Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
I vand, og den derved frembragte Sulfitlud, samler sig i et Bassin ved Taarnets Fod. Dette er Mitscherlichs Proces* Svovl kan brændes i en Svovlovn som den paa Pl. 31» 2 viste. Svovlet 3. indføres gennem Aabningen d i Ovnen,der er af Støbejern, Svovlet kan antændes ved at lade en glødende Bolt falde ned deri, hvorpaa Dækslet paasaettes, En passende Luftmængde kan tilføres gennem Høret r ved at stille paa en Hane, medens dannet Svovlsyrling udsuges ad et lige overfor udgaaende Rør, f.2ks. af en Suger paa Taarnete Top, saa at Svovlsyrlingen suges op gennem Taar- net. ?or at Ovnen ikke skal blive saa varm, at Svovlet sublimerer, køles Ovnen med Vandet v, Ovnen fortæres ret hurtigt, idet Varmen er for stor til at have den foret med Bly, der vilde smelte. Ben dannede Svovlsyrling maa i hvert Paid køles, før den ledes til Taarnet, thi ellers bliver den dannede Lud varm og kan da ikke holde ' Svovlsyrlingen i Opløsning, Svovlsyrlingen ledes der- for gennem et System af lodrette Jernrør, der er opstillede i det fri, og videre gennem Blyrør, der er omgivne af Vand. Den opsamlede Lud pumpes op i Kar af Træ eller Jernbeton over Kogerne. Men for ikke at ødelægge Pumpen, lader man først Luden løbe til en "blyforet Beholder, hvorfra man driver Luden til- vejrs ved at pumpe Luft ind over. Luden i Beholderen. Fra Karrene over Kogeren kan man lade Luden løbe til Kogerne, naar Træet er fyldt i. Jernbetonludkar maa være foret med syrefaste Sten. Xest bruges nu meget store staaende Kogere-se PI.32, Pig. 1 -,der i Reglen varmes med direkte Damp, som indsendes fra Siden for nedsn. De staaende Kogere foretrækkes, fordi de er lette at fylde og tømme for det enorme Indhold. At man bruger saa store Kogere; f, Eks. med et Rumindhold af 180 m3, begrundes bl, a. i, at Kogningen tager meget længere Tid end far Natroncellulose, idet hele Processen i Reglen tager c. 24 Timer, hvoraf der dog kun maaske f. Eks. i 8 å 14 Timer haves det rette Tryk og den rette Temperatur* Man maa passe ikke blot at holde det rette Tryk -*c.4 Atm. men ogeaa den rette Temperatur, 90m er henadJL35°„« Hvis Luden er rig paa Svovlsyrling, stiger Trykket ved Opvarmning paa Grund af, at Svovlsyrling uddrives af Luden, og man maa da, for at faa Tempera- turen op ved Tilledninger mere Damp, først slippe Svovlsyrling ud. Denne lader man undslippe til Ludkarrene for ikke at miste den. Tidligere forede man Kogerne med Bly for ikke at faa deres Jern fortæret, men nu forer man kun åndehullerne med Bly, men bruger iøvrigt et Foer af brændte, lidet porøse, syrebestandige Schamotte- aten med Cemen tmørt el som Bindemiddel. Narir Koget er færdigt, blæser man først Svovlsyrling ud til Ludkarrene, og tilsidst hele Indholdet ud i en Drypkaase under Kogeren. Massen behandles dernæst ligesom Natroncellulose. Ved Sulfitmatoden vindes mere Cellulose end ved Natron- cellulosefremstilling, Hvis man läder Luden løbe "bort i en Flod, dræbes Piskene. &an har af denne Grund og navnlig af økonomiske Grunde søgt at rege- nerere den. Saaledea har Dr. Prank angivet, at man først med Ætskalk skal danne et Bundfald af Calciurnmoncsulfit hvori ogsaa Harpiks, Farvestoffer og kvElstofholdige Stoffer slaas ned, da de ikke er ' opløselige i den nu ikke mere sure Vædske. Denne befries for deri endnu resterende Kalk ved Tilledning af Luft cg Røg, hvorved der og- saa skal opnaas en Iltning af tilstedeværende organiske Stoffer, Kan kan da rolle- lade VædekerTløbe i Floden. I Filterpresser lader de organiske Stoffer i Bundfaldet, altsaa. f. Eks. Harpikssæber, sig skille fra Calciununonosulfitten, hvis 17.