Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

deri anbringes et Rør med opadvendtc Huller, hvorfra et Rør føres ned lodret midt gennem Sugekassen og ud til Siden til Damp- straalesugeren. Valsen D i Figf 2 er en undertiden anvendt Valse, den saakaldte a n d y v a 1 s e , der ved at have paasyede Figurer af Metaltraad kan trykke Tfeindmærker i Papiret. g er en filtbeklædt Valse, den saakildte 6 u 4 a Jj e - XjaJL s e. Ved at den trykker paa Papiret, hæfter dette mere til den end til Viren, saa at man skulde tro, at Papiret fulgte op med den, men da Filtens enkelte Haar fjedrer udad, saasnart de har passeret det Sted, hvor Trykket mod Viren er størst, skyder de Papiret fra sig, saa at det lægger sig paa Viren men saa løst, at det kan løbe alene videre et kort Stykko uden Understøtning, hvortil det nu er tørt nok, En n renser Gudskevalsen g________ for vedhængende Pibre, som skylles bort fra g ved Straaler fra et Skyllerør, der ikke er vist paa Figuren. Det er heller ikke vist, at der, naar Papirkanterne har forladt lækkel remene, rettes cn spids, kraftig Vands traale imod Papiret lige indenfor Kanterne, saa at den yderste Bel af Papirbanen til begge Sider sprøjtes bort, og de nye Kanter bliver smukt lige og lidt fortykkede eg derved noget mere modstandsdyg- tige. - Virens Hastighed bestemmer Pr&duktionens Størrelse. Man er nu haaet lige til É^Crrn pr. Minut, men til bedre Papir er harten langt ringere. Man forandrer Papirtykkelsen navnlig ved at stille paa Væggon v i PI. 36, Fig. 4. Maskiner med indtil 2C0 m Hastighed pr. Minut bruger nogle Hundrede Hestes Ifraft. Man har Papirmaskiner med over 5 m Bredde. - Den tilbagevende Del af Viren maa sprøjtes ren for vedhængende Taver, Det sker ved Straalerør, det vil sige perfore- rede Rør, som navnlig lægges over nævnte Dele, hvor Viren "bøjer sig om en overliggende Strammevalse, thi dir skylles Fibrene lettest løse. > I Pa&irfabriker bruges jo Vand paa mange Steder, men Straalerørernes Forbrug er langt det største. Det andrager nor- malt omtrent 1 m3 pr. Minut, eller saa neget Vand, som en lille Købstad bruger. Da der til Papirfabri kation ikke maa bruges for haardt Vand, fordi det vanskeliggør Uimningen, ligger do danske Papirf al) ri ker mest ved vore Aaer; Gudenaa, Odenseaa, Susaa , Mølleaaen - henholdsvis Silkeborg, Dalum, Maglemølle og Ørholm Papirfabrik . Kun et Par fabriker: Ferslews og Allers paa Fre- deriksberg, bruger Brøndvand. Saltvand kan ikke bruges, da det vilde foraarsage stærk Kystdannelse. Fra den Del afzViren, som ligger tilhøjre for Skalen i PI. 37» Fig, 2, og Virens tiltoageløbende Del driver Fiber- stand ned under Maskinen, og derfra pumpes det for at vinde saa mange Fibre samt Fyldestoffer num. som muligt til et Fiber- fang. Hu bruges mest F'ållners, som er vist paa pi. 37, 4. I Princippet ligner det den senere omtalte Cylinderdugnaskine, idet Fibcrvandet udefra trænger ind i den roterende Tromle t, hvorom der imidlertid foruden en grov Vire 1 ligger en Filtdug uden Ende u. Det Vand, der xrænger igennem Filtdug og Vire, løber bort for Tromlens Ender, idet Niveauet inde i Tromlen fremgaar af Figuren, medens de .Fibre og Fyldstoffer, som sætter sig udenpaa Fil ben,’følges med denne op til Afpresning ved a mellem de to viste Valser, hvorefter de følger a, indtil en Skraber n lader dem falde som Slcrabestof ned i Kassen k til An- vendelse i Hollænderen^ En j?iltalager f banker den tilbagevendte Filtdug ren for, hvad der endnu maaffe hæfte paa den. Hvis Masson er malet for frit, holder den ikke Vandet længe nok paa Viren til at naa at blive arden tlig filtet. Man 27.