Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
M. PAPIRPABRIKATIOK. 1. / I K D L S DK I N G . 4 1. PAPIR^ABRIKATIONEITS UDVIKLING. Bct ældste Papir blev forfærdiget i det gamle Ægypten af Papyrusplanter, ior hører til Halvgræssene. Efter Plinius* Beskrivelse var dot Barton af Stængelen, som 'benyttedes, idet Strimle» dsraf lagdes vod SJ.d^n af hinandsn paa et Bord, hvorefter andre Strimler lagdes tvæca ovor, cg det dannede Ark fugted.es med Nilvand, hvorpaa man pressede, tørrede og glatcedo det. Men efter nyere, mikroskopiske Undersøgelser, var det hele Stængelsn der spal- tedes i Strimler, og der brugtes Klister til Lagenes Sammenklæb- ning. Det nuværende Papir er derimod ed filtet Masse, som først er fremstillet i Kina. Et betydeligt Opsving gav Opfindelsen af Bogtrykkerkunsten 1440 Papirfabrikat ionen. Papiret lavedes i Europa af gamle Klude. Det næste store Opsving kom, da ca. 1800 PapIrmaskinen fremstod, medens nan tidligere kun havde lavet Haandpapir, det saal^aldte Bøttepapir. Den store Benyttelse af Papir medførte, at Kludene ikke slog til. Det blev Træetzsom kom til at afgive et Surrogat for Kludene. Allerede neeøten 100 Aar før var en Række Surrogater bievne prøvede, men det var først i 184-3, at naan i Træalibet, d.e. Træfibre vundne ved Slibning af Træ paa en Slibesten, fandt et Surrogat af stor Betydning. Opfindelsen skyldtes Tyskeren F. G. Keller. Senere kom der til Traeslibet, der ogsaa kaldes mekanisk Træmasse, atm et fortrinligt Surrogat Træfibre vundne ved kemiak Behandling af Tr®, det saa- kaldte Cellulase eller kemisk Tr« m a a ø e. Træslib og Cellulose dækker nu de 3/4 Raastofferne for Papir. Det saakaldte Rispapir er ikke Papir af moderne Art, idet det faas ved at opstøsre Karven af en paa Formosa groenäe Aralxa spiralformigt. Det bruges især til Akvarelpapir. 11. Kl u d e n e a om M a a.a.t o. t • 5 2. DE FORSKELLIGE KLUDES VÆRDI SOK RAASTOFFKR. Kludene stammer dslo fra Planteriget, iels fra .yrerige-. Deres Brugbarhed afhænger af Tavernes Egenskabe«. Da Hørrens Elementartaver er tynd«, spid»« 1 ad.ro», nogenlunde liga tykke paa alle- *f Tr®r8nittet (idet , 5 X 6 kantede), glatte, bøjelige, bløde, meget starke °« 11 . ske egner Linnedkluda sig udnrark.-t til Papir. At T«?srn» «r ater e, gør ’aafledes Papiret stærkt, »g at de er at de let slynger sig om hinanden. At de er lidet elastia^ gør, at dv na de ved Papirets Jrematilling trykkes ned i dets Plan ikke har Til- bøjelighed til oenere som amaa Fjedre at rejse 3ig ud af d. Overflade. Hørkluds brugea derfor til let * ?*r;kal ™re ’ vigtige Dokumonter, fin Damepoat, Cigaretpapir, som jo Bi.iL '/‘■■e tyndtH°a m°p_________r? har 11^^® Egenskaber som Hørren aen Hampens Taver er noget grover, og Jut^B ^tyd.lig^vag.r., og* gamle Hainpetove Bruges derfor til legnepapxx Juteklude mest til ke vist blød og meget bøjelig, men den er ikke sa& stærk som Hørven og « stick samt stump i mindst den ene En Panir. Den egner svag-.r- , mindre glat, l^se^e anir°ryiltrer'oap1 r etc Med Anvende 1- sig særlig til Trykpapir>,^“t,PST)ir f Qr "saa“ vidt 'bedre at trykke se af et moderat Pr^s er løsere Papir i« cnd paatryktc komer til at otaa pænere y Ganske vist tø-n man faa det pa^u. i-- paa hati^d t. ötserM glittet Pap>. c» ’ o-anyggeiig Tilretning it? et negs'-,’-- . sidste Ty-pevne ikke nar godt af. I Regien "blaEdsö.w cied. Linn^clklude. . paa , 3 o in. dex haar clt Papir dig des'en a’3 s baa aaa d?. anven- P:?ea. smuk s 1