Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

ning&længdø af indtil 16 km. 5 46. PAPIRETS STRÆKHINGSEVO. 4 + m Papirets Strækningsevne - d.e. dets Evne til at strække sig ror Træk, før det brister • synes at vasre en Egenskab, der cr nær lenyttet til Brudstyrken, Indtil en vie Grænse vokser Strækningsevnen med Stoffets Smørethed, men drives Malingen saa viat, at det i væsentlig Grad gaar ud over Fibrene» Længde bliver Strækningsevnen mindre. Som før nævnt vil Papir af, hydrati- soret Stof skrumpe stærkt ind paa Papirmaskinona Hvis man sørger for, at der ikke bliver "trukket" i Papiret paa tøts Gang gennem Tørrepartiet, vil det, naar det kommor ud af Maskinen, besidde en betydelig StrækningBevne, hvorimed denne formindskes i samme Grad som man, ved under Tørringen at udsatte Papiret for Træk, hindrer* dets Sammentrækning, Da Papireta Yderside strækker sig vod Bøjning, er det. for at Papiret ikke derved skal brække, vigtigt, at det har en tilstrækkelig Strækningaevne. Saa vil f. fiks. Æselsører ikke let brække af. Styrke tg Strækningsevne er imidlertid forskellige paa de to Hovedretninger af Maskinpapir. Paa lange af Mas kl nret * ninger er Styrken størst, idet Fibrene, der flød med Strømmen af Masse ud paa Viren, T'el ligesom Halmstraa, naar de flyder, væsentlig lægger elg paa langa. Men derved er ikke blot Styrken bleven størst paa langs af Maskinretningen men tgsaa Strælcnings- evnen mindst» idet Fibrene bedre kan lade sig bøje sidelænds end strække paa langs. At Strækningaevnen desuden kan blive mindst paa langs af en anden Grund, nonlig fordi der blev trukket i Papiret paa langs under dets Tørring paa Papirmaskinen, vil ftrstaas af det derom nys sagte. § 47, PAPIRETS FYLDIGHBD. Denne angivet ved forholdet mellem Papirets Volumen og det Volumen af faste Stoffer, som Papiret indeholder, og vokser i samme Forhold som Papireta tilsyneladende Vægtfylde aftager» gyldigheden bestemmes i første Række af de Stoffer, hvoraf Papiret beataar, dernæst af Hollændermalingena Karakter og sluttelig af det Tryk, gom Papiret er udøat for i Papirmaskinene Presser og af Fuldendelsesproceeserne. Hvis Fibrene af Naturen cr stive og lidet bøjelige, øller hvis Malingen kun er gaaet ud paa at afkorte Fibrene uden at meddele dem Smidighed, Blødhed eller Hydratisering, vil Resultatet blive et fyldigt Papir. Der- imod vil bløde Fibre, naar Vandet driver af og suges og presaes fra dem, lægge sig i et tyndere men mere kompakt Lag paa Virøn og derved give et mindre fyldigt Papir. Bomuld giver fyldigt Pa- pir, da Bomuldsfibren antager en slcruet Farm, idet den hule Bom- uldscelle ved Indtørring klapper sammen. De proptrækkeragt i ge BomuldsfiVre vil, naar de filtes sammen, give større Mellemrum end de mere lige Linnedfibre. Filtrerpapir fremstilles derfor bedst af Bomuldsfibre ved en kertvarig haard Maling tg bliver derved fyldigt, blødt at føle paa og stærkt porøst. Linnedfibre lader sig male bløde og kan hydratisere» stærkt, de giver derfor et lidet fyldigt, haardt og klangfuldt Papir.1 32.