Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Det almindelige Blegemiddel ar InldlerVd K 1 e r ~ » 80m Blanding af føl*iuntoyjM>klo’rit, Hal^lwiUaou Mel og Kalciui2hydjK>icsyd. Dette Middel kan nan blege det vaade Halvtøj med. JM Hollænderens Knive angribes, bleger man bedst i en særlig B 1 e g o h p 1 1 ander , e»m har Form som en Hollænder og af Vadskeindretninger har Vadsketromle men i Stedet for Hollasndervalsen blet har en Aksel med 4 Trævinger, der kan Batte Jiassen i Rotation, medens Grundvark mangler. Ved Blegning Klude tilsættes nogle Gange lidt Svovlsyre eller Saltsyre for at uddrive Klor og derved forøge Blegningen, men Taverne lider ved en for stark Klorudvikling. Mest fremstilles nu KLorkalk elektrolytiek »g billiget p&a Steder, hvor d«r er øtor og billig Vandkraft. I den sener« Tid erstattes Klorkalk undertiden af Natriiwihyptklorit fremstil- let elektrolytisk af Stensalt.Det brugtes saaledea under Verdens- krigen paa Dalum og Silkeborg Papirfabriker efter Haas & Oattele Metode, da Klorkalk ikke rar til at faa. Efter Blegningen raaa tilbageblivende Klor fjernes Udvadekning ved Hjalp af Vedske troml en. Hvis Blegeholl«nderen er opstillet 1 en Højde, der «r laver« end Halvtøjsholiænderena, men højere end Heltrfjøhol* lænderenø, kan man tappe Masoon direkte fra den ene til den anden *^r. $$ 9 og 10. 5 26. FYLDNING. ) Som Fyldetof bruges navnlig • a q 1 i n • Den fine faar man her 1 Landet fra England, den grovere fra Bornholm. Kaolin medfører ivrigt, at Papiret tager bedre imod ' Bogtrykkersvart«. X Regi én kenuneø ved fremstilling af limet Maskln- papir XBtlinen ikke 1 Heltøjshollanderen, men sættes til Limen ved dennes Fremstilling og koflmes med denne i Heltøjshollænderen, Af andre fyldstoffer kan fremhæves ^Tungspat (Baryumsulfat)t aom har den Fordel at give Papiret ator Vægt, Man kan enten bruge naturligt Tungspat eller fald« 4et i Hel- tøj ahcllænderen af Baryumklorid med Allun, eller man faar det fro, kemiske Fabriker under Navn af P c r m a n e n t ' eller Blaac fixe. Det bedste Ty Idestof et Asbestine, Bom ør malet Aabest. Det er jo nemlig i Form af Taver tg skylles der- * ur. ikke aaa let bort paa Papirmaskinenø Vire. ’ Hovsdbestcmnifilsen mød Fyldestcff®rno ör øom far nævnt at kunne give Papiret Glans ved Glitningön. De tjener dog ogsaa til at mindske 0®nnemsklnneligheden og til at ßiv® ufuldstændig bleget Stof en hvidere Farv®» men de kan let a«tte Styrken ned» BIAANIFG. - - ~ j a54 Man vieler ofte at give hvid© Papirer en lalaaiig 5 27. filler blaallgrød Tone ved at tilsætte blaa eXl^r røde farvestof- fer til Heltøjet mod Slutningen af Malingen. Den navnte Tone er behageligere for øjet end en skinnende hvid "r?*!. ler den grimme gullige Tonø. both selv bloget øtasee hyppigt hAr> Tidligere brugtes Tjær©farvestoffer blaat, og af røde D SKinuenu« nv*a äen sKjU* som selv bleget Masse hyppigt hw. melt kunstigt Ultramarin, nu aldeles overvejende nemlig af *>laa f. Eks. Methylviolet »g Alkali- f. Skø. Bosin og Fuchsin. 5 28. LIMING. Limning sker kun i Hollænderen for b£a skinpap irs Ved* 20,