Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

kommende. Haandpapir eller Bøttepapix hvorved fors^aauy Papir aer er fremstillet ved Haandarbejde, limes, efter at de erücerfre Ark er fremstillede eg tørrede, ved at dyppe dem i tynd, lys snedkerlim, som det senere vil blive forklaret. Man kalder den saaledes anvendte Limning efter Limens Oprindelse a n i - jpy- 3 k L i m , og den bruges altsaa til Limning af Processen er imidlertid ret vidtløftig og kræver jo, at de enkelte Ark paany tørres efter Limningen, Men det er en uanserket Kaade at lime paa, idet Limen, 30m den skal, lukker °rerne imellem Taverne, og den sætter tilmed Papirets Styrke op. * Naturligvis lean man lime kaskinpapir, hvormed her menes ■?apir i Ruller fremstillet paa Maskine, vod at lade det passere en LiinOpløSning - hvorom senere, men det kræver en særlig Maskine ined Tørreindretning, saa at det sjælnere bruges, idet det bliver billigere at tilsætte Limen i Hollænderen. Dertil egner imidlertid animalsk Lim sig ikke, da den ^or en stor Del vilde drive "bort med Vandet fra Viren. Man bruger derfor i Stedet for en vegetabilsk Lim. Men Limningen dermed kan ikke roaale sig med Limning af Haand-. PaPir, thi den vil berøve Taverne noget af deres fri Bevægelig- hed. ved den senere Filtning, saa at den sætter Papirets Styrke ned, der er jo ogsaa noget; urationelt ved at ville lukke Papirets •Porer med Lim, før Papiret endnu er fremstillet. Imidlertid er det den almindelige Maade at anvende overfor Jiaskinpapir, ,^e£ altgaa som Regel limes i Massen. Almindeligst foretages vegetabilsk Limning ved i Hel- I tøjshollænderen at tilsætte først en Harpikssæloe og dernæst Allun, ^hvorved der ikke her menes en Allunopløsning men en Opløsning af Aluminiumsulfat,. Harpikssæben kan man skaffe sig ved at koge Harpiks med Soda/. Man anvender den nævnte Lerjord- forbindelse ligesom ved Eejsnlhg før Farvning - jfr. § 29 fordi Plantetaver har en saa stor Tiltræ&ning til Aluminiumhydrat, at de kan spalte Aluniniumsulfat og faa en Forbindelse af det udspaltede Aluminiumhydrat og Harpiksen til at slaa sig ned paa Taverne som en Lerjordsæbe, der danner en uopløselig Lim. Hcvedvirkningen skyldes dsg ikke, som man eaaledes troede, alene dannelsen af Aluminiumresinat- men snarere overvejende Udskil- ning af fri Harpiks, dels ved at et Overskud af Sulfatet ved Indvirkning paa harpikssur Lerjord giver fri Harpiks og et basiskt Sulfat, dels ved at Sulfatet ved Indvirkning af Cellulose gaar over til det basiske Lerjordsulfat under Af. , spaltning af fri Svovlsyre, som dekomponere? Harpikssæben, saa at üer udskilles fri Harpiks. Processen er imidlertid indnu ikke nøje fastslaaet. x )j>| I Reglen sætter man til den fortyndede, varme Harpi kg- sæbe Kaolin udrørt i Vand og kommer dernæst Kartoffelstivelse (Kartoffelmel) udrørt i Vand deri for at fortykke bassen og hin- dre Harpiksen i at klumpe sig smmen. Kaolinen holdes saa bedre svwsnde, saa at ikke saa meget Kaolin skylles bort gennem Viren Paa Papirmskinen > Kartoffelstivelsen gør Papiret smukt hvidt og giver Papiret "Griff11, saa at dot ikke bliver bøjeligt som en Klud Kien faar Klang - se $ 10. . Jo finere den fri Harpiks er emulgeret i Limen, des Toedre. Arledter brugar derfor vod .Fremstilling af Harp i ks sæb en, ^3e f.’"Skg» tvross & Bevan; A Taxt Book of Papsr Making, 4th ed., 1916, p. 237. 21.