Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Glaubersaltet er selv ikke direkte virksomt ved Sul- fatprocessen, men dette er Tilfældet med det ved Regenereringen dannede Natriumsulfid, medens Karbonatet er uvirksomt» En Del af Natriumsulfidet "bliver dog dekomponeret ved den her omtalte ■Genvindingsproces og giver Svovlbrinte, son undviger og, hvis der ikke træffes Foranstaltninger derimod, forpester Luften i Omegnen. En Del Ha tri uns ulf id i' den "brugte Lud omsætter sig nemlig ved Genvindingen med Røggas efter Formlen: H^O CO2 • ^2^ ‘f’ » saaledes at det under Svovlbrinteudvikling giver Karbonar , tetDet saaledes og af Natriumhydrokeyd som ovenfor omtalt dannede Karbonat rinder i smeltet glødende Tilstand ud af Smelteovnene ned i Vand, der løser det op. Den opløste Masse pumpes op i Rustic er kar, hver der tilsættes Ætskalk, saa at der dannes Natri« umhydroksyd, laen ny Lud, den eaakaldte Hvidlud, findes der som direkte virkende Stoffer saaledes "baade Natriumsulfid og Na- ( triumhydroksyd. Ved Sulfatmetoden sparea 1/3 af den Mængde ^tskalk, som anvendes ved Sodaprocessen. ■ Sulfatmetcden giver foruden ilde Lugt ved selve Koget af* organiske Svovlforbindelser, en endnu værre ved Regenererin- gen, nemlig af den Svovlbrinte, der som anført udvikles dermed, fen modvirker den sidste noget ved. at lede Svovlbrinten gennem •Enderlein-Forclanperen til Skorstenen. Den grimme Luft fra Kog- ningen bliver man i det væsentlige af med, naar man, som det flu i Reglen ’brugesJkondenGerer Dampene fra Koget for at udvinde Terpentinolie cg Træspiritus. Som Raamateriale ved Sul fartanet o den bruges som f«ran nævnt foruden Gran i stedae stigende Grad Fyr ,hvis store Harpiksæængcle "bliver ødelagt ved denne Proces, men ikke ved ‘ , Sulfitprocesaen. ’ Ved Sulfatprocessen regner man, at man i Reglen vinder 4-0 å JO % af Træets Vægt sum Sulfatcellulose. En særlig Slags Sulfatcellulose er den saakaldte Ky aftcelluloae , dør koges med tynd Lud, saa at Cellulosen lider mindst mulig, hv-orefter det kogte Træ kommer paa Kollergang. Man kan da paa Stedet selv - d.v.s, naar nian ikke først laver Raapapper til Forsendelse - lave meget stærkt . Papir, nemlig med en Bristningslængde af indtil 13 km - særlig solid Indpakning og nu navnlig til stærkt Papirgarn - saakaldt ^Spinde p i r. 7 Natronoellulose forholder sig til Sulfitcellulose omtrent som Bomulds klude til Linnedklude med Hensyn til Anvendel- sen. Natroncellulose egner sig saaledes bedre end. Sulfitcel- lulose til Klatpapir, Natroncellulose er vanskeligere at "blege snd Sulfitcellulose . § 19. SULFITCELLULOSE. . „ . x Ved Sulfit forstaas Calciumbisulfit ( er en Opløsning af Calciumin'jnosulf it i Svovl syri ingvana. Den vir- ker opløsende paa de inkrusterende Stoffer. Svovlsyrlingen kan fremstilles enten ved Ristning af Svovlkis eller - mindre ofte - ved Brænding af Svovl. Til Riat- ning af Svovlkis bruges nu mest mekaniske Risteovne, hvori Ki- sen mekanisk føres ned gennem Ovnen. Den dannede Svovlsyrling ledes op gennem et højt Trætaarn, hvoridor er stablet Kalksten, iivorover der risler Vand, Dsn svovlsyrlige Kalk, Calcitiwinonosl^li 111 som danner si^ ved Svovlsyrlingens Indvirkning paa Kalkstenen, og som er tungtopløselig i Vand, opløses i dannet Svovlsyrling- 16