Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Glaubersaltet er selv ikke direkte virksomt ved Sul-
fatprocessen, men dette er Tilfældet med det ved Regenereringen
dannede Natriumsulfid, medens Karbonatet er uvirksomt» En Del
af Natriumsulfidet "bliver dog dekomponeret ved den her omtalte
■Genvindingsproces og giver Svovlbrinte, son undviger og, hvis
der ikke træffes Foranstaltninger derimod, forpester Luften i
Omegnen. En Del Ha tri uns ulf id i' den "brugte Lud omsætter sig
nemlig ved Genvindingen med Røggas efter Formlen:
H^O CO2 • ^2^ ‘f’ »
saaledes at det under Svovlbrinteudvikling giver Karbonar ,
tetDet saaledes og af Natriumhydrokeyd som ovenfor omtalt dannede
Karbonat rinder i smeltet glødende Tilstand ud af Smelteovnene
ned i Vand, der løser det op. Den opløste Masse pumpes op i
Rustic er kar, hver der tilsættes Ætskalk, saa at der dannes Natri«
umhydroksyd,
laen ny Lud, den eaakaldte Hvidlud, findes der som
direkte virkende Stoffer saaledes "baade Natriumsulfid og Na- (
triumhydroksyd. Ved Sulfatmetoden sparea 1/3 af den Mængde
^tskalk, som anvendes ved Sodaprocessen. ■
Sulfatmetcden giver foruden ilde Lugt ved selve Koget
af* organiske Svovlforbindelser, en endnu værre ved Regenererin-
gen, nemlig af den Svovlbrinte, der som anført udvikles dermed,
fen modvirker den sidste noget ved. at lede Svovlbrinten gennem
•Enderlein-Forclanperen til Skorstenen. Den grimme Luft fra Kog-
ningen bliver man i det væsentlige af med, naar man, som det
flu i Reglen ’brugesJkondenGerer Dampene fra Koget for at udvinde
Terpentinolie cg Træspiritus.
Som Raamateriale ved Sul fartanet o den bruges som f«ran
nævnt foruden Gran i stedae stigende Grad Fyr ,hvis
store Harpiksæængcle "bliver ødelagt ved denne Proces, men ikke ved
‘ , Sulfitprocesaen.
’ Ved Sulfatprocessen regner man, at man i Reglen vinder
4-0 å JO % af Træets Vægt sum Sulfatcellulose.
En særlig Slags Sulfatcellulose er den saakaldte
Ky aftcelluloae , dør koges med tynd Lud, saa at
Cellulosen lider mindst mulig, hv-orefter det kogte Træ kommer
paa Kollergang. Man kan da paa Stedet selv - d.v.s, naar nian ikke
først laver Raapapper til Forsendelse - lave meget stærkt .
Papir, nemlig med en Bristningslængde af indtil 13 km - særlig
solid Indpakning og nu navnlig til stærkt Papirgarn - saakaldt
^Spinde p i r. 7
Natronoellulose forholder sig til Sulfitcellulose
omtrent som Bomulds klude til Linnedklude med Hensyn til Anvendel-
sen. Natroncellulose egner sig saaledes bedre end. Sulfitcel-
lulose til Klatpapir, Natroncellulose er vanskeligere at "blege
snd Sulfitcellulose .
§ 19. SULFITCELLULOSE. . „ . x
Ved Sulfit forstaas Calciumbisulfit (
er en Opløsning af Calciumin'jnosulf it i Svovl syri ingvana. Den vir-
ker opløsende paa de inkrusterende Stoffer.
Svovlsyrlingen kan fremstilles enten ved Ristning af
Svovlkis eller - mindre ofte - ved Brænding af Svovl. Til Riat-
ning af Svovlkis bruges nu mest mekaniske Risteovne, hvori Ki-
sen mekanisk føres ned gennem Ovnen. Den dannede Svovlsyrling
ledes op gennem et højt Trætaarn, hvoridor er stablet Kalksten,
iivorover der risler Vand, Dsn svovlsyrlige Kalk, Calcitiwinonosl^li 111
som danner si^ ved Svovlsyrlingens Indvirkning paa Kalkstenen,
og som er tungtopløselig i Vand, opløses i dannet Svovlsyrling-
16