Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
næs^e ■Paraßrai’ Klan finde Besked om, hvorledes _.c oberpladen ved Emailleprocessen forsynes med det lysfølsomme hvorledes det. tf? sftcr Pr ^mkald?lscn bliver gjort meget^möaetandedegtigt imod Syren, hvormed /Stening sker. Sam- Iran beskrevet, hvorledes Behandlingen af Kobberpladen gaar for sig fer at gøre drn egnet til Trykning f^a lianer dsn v«d Stregæjssning foreskrevne, men er me blot et rent mekanisk Arbejde, men kræver kunstnerisk Forstaaelse. * + fotografiske Optagelser gennem Raster direkt« fra Na turen kan kun vaføres, naar det drejer sig om lidst plastiske Genstande som Mønter, Tekstilstoffer etc. Er det derimod f.Eks et Landskab, som det drejer sig om, maa man først fotografere aet. Særlig vanskelig er koproduktion af Iviaskintegninger ‘ 1J* - . , . ^an bruger jævnlig Zinkplader og Messingplader til Autotypi. Om Fordslö og Aianglcr g$ nedenfor Autotypier kan naturligvis ligesom Stregætsninger af trykkes Side om Sid3 msd Sats og stereotyperes Sid*'? on Sids med Sats til Aftrykning i Hurtigpresse eller Rotationspresse~ eller - som Aviserne bruger det - faetstøbes i de halvcylindriske Stereotyper vad deres Støbning. Autotypi er den mest brugte Reproduktionsmetode for Billader i Halvtone i Aviser og Bøger. Antallet af Aftryk, som man kan tage af en Autotypi, kan stige i&ltil lOOQOO paa meget glat Kunsttrykpapir, men er paa isat, ru Papir ofte knapt 10000. En Del yderligere Oplysninger om Autotypi vil man finde i næste Paragraf. § 77 YDERLIGERE'OPLYSNINGER 0& STREGÆTSNING OG AUTOTYPI. Der sl<al her^gives nærmere Oplysninger om F o t o • graferingen ved nævn t e Reproduk- tionsmetoder , omAutotypikorne- nss Form og Ætsningen. Ved Fotografering af Stregtegninger til Ætsning og Halvton ?bill eet er til Autotypi anvendes som oftest vaads eller tørre Ko 11odlump lader. De har fremfor almindelige Bromsølv- g^latinoplader for det første den Fordel, at de fremstilles paa Stedet og i den Størrelse, der er Brug for, saaledes at Reproduktionsanstalten kan nøjes med et ringe Antal Spejl- glasplader af forskellige Størrelser i Stedet for at maatte ligge med et stort Lager af færdige Plader i alle mulige Pomiater. Den vaade Kollodiumplade har desuden den Fordel, at Billedet ligger næsten helt oppe i Overfladen ( se neden- for ), hvorved alle Linier og Punkter 'bliver langt s-karper e end paa Lromsølvgelatinepladen og den tørre Kollodiumpladet hvor Sølvkornene er fordelt gennem hele Hinden. Emulsionen til den tørre Plade (en Opslemning af Bromsølv i Kollodium) faas færdig i Handelen, Den hældes ud paa Spejlglaspladen, der i Forvejen er dækket med ef tyndt Underlag (f.Eks. Kautschuk, efter at dets Opløsningsmiddel er fordampet). Efter Fordampning af Æth er ..Alkohol en er Pladen tør. Emulsionen kan faas farvet med forskellige Farvestoffer, soa gør den følsom for gulgrønt og eventuelt for rødt Lys, medens den oprindelig (ligesom den vaade Plade ) kun er følsom for blaat og violet Lys, Den er defrfor ganske uundværlig til Optagelse af farveds Originaler. I don nyeste Tid anvendes ofte navnlig i England, specielt fremstillede Bromsølvgelatineplader (fotomekaniske Pladerder paa samme kaade som Kollodiumemulsi 1) Herom i Krügers Bog SU 112. 2) Krügers Bog S. 89. 56