Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

T9. tathtg hålvtøj. For at dele Kludene i Taver blev da~xrpriMelig stampede, idet man ved Vandkraft drev StampemøXler, hvis Stampere løftedes og faldt ned mod Kludene og slog dein itu næsten uden at rive Taver- ne over. De iturevne Klude kaldes '’Tøj1’ og man fik derved meget langtavet‘Tøj, men det gik altfor lfögsomt. Hu til Dags males Kludene altid paa Hollænder eg som anført i $. 5 først paa* . Halvtøjshollænder, -en Maskine, der overhovedet**lÆin bruges til Klude. Navnet kommer-aS-’ at kaskinen stammer fra Holland. , PI. 35, ^ig. 2 viser en Hollænder. Den bestaar af et langetigt Trug b af Jern eller Beton, hvori der paa langs finde-s en Skillevæg, som dog ikke naar over hele Længden. Det virkacmme Organ er en Knivvalse t, der maler Kludene imod Knivene i et Grundværk g, idet de kogte eg skyllede Klude kommes i Truget, der er passende fyldt med Vand gennem Røret v, cg Knivvalsen sættes i Rotation, Vællingen af Klude og Vand vil nemlig da bevæges rundt i Truget paa Grund af Valsens Rotation, og Kludene males, d.v.s. flaas i Stykker ved, at Valsens Knive passerer hen over Grundv-jsrkets med Kludene imellem sig som vist i Fig. 3. x) Bag Valsen findes Sadelen s. Kludene kastes af Valsen over denne for atter at glide ned i Truget og pressø den foranliggende Kludevælling frem, eaaledes at der opstaar Cirkula- tion i Truget. Sadelen er nødvendig for denne Bevægelse, da Klude- vællingen ikke i sædvanlig Forstand er en flydende lüassee.Den kan kun bevæge sig fremd som en eamlet ¥asse ved at glide ned ad et Skraaplan eller presses frem af nyt foroven tilkommende Stof* Af denne Grund udføres de moderne Hollændere, sauledes som vi nærmere slcal vise senere, med skraanende Bund, idet det kun paa denne tøaade bliver muligt at faa saa tykt Stof til at cirkulere, som der arbej- des med i nyere Hollændere, nemlig Stof med indtil o % Tørstofind- hold. • . Khivvalsen er af Træ eller nu hyppigst af .Støbejern, og Knive- ne er fæstet dertil i nogen Afstand fra hinanden. Knivenes Bagside er undertiden noget afskraaet so'rn vist paa Pl. 35> Fig. 3 ^or uden at miste synderlig Stivhed at opnaa en smallere ASaleflade. Oftest skærpes Knivene nu sist ikke. Val s s len i ven es Tykkelse er fra 6 nun og opefter, Grundværksknivene er ofte tyndere og sidder tættere end paa Valsen. . I Grundværlcet kan Knivene være støbt fast med Haardtoly i en Jernramme eller befæstede med Træmdllemlæg deri ved Inddrivning af en Jernkile, ■ < Knivene i Halvtøjshollænderens Valse sidder oftets med nogen stirre Afstand end i Heltøjshollænderen for at give ‘bedre Plade for Kludene, der skal rives med, og Valsen har i Halvtøjshollænderen mindre Fart end i Heltøjshollænderen. Da Knivvalsens Knive ikke ga»r saa tæt forbi Grundværke.s, a „ de skurer dcriinod, sker der ingen egentlig Klipning, Dien- en Itu flaaning - son dog i Papirtekriken kaldes Sj£ ken svarende til, at man ved Sakse i Regelen lader Kæberne danne en Vinkel med hinanden, sætter man sædvanlig i alt Fald enten Knivvalsens eller Grundværkets Knive noget skraat. han undgaar da ligesom ved Klipning pludselig at faa en stor Modstand langs en hel Knivseg. Men ved Hollænderen vil Kraftforbruget yderligtre volfse, hvis ingen Knive sidder skraat, idet da Hollændervals - , „ J__________ x) Grundværkets Knive burde være vist tættere stillede end Kniwalsens. 5.