Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

naar Modstanden imod Knivens Bevægelse bliver for stor vil løfte sig og søge at slippe for en Del af Ttunaaningert hvorred ommer i en hoppende Bevægelse, der mærkes ved en boruimaende- Lvd og koster et betydeligt Merarbejde. Stoffets Rotation under Malingen tilvejebringes af Khivval- sen, v^a at ValseMi >.Mellemrum delvis fyldes med Stof, som saaledes føres til entertet og ved at l<astes bort fra Valoen efter at have passet ec ’Vfø/les usåe c føres ruiidt i Karret. Undertiden anbx’ingag Skillsvaggen nærmere ved den ene Side- væg end den anden, Henlig for at faa .Knivvalsen bredere og dermed Stof produktionen stirre - s? Ta/ie 1, ifig, Det tilstræbes 'jaiertider. a.£ give Truget en saadan Form, at cter, idet Stoffet forlader Saddlen, sker en Indsnævring af Tvær- snittet, hvorved opnaaa en irjtini Blanding af Stoffet fra Valsens yderste og inderste Ende. Hvis man xkke gjorde dette, vilde der vm en Pare for, at en Del af Stoffet blev ved at rotere inde omkring Skillevæggen og en anden Del ude langa Ydervæggen. Dette vildo føre til, at det yderote Stof blev malet mindre end det in- aersto, idet dette har en kortere Vej at løbe og derfor vilde kom- me hyppigere under Valsen end det yderste. Kaar Kludene er kommet i Hollænderen, begynder man med at vadske dem, idet navnlig ældre Halvtøjshollændere har en særlig Vaskeindretning, en aaakaldt Vadskeskive. Dette er en Hætte k, som,sidder over Valsen t ~se PT.3 J?';...Fig. 4 og som indeholder ,.cn eller som vist to skraa Vægge v, hvori der er ud- spændt et Messingtraad.net r. Paa disse slynger Valson t Klude- vælling op, saaledes at en Del af Vællingens Vand slaas gennem Traadnettet r og løber bort gennem Afløbsror a, medens Kludene glider tilbage i Truget. Da det bortløbende Vand imidlertid med- fører Snavs, som ved den voldsomme Behandling af Kludene er blevet løsnet fra disse, og da dette Vand erstattes af tilsat friskt Vand, sker der en Vadskning. Hollændervalsens Aksel kan..hæves og sænkea, idet dens Lejer hviler ovenpaa Vægtstænger, der bevæges samtidig ved en Skruemø- trikbevægelse. &an er derved i Stand til at regulere det Tryk, hvor Kied Valsen maler. Dette Tryk bliver en større eller mindre f)el af Valsens Vægt — Opdriften x), men maa ikke blive hele dens Vægt -i Opdriften, da Valsens Aksel saa vilde hvile uden Tryk i sine Lejer’ og da ikke ligge roligt i dem. Arbejdet begynder med den nævnte Vadskning, uden at der miss, idet Valsen til en Begyndelse holdes højt hævet,, Eiter 30 å 4J Minutters Forløb løber Vandet klart af fra Rørene a i Va/Tskeskiven, og man sænker saa Vaiden, saa at Balingen kan begj/nje, Man gør da Vadskeskiven uvirksom ved at indskyde nogle B'1-1 d, idet man ellers vilde faa for stort Stof tab, ved at faver slyngedes igennem Traad.net tene r og løb "bort med Vad.skevand.et. Vadskningen fortsættes derimod med et. andet Vad- x) La Vællingen ikke er at betragt* ganske som en Vædske, og Rumme- ne mellem Valsens Knive ikke er fulde af Vælling men delvis indeholder Luft, hvis Tryk,- net^p fordi Vællingen ikke ganske ican betiag'tcrsom, en Væy.eke ikke kendes, er det kun for Kort- thedg sltyldj at det opaågaaende Tryk paa Valsen, s^m tilmed og- saa hidrører fra Knivenes Slag ned imod Vællingen, her er beteg- net som Opdrift. 6.