Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

dels flaade Træ ned til Fabriken, dels udskibe Produktet og ende- lig benytte Vandkraften til Drivkraft og Vand til Skylning af Stenen. Defibrører til f. Hks. 4J0 HK. er nu almindelige. j?ra Kanada kom i Slutningen af forrige Aarhundretfe en Variation af dan nævnte Slibemetode til Europa, nemlig den saakaldte uV a r m 3 1. i b n i jn g og den har naaet en meget stor Udbredelse, Princippet er, af man anvender saa meget mindre Vand til Skylning, at det afslebne Stof bliver ubehageligt varmt at føle paa, Naar Træet er saa varmt, rives Fibrene løse fra det med mindre Kraft og gaar som Følge deraf mindre itu, hvor- ved man faar længere .Fibre, der tillige bliver smidigere. Paa den anden Side bliver Kraftforbruget, som Defiforøren kræver, større, ved at Stenen holdes mindre ren og derfor bider mindre. Om man faar større eller mindre Produktion ved Kold- eller Varm- slibning, er der Uenighed on, . Til Varmslinning bruges oprindelig en Sten med mindre Radius, idet man anvendte et højere Tryk i’or at faa Stenen og Træet varmere men saa vilda bremse Stenen for meget, hvis den var stor i Diameter, En Sten med lille Diameter var desuden billigere, og man kunde lade den løbe hurtigere uden at risikere, at den sprang. Til Gengæld reduceredes Antallet af Målesteder. Efterhaanden har man gjort Stenen ved denne Anordning omtrent lige eaa stor som ved. Koldslibning, cg dens mange Omdrejninger gør iens direkte koblede Turbine eller den drivende Eloktromctor "billigere,. Et almindeligt Arrangement med vandret Akse paa Stenen, der sædvanlig er en kunstig Sandsten, er da nutildags som vist paa Tavle II, Fig. 1. Et af Pækslerne d er lukket op om Hængsler for at vise Vedstykkerne k. S er Sksrpeapparatet. Man kan ikke have kalesteder paa Undersiden, da Massen jo skal drive bort der. Nu er man i ITorge ligesom i U. S. A. næsten ganske gaaet over til Varmslibning og til at bruge den viste Anordning, som ogsaa andetsteds har vunden stor Udbredelse, men som ved Anvendelse af mere Skyllevand i øvrigt ogsaa har vundet stor Udbredelse til Koldslibningo kan bruger da Dcfibrører af den i Figuren viste Konstruktion lige fra smaa Slibere med 2 Målesteder og til 80 HK og indtil Storkraftslibere til indtil 1000 HK med. 4 Cylindre, • • Jo finere man maler Træslibet, des dyrere bliver det naturligvis, men kan da ogsaa give Papir, der ved Glitning bliver kønnere glat. 1 J naturlige Sandsten til Defibrører er-ikke ringe Grad afløste af kunstige Smergelsten og kunstige Sandsten. §13. BRUNT TRÆSLIB OG ENGES TRÆSLIB. Til Fremstilling heraf dampes Træet, før det slibes. I Reglen naas der ikke nogen KraffEesparelse herved, men man øde- lægger herved en Del af de inkrusterende Stoffer, som senere gjzsx’ Papir mørkt ved Paavirkning af Lys og Luft. Dampning sker ved (ft A tin; Tryk, - som svp.rer til 144° C i 10 Timer, og da Slibe« vedstykkerne derved bliver trune, kaldes det ved Sli'bniiigén senere vündne Træslib for brunt Træslib. Det bruges særlig til det bekendte brune Pakpapir og desuden til Papper. Hvis nian damper Træet ved for lav Tenperatur, faar man ikke fjernet de inkrusterende Stoffer i tilstrækkelig Grad, ug hvis man damper det ved for høj" Temperatur, tager Fiftrere Skade x Kbrt før Verdens krigen fremkom den tyske Ingeniør £nges Patent paa Træjlib af kogt Træt Efter Enge kan man nøjes med en lavere Teinpsratur nemlig 1Q0 å 12^°, hvorved^raan faar træslibet lysere, men derimod anvende et højere Tryk, remlig 10 å Iß Atm« , idet mn tilvejebringer dette ved inddrivning af Vand med en Pumpe, idet der maa være Luft i Kedlen - jfr, Daltons Lov i § 8, Ellers'kan man nemlig ikke faa anåen Temperatur end üen, der for mættet Damp bvarer til Trykket«. Hvis der ikke er Luft i Kedlen, vil man, naar der pumpes ekstra Vand ind i Kedlen, 11.