Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det Lys,dor fraOriginalbllledet trænger ind i Ka-
meraet a naa alteaa paa Vejen til negativet passere de smaa
gennemsigtige Aahninger i Rasterst, de aaakaldte Rudsr.
I Hov^dsag^n er Kasterets Virkning følgonde, midens
noget nærmere derom vil blive giv?.t i den følgende Paragraf.
Er Originalbilledet ot Sted helt lyst, vil fasterets
mørke Linier kun i ringe Grad genere Lysets Virhiing paa Nega-
tivet. Dette bliver paa d?t tilsvarende Sted omtrent uigennem-
sigtigt og ved Kopieringen, der i Reglen sker paa en Kofeber-
plade med et Lag Piskelim, eom er gjort lysfølsomt • den saa-
kaldte Smailleproces^^ -bliver Laget saa godt
aem helt opløssligt, og naar Pladen behandles som ved Streg*
ætsning, Aftrykket næsten hvidt saaledes som ved & paa Piguren.
Er Originalbilledet et Sted helt mørkt, vil Rasteret for dette
Sted overhovedet ingen Rolle spille. Negativet bliver paa dat
tilsvarende Sted gennemsigtigt, og Kefberpladens lysfølsomme
Lag paa dat tilsvarende Sted uopløseligt» og Aftrykket sort
saaledes som ved b paa Figuren. Hvor Originalbilledet er næsten
Mørkt, falder der kun pletvis Lya gennem Bastsrets Kuder, saa
at man kun faar ømaa uigennemsigtige Platter i Negativet og
altsaa kun smaa hvide Platter i Aftrykket. Er Originalbilledet an
detsteds lysere, eaa bliver de hvide Pletter i Billedet 8f'-a me-
get størro, at de maaske naar hinanden, hvorved man faar sorte
Pletter paa hvid Bund.
Pletternes Perm er i Hovedsagen den samme som For-
men af den Blænd er, der har været anvendt. Hver enkelt Rude i
Rasteret virker nemlig eorn Hullet i et Hul kamera , Tavle II,
Fig. 7» Et saadant er som bekendt et Kamera, der 1 Stedet for
Objektiv kun har et Hul. Af en lys Genstand A B dannes deri
slet eg ret et Billede ab paa Bagvæggen. Den Rolle, som Blæn-
derens Form spiller ved Autotypi, er, at Blænderen er det Ob-
jekt, der afblides gennem Rasterruderne, idet hver Rasterruds
virker som Hullet i et Hul-Kamera. Derved faar Plotterns i
Negativet i Hovedsagan deres Form “bestemt af Blænderens Form.
I Reglen har Blænderen Cirkelform, saa at Pletterne bliver run-
de, men de kan dog afvige darfra som nærmere omtalt i næste
Paragraf, hvor der ogøaa omtales, hvoriForstærkelse eg
Svækkelse af negativet virker paa dom.
De fineste Rasters har 125 Linier paa en Centimeter,
man de anvendes kun meget 8jasidsnt. Mest bruges Raetare msd
40 å 60 Linier. Fine Raståre er meget kostbare 1 2 3'.
Rasteret anbringea fra 1 til 13 xnm foran Negativet,
saa at dsts Nat, hvis hver af dete SpøjIglaspladar er 1 nan tyk-
ke, er 2 å 14 mm feran Negativet. Indstillingen i rigtig Afstand
aker, for at faa Autctypiplettsrnes Størrelse meget forskel-
lig, hvorved man opnaar stærkere Kontraster i Billedet,3: faar
det mindre monotont, forklaring heraf findeø paa nedennævnte
Sted 37, .
1) Se f.Skø» ** Ingeniøren M 19°2, S. 3*
2) De bedste Rastere graveres direkte mad Diamant. Lindre gode
or Rastere, der er fremstillede ved at ridse i ©n D^kgrund
og derpaa »tse Glasset i Ridserne med Flueeyre. Endnu daar*
ligere Rastere faar man ved at fotografere et Haster paa en
Glasplade. i2t saaledes fremstillet Raster har jo nsnilig i
Ruderne ikke fuld Gennemeigtighed, da det jo ogsaa der er
beklædt med en Hinde.
3) Opfindelsernes Bog, 1913, Bd.III, sidste Afdeling, S.89«
55