Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

som han kfcger under Højtryk, et Overskud af Harpiks, saa at man foruden Harpikssæben faar frie, fine Harpiksfnug, der smelter ved Berøring med Tørretromlerne paa Pap i rm skin en . § 29. FARVNING I MASSEN. Iblandt de forskellige SMader, hvorpaa man kan skaffe sig kulørt Papir, skal her kun omtales den, hvor man farver Massen i Helt ^hollænderen. Ligesom ved. .Farvning af Træ maa der ofte først anvendes en Bejdse, f. Eks. Aluslniumsulfat, der hefter stærkt til Plan te tavern é", og saa et Stof, der gaar i .Forbindelse med Bejdsen enten under Udskillelse af en farvet forbindelse, eller idet det selv er en Farve. Lndertiden anvendes Mineralfarver, Langt hyppigere an- vendes dog Tjærefarvestoffer. IX» y r e m s ti 11 infe a f H a a n dp a p i r (B ø t t e p a p i r)« § 30. BØTTEN OG ARBEJDET DERVED. Heltøjet kommes i Bøtten, som er et Bar, nutildags i Reglen firkantet og af Beton. Det er vist, set fra Oven, paa PI. 36, Fig. 2. Inden Heltøjet koraner deri, fortynder man det stærkt med Vand og lader det i Reglen derpaa først passe- re et Sandfang og et Uhudefang, der tilbageholder henholdsvis Sandkorn og Knuder etc., og aom vil blive beskrevne ved Omtalen af Maskinpapir. Ved Bøtten arbejder to låand sammen: Formeren og Gudskeren. Formeren, som staar ved. f, dypper Permen deri, som er en firkantet Ramme r - se den omtegnede Pi. 36, Fige 3 - med et Messing - eller Bronzetraadsnet m, og Formen er omgivet af et Dæksel d, der er en Ramme, som griber ned om formen, Formeren tager en Del af Massen i Bøtten med op paa For- »ien, idet Pækalet hindrer, at for meget af Massen driver side- lænds af. naar han hælder den for at lade det, som han har taget for meget op, drive af over Dækslets afrundede Overeide. En Bel af Vandet driver af gennem Traadnettets Masker,'og ved at ryste xJvanT driver overhovedet ikke af gennem en tør Vire, idet Vandet blot vil hænge noget ned i Virenettete Masker og i hver Maske ha- ve en kinin Underflade, hvis Spænding "bærer den lille Vandsøjle Derimod driver Vand af gennem en vaad Vire, da Vandets plane Underflade ikke vil kunne bære de sma’Vandsøjler. Enten der er Fibre paa en vaad Vire eller ej, vil Vandafdrivningen ikke blive større ved Byatning. Tværtimod vil den, naar der er j?i ore ds^paa. kv.iine blive min di'o ved stærk Rystning, formo- dentlig ved at Fibr-nte ved Rystningen lægger sig tættere imod h.ina/ident og omvendt vil man, h^is dot ved Pap'.iTiarSkinen • hvoron senere - kniber med at faa Stoffet tiis'træ i g af- vandere paa. Viren, undsrticlen kunne hjælpo herpaa ved at ryste Viren mindre. 22.