Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
xrægkiverne falde allerede noget fra hinanden, ved at
ae som vist tvinges til at bøje sig under Hugningen, men falde
helt ira hinanden ved dernæst at slaas itii paa en4<D e s i n-
t e g r a t or.» ..........
Tavle II, Jig.2 viser en moderne Form paa en saadan x\
Trsskiverne kommes i Tragten t og rammes af Pidslerne SiSpS^Sw
paa den hurtigt roterende Valse, idet Pidskerne stritter 3 4
radiært ud. paa Grund af Centrifugalkraften, og Træskiverne tilbaga-
holdtes noget af Tapperne ^1^2* ®aade af Arme og Tapper findes dsr
en lang Række. Hvis Skiverne gør for megen Modstand imöd at slaaa
i Stykker, giver Armene efter. Træstumperne falder ud ved U.
Man kan regulere Hastigheden, saa at Knaster ikke slaas i Stykker,
men tag efter kan sigtes fra.Som før anført indeholder de nemli#
ofte foruden Harpiks overgroet Bark og bør derfor öfter Frasigt-
ningen kun bruges til Brændsel. De frasigtes paa en grov Sigte,
efter at Harpiks og Barksmuld er frasigtet paa en fin.
Det ituslaaede Træ ka,p transporteres op paa Loftet over
Kogerne med et.Paternosterværk, men bedre til en jSilo over hver,
som netop kan rume tilstrækkeligt Træ til et Kog. Efter den Lud,
som mn anvender ved Kogringen, skelnea mellem 1) N atroncel-
1 u 1 o a « og,S u 1 f i t o e llulos e. ~~ ”
5 18. MTROUCELLULOSE.
Kogning med Ætsna. tron. som opløser de inkrusterende
^2?Xeri er opfundet midt i forrige Aarhundrede. Ætsnatronen
blev fremstillet ved at behandle en Sodaopløsning med Kalk.
Til Kogning af Træ til FremsTETTiTng af Cellulose haves
en længde former paa Kogere. Man lean dele dem i to Klasser paa
tre kaadsr, idet, man dals har^faste og-'Mt?r?nde Koger% dsls I) W
har'liggcnda og^fetaaendc Kogere ®g endelig dels ha indirekte op-
varmede Kogere, delsjTKogere opvarmede med Damp. Ved al gøre Koger- . .
ne roterende, faar man naturligvis saa megen Cirkulation af saavel
Træ som Lud, at Massen bliver meget ensartet, men roterende Kogere
"bliver dyrere end. faststaaende, »g meget store Kogere kan vanske-
ligt gøres roterende. J?or roterende Kogere er den liggende Form
den naturlige, ran har dog ogsaa en anden .Form, de saakaldte
//? tyrtekogere \ hvorom senere, medens faste Kogere gøres
staaende for let at kunne fylde og tømme dem. Ved direkte op-.
varmede Kogere varmes der med udvendig Ild eller Røg fra et
fyrsted, Hvis selve Kogeren varmes saaledes, svides Træet, saa-
frernt det ikke ligger i en gennemhullet Beholder med. Vægge noget
inden for Kogerens. Ved Dampopvarmning skelner man mellem Op-
hedring med direkte Damp, som strømmer ud i Luden, hvorved der er
den Ulempe, at den fortyndes, og indirekte Opvarmning, hvor
Dampen passerer et Rørsystem i Kogeren. Herved undgaas Fortyndingen,
men Rørene fordyrer Anlæget og besværliggør Tømningen. Ulempen
ved Anvendelse af direkte Damp mindskes noget ved Anvendelse af
overhedet Damp. *
PI. 31» Fig- 1 viser en staaende Koger, bestemt for
Natroncellulose, I Kogeren k findes der ingen indre Beholder,
idet Kogeren ikke selv varmes direkte med Ild eller nen
dette galder en Række bkraatliggende Rør a, der gaar gennem en
Plammeovn med Rist f , og som ved r gaar over i enkelte Rør, der
fører henholdsvis til Kedlens Bundrør n og Top. Haar man gennem
^åndehullet d har fyldt det ituslaaede Tri paa Kogeren gennem et
tragtformet Hul i Gulvet over Kogeren og dernæst har fyldt Luden
paa *)g lukket kandehullet, vil Opvarcixd.ngeir af Luderr ft ringe
Cirkulation i den. Efter Kodningen' 3<an man aftappe Luden gennem
Hanen t, og derrøst^t«5nme'"Cellulosen ud gennem Landehullet m.
’A/S Eureka lek. Verksted., Kristiania ved A/s G. Hartmann,
_ Kristiania.
14.