s.v. Por Haanden søndersteeres Kludene som vist paa Pi. 34 Fig.l af Kvinder, der trækker Kludene ned forbi den bortvendte Eg paa en fast paa en Bordkant opragende Kalv k. En Bunke Klude b læg- ge& derfor op paa Bordet, hvia Flade dannes af et Jerntraadnet n. sa,a ät en Del Støv kan falde gennem Nettet ned i en Skuffe, Fa- orikstilsynet fordrer hertillands, at der sker Afsugning af Støv ad en Tud S paa et Sugerør ligeoverfor Arbejdersken. Man har fun- det dette bedre end Afsugning fra Skuffen, hvorved Kludene suges la-st ned imod Traadnettet og standser Sugningen. Kludene øteeres i otrimler paa 3 a J cm Bredde og samtidig bortsifisres s<m nævnt papper, Sømme o.s.v., tg strimlerne sorteres i forskellige Run i en Kasse bag Arbejdersken» Sorteringen fra 8 å 9 Arbejdersker bliver omhyggelig gennem- •gaaet af en Opsynskone. Ved Sønderskæringen faas Stykker af meget forskellig Stør- relse.iéan kan skære videre paa Maskine for at faa yderligere Søn- ’ derskæring og nogenlunde lige store Stykker. viser en saakaldt Kludehakke. &ian lægger Kludene i Renden a og skyder dem for Haanden hen til den indsnævrede Del b undei* Por syn i ngsr emmen r, der 1 Forening med den lavere liggende Valse fører dem frem i det efterhaanden lavere Rum t, saa at de som en ret kompakt Masse røres ind under Hakkekniven h» '* 3.