Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Krystaller ikke passerer FJÆterdugece, men kan oparbejdes til ny l^d Af Sulfitlud tfindes nu en Række Biprodukter, hvoraf ‘ synes at skulle spille en vigtig Rolle. En stor Del andre Anvendelser er ogaaa kommet op under Verdenskrigen, saa- -»-edes til Garveekstrakt, Farvestoffer, Sulf it kul, et Bindemiddel til 1? o rmsan d, o. s. v. "UMa° ** -----* V I. U d v i n d i n g af andre Taver. 4 20. HAM SOM RAASTO® Af Halm kan vindes Taver ved at skære den til Hakkelse paa en Hakkelsens skine og koge Stumperne med Ætsnatron eller- til Fremstilling af det gule eaakaldte Straakardus - med .Kalk- wælk. Kaar Halm koges med Ætsnatron, kan man faa et neget godt Raastof til Brug paa Stedet eller til Fremstilling af Raapapper. Taveime er ganske vist ikke synderlig stærke, men der kan efter Blegning faas et smukt hvidt Papir deraf. Ved Kogning med Kalk- raelk f'aas kun en tarvelig Masse. Kogningen sker i Reglen i en ■^glekoger. • , 4 21. ALFA TAVER. Disse vindes ved Kogning af Espartogræs med Ætsnatron, hvorved faas Taver, der egner sig til særlig lette Bøgers Papir. 5 22 GAMMELT PAPIR. Dette kan males itu paa Stengang med Tilførsel af lidt varmt Vand eller paa særlige Maskiner, Hvis det er tetrykket med Bogtrykkersværte, kan det som Regel ikke betale sig at oparbejde det, om raan e.id har Midler til at fjerne Størstedelen af Sværten, saa at man faar en lysegraa Masse. Sur r t) g a t a r n es vide B e h a n.d ling f ø r H o 1 læ n d e r m a 1 i n g en. 6 23. SURROGATERMES VIDEOS BEHANDLING ?ØR HOLIJOTERML INGEN. En Del Raapapper sælges blegede, I saa Fld.maa Massen, f*Ør den laves til Papform, bleges i en Blegehollænder paa lignen- de &aad.e som senere beskrevet under Blegning.. Inden Raapapperne kommes i Heltøjshollænder, maa de behandles paa forskellig Maade. Træsiitspapper koraner man "bedst i en særlig PaphakkeTHskine, hvor en Række Skiver med Tænder hakker Papperne itu, og Stumoerne males derpaa paa Stengang nied Tilførsel af en ringe ^asse Vand. Tcæslibspapperne ex, navnlig naar de er blevet noget tørre, paa Grund af deres Harpiksi udhold ikke gode at faa udrørt paa Hollændere, idet Harpiks klæber Taverne sammen, hvor- for r;.an bruger Stengang, Cellulosepapper kan dei imod alene ved at ry&tes wen Vand skilles ad i ffibre, hvorfor man, efter at have flaaet dem noget itu, uden videre kan komme dem i Heltøjs* hollænderen eller -hvis de skal tleges - i Blegehollaenderen.