Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Taverne i Viskene blivsr ved Valsens Rotation udsat dels for Ituflaaning , nemlig naar Khivanes Kanter passerer hinanden - cg det er da navnlig Taverne inderst i Viskene, dor rives over, nemlig udfor Knivenes skarpe Kanter dels for Tryk ogltuslidning mellem Knivenes Pladsr, medens desuden Tavebundterne spaltes i enkelte Taver.Tørstofindholdet i Hollænde* ren ligger sædvanlig indenfor Grænserne 4-8 % . Jo størra Tørstof- indholdet or, cg jo længere Taverne er, desto større vil hver Stof- visk være. Ved ringe Tørstofindhold og vsd stort Valsetryk vil man derfor faa en stærk Afkortning ved de forholdsvis mange Overrivninger af Taver. Ved stort Tørstofindhold og ringe Valsetryk vil den afkortende Virkning derimod træde mere tilbage, og Tavernes Behandling navnlig bestaa i den Fladtrykning ogltu- sl idning imellem Knivfladerne, hvorved Taverne males ”s m ø - ret” (af det tyske Ord: “schmierig” ). Derved forstaaø 1), at de enkelte Planteceller ved den meka- Behandling 'bliver gjort bløde og smidige og 2), at Cellevæg- samt 3), at niske gen under Opkvældning opsuger Vand« Hydratisering . _ . . Stoffet mere eller mindre sønderalides, hvorved f.Eks. Hørrens Ele- mentar-tav er opspaltes for Bnderne i Pibriller. Smøretmalingen erkendes derved, at Stoffet kun langsomt af- giver sit Vand., naar det hældes ud paa en Si, idet de bløde og flossede Taver danner etrtætsluttet Lag, der hindrer Vandgennemsiv- ning, Schopper-Riegler-Apparatetog flere andre er konstrueret under Hensyn til Maaling af Smøretheden. Schipper - Riegler Apparate! - se Tavle 1, Fig.2 - bestaar af et Bæger K med Sibund (Vire), som ataar i en Tragt T med t*> Ud- løbsaabninger a og b , En tynd Stofvælling hældes i Bægeret K, og naar Væskeoverfladen ar kommet i Ro, hæves det kegleformede Laag L , hvorved Stofvællingen styrter ned over Viren. Paa denne Iviaade dannes straks et sammenhængende Stoflag, som vil være i samme Grad mindjee gennemtrængeligt for Vand, som Stoffet er snøret. Er Stof- fet saa amøret, at Vandet løber saa langsomt igennem, at det lil- le Hul a kan tage det hole, vil der intst Vand komme i det stors Maaleglas B» Er Stoffet derimod mindre smøret, vil det lille Hul navnlig i P,jrstningen ikkj kunne tage alt Vandet, hvorfor en Del styrter gennem Hullet ,.b og opsamles i det store Glas,Jo mere der opsamles i det stors Glas, desto mindre smør et er Stoffet ,og det- tes Si-iørethedsgracl angives derfor ved den viste Inddeling paa Glas- sets Side, hvor Nulpunktet findes øverst. t . Smø retina lingeris Betydning viser sig dsls paa- Papirmaskineno Vire, ider Stoffet 1) kan”holde Vandet” saa længe til.en &CJÖ- ning er opnaaet, og 2) past Grund af sin Blødhed., SmidighCKi og flos- sethed kan filtes til et stærkt Papir, ken Smøretmalingens Betydning viser sig ogsaa 3) ved Tørringen, idet de stærkt hydra biserede Fi- bre v^d Tørring' paa Tørreoylindrene bliver stive og haards og der- for giver haardt, klangfuldt Papir, eller som Papirteknikerne kal- der det: papir med Griff. «« x + I Fald man ikke giver sig Tid til at male Stoffe^ smøret, nen lade^ Knivene afkorte Stoffet straks, vil Taverne beholde sam- me Karakter som det raa Stof, altsaa vedblive at være stive og li- det filteligs« Papiret vil da blive svampet og poiøst som .f .Lks. Trækpapir, Stoffets Karakter kaldes da f r i ” (^vsk- Pen Behandling,som Stoffet underkastes i neltøjshcllanäeren er saaledes af afgørende Betydning for Papiret3>Egsnskaber, ja endog lan#t meie a.f gørende snd Arbejdet paa Papirnia&kiren. ~LKald.es Hollærdexvalsens Længde L . Antallet af \alseknive , Antallet ag Grund/ærksknive m og OmdrejningEtallet n, vil Hollæn- derens afkortede Virkning være proportional ned Snitlængden pr.Se- kundt L.r. hvorved det bemærkes, at i en moderne Hollæn- der Antallet af Passager af Valseknive pr.¥ihut forbé Grundværkskni- ve kan andrage over 100.000, madens dens smøretmaiende J^ning * tillige vil være afhængig af Khivtykkelserne sg og sv»saaledes a. 8.