Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ c4. ZIHKR^TATIOnSTRYK, O?PSKTTRYK OG MA.1TULTRYK. En væsentlig Forbedring af Zinktrykket or ZinM/; sOm man faar ved at bøje en Z in Jc~4^ykjTla.d€ om ?? QyJ-j-^äcr sg trykke paa Papir, der støttea imod, en anden Cylinder idet Zinkcylinderen vafvekslende maa fugtes cg sværtes, Da begge Cylindre roterer kontinuerligt, 1)1170? Produktionen moro end' dsbbelt saa stor som paa .‘Lithograf i sk Hurtigpresoe. Den største Betydning har Z in kr c tat i on s trykket imidler- tid faaet vod det saakaldto Offsettryk(af det engelske to set offn at afsætte), Man trykker herved ikke direkte med den zinkbeklædto Cylinder, der afvekslende maa fugtes og sværtes, men denno afgiver først et Aftryk (’’afsætter” sin Sværte) paa en med en Gunsnidug beklædt Cylinder, cg denne afgiver Aftryk videre til Papiret* Uan "bliver darved i Sta-nd til at trykke paa nubret og paa haardt Papir, som man vanskelig kan trykke godt paa direkte fra Zin kp ladec yl inderen, og det aelv em det drejer sig om Auto- typier eller de fineste Gravurer x). Billedet paa Zirukpladen skal ved Offsettryk øtaa retvendt, Ma nultryk (B.R,P..Nq287>214) er opkaldt efter Opfinderen Ullmann og har i de senere Aar vundet ret stor Udbre- delse til Udgivelse af nye Oplag af Bøger med Sats samt Træsnit og andre Stregtegninger. En Glasplade, der er fo'rsynet med en Hinda af Chroiiigelatine eller lign., lægges med Hinden nedad imod. O;rigi- nalen, altsaa f. Eks. en Side i cn trykt Sog, og man belyser'gennem Bagsiden af Glaspladen. Skøndt Hinden belyoes overalt bagfra, bliver der dog Forskel paa Belysningsgraden paa de Steder, hvor Bagsiden er betrykt, cg dem, hvor den ikke er det, og hvor der derfor reflekteres Lys til Hinden, og denne Forskel gør, at Hinden kan gøres gennemsigtig paa de andre. Efter Udvadskning af Hinden og Badning i et Parvebad kan Hinden løss keres i féinten og man har da en Film, der lader sig kopiere paa en Zinlqjlade, hvis Over- flade er gjort fint icornet som omtalt i forrige Paragraf, cg 30m let lader sig opbevare. Manumetoden kræver ikke Mørkekammer. Metoden er en Variation af den i 1§97 Hort Player opfundne Playertypi, idet Player i Stedet for en Glasplade med en Hinde af Gh.i-emgelatine olier lignende brugte Bromsølvpapir eller en tør Plade (Bromsølvgelatineplade)xx). §8J. LYSTRYK. Iten tager af Originalen et omvendt Negativ eg belyser der- igennem en Gbrohigelatineret Spe.j J.gDåspladsVed at udvadske i koldt Vand, hvsrved. d^n Del af Chr.msaltet, der ikke er bleven paavirket af Lyset, bcrtva/i tskes > feister Chr enige la tir. en sin Lysf øls omhed, hvor* paa man tørrer. Ved nu at fugte ned en Opløsning af Glycerin, Vand og KcgBalt i en Timestid kvælder de ubolyste Partier op, saa at man faar Gelatinehinden i et svagt Relief, der £aa de belyste Stoder (d,v.s, de fordybede) tager imod Farve, medens de mest op- kvældede Delo ckyer Farve, og farvelagets Tykkelse kommer til at svare til Bolysuings fladen. Der, hvor Chromgelatinehinden er stær- kest belyst - og dei’for stærkest ’’garvet“ -bliver Farvelaget tyk- kest. . Jüan bruger at fugte mod Glycerin og Vand i Stedet for x) xx) XXX ) Næruere om Metoden i Krügers Bog, S. 238 cg i Industrie und Technik 1922, ’S. 39* Metoden blev her i Landet indført i Aktieselskabet Hagen & Sievertaer.s Æalcefabrik cg Stentrykkeri i Oderne. I Maj 1923 fandtes dor over en halv Snes Offset- presser her i Landet-, BGslo'/j.velaen her er væsentligst efter: Eder: Jahrbuch für PhobQg.-p/jhis und Reproduktionsverfahren für die Jahre 191J-2O, Bd, 29; 3, 4J8, Ogsaa kaldet: Heliograf! eller Heliotypi eller Fototypi. Nærmere om Lystryk i Krügers Bog, s. 250. 64.