Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Hvis et Stykke Papir f. Eks. skal laves af Klude, Cellulose og Træslib, vil Vællingen af Klude fra Halvhøjshallæib- deren og Træslib fra Kollergangen egne sig godt til at føre Stumper af ituflaaede Cellulosepapper med. sig rundt i Heltøjs- hollænderen, medens de vanskaligere vilde føres rundt i den, hvis den kun indeholdt Vand. Grunden til, at man ikke maler Træslibs- Papper itu paa Hollænderen, er, at deres i Forvejen korte Taver derved vilde blive endnu kortere, og Grunden til, at man ikke dialer Cellulosepapper itu paa Stengang, er, at det vilde falde tteget besværligt♦ Hn. B la r b e J d e r v e d M a 1 Inge n P a a H o 1 læ n der. 4 24. OVERSIGT OVER BI ARBEJDERITE« Disse kan bestaa i 5 forskellige Arbejder. 1. B 1 e g n i ng tilsigter at fjerne Farvestoffer i Kludene, som Kogningen ikke har ødelagt og ved Anvendelse af Træmasse at fjerne dets gule Tone. Den brune Farve i brunt Træ- slib lader sig ikke blege. 2. Fyld ni n g tilsigter i nogen Grad at give Papiret Vægt vsd at fylde det med. hvide Pulvere, Pyldst^f* X e r , men navnlig at muliggøre, at det faar GI a n s ved den senere GI i tning, nemlig ved at de tilsatte Pyldstof- fer trykkes flade. y B laaning er en Tilsætning af "blaa og røde Far- vestoffer for at give Papiret en for øjet behageligere Tone end clen skinnende hvide IParve, eller for at fjerne en gullig Tone. 2/)_L i m n i n g tilsigter at stoppe de fine Huller i Papiret imellem de enkelte Taver, idet disse huller ved Haar- rørsvirknirig faar Blæk og Vand til at løfte ud slaa igennem til Bagsiden og i mindre Grad Bogtrykkersværte, hvis da ikke Papiret er stærkt glittet. De ved Glitning fladtrykte fyldstoffer er selv fulde af fine Revner, saa at de ikke kan hindre den nævn- te UcLløtm.ing cg Gennwnslagning» Linien "bør være vandskyende og derfor "vanskelig at opløse ellsr udbløde« Uli net Papir Toliver let gennemvaadt ved bugtning» ‘ , Farvning tilsigter at give gennemfarvet Papir. 5 25» BLEGNING., , Od ■ ~'s ft d s 1 i g blegede man Kludene, men nu lolsger man enten Træmasse eller Halvtøj. Her skal vi kun omtale blegning af Halv- tøj . Den kan ske med , K l_._Q .rl.. , som nian fremstiller af brunsten Kogsalt og Svovlsyre eller af Brunsten og oaltsyre, men saa P3a’Halving et først tørres passende i en S vi - maskine . dtr er en stor Kobberoentrifuge som til Uldtørring »mi"aSa •Messingiug indenfor Cylinderen. Der niaa navnlig kun være Vand nok til Stede, til at der, efter at Kloret har dekomponeret det og tåret dets Brint, er Ilt nok til Blegningen. Er der mere Vand til Stede, faar man KLorvand og dermed. Klortab. Blegningen sker f. Eks> i stcx’e Trækasser. IJu vindexXLislende Klor, nogen Indgang til Blegning. Den kommer i Handelen i Jlagker af Bronze oraal eller Jern, som den ikke angriber, naar den er afcsolut fri for jfug.ighe . 19.