Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

HY-- r. »g Papir und ersggel. s e r. § 48. STATSPAPIR OG PAPIRUKDERSØGELSER. . Pa-Dir tn i ö5Trie vjöte sig’ at äer var rare for, at *apir tu vigtigere Dokumenter i Aarenes Løb vilde bliv? skørt hvad dar navnlig gjaldt, Papir, hvori der var anvendt Træslib, som af inkrusterende Stoffer brunes __ blov der i 1888 efter t^sk Møn- Gerøielser her i Landet for, hvilke Fordringer der ti..i Tapir til offentlig Brug af forskellig Art. - ab alt Papir til Statens Brug blev 4 Stofklasser o g 6 Styrkeklagg- nemlig paa Grund af Indholdet i Lyset og bliver smuldrende, ster givet Bes skulde stilles Det blev dør/ed "bestemt delt i 3 e r. I 1ste Stofklasse er der herefter kun Papirer, der alene er fremstillede af Linned-, Bomuld- eller Hampeklude, og som ikke har over 2 % Aske. Asken hidrører overvejende fra an- vendte Fyldstoffer. I 2den Stofklasse tillades foruden de nævnte Klude % Cellulose cg en høj.fcre Askeholdighed, i tredje mere af begge Dele, og i 4de er ogsaa Træslib tilladt. Öai der ør Txaeslib i Papiret undersøges med en galt^ur Phloroglucinopiøsninff, Phloroglucin hører til Benzclerne, Hvis der findes Træslib, bliver det fugtede Sted af Papiret tur tig rødt» Efter den røde Farves Styrke kan man med tilstrækkelig øvelse med mindre end 10 %'s Pejl skønne sig til Procentindholdet af Træslib. I nye tyske Regler for Statspapir ataar der intet om Grænser for Askeholdigheden, idet man, - hvad der synes fornuf- tigt lader det være Fabrikantens egen Sag, om han vil sætte Askeholdigheden op, naar han blot alligevel efterkommer .Fordrin- gerne til Papirets Styrke. f Fordringerne til Styrke er hej? som deriforskellige i do forskellige Styrke klasser. I de 6 Styrkeklasser forlanges en Bristnings- længde af henholdsvis 6, 5> 4, 3, 2 og 1 lan, men desuden en vie Strækningsevne og en vis Modstand imod Krølning. Brietningslængde og Strækningsevne bestemmes ved paa en Trækprøv emskine at bestemme Styrken af en mm “bred Strim- mel , som har 18 cm fri lÄngdbe Af den fundne Styrke kan Bristnings- længden ‘bestemmes, som er den Længde af Strimlen, hvis Vægt er lig den fundne BrncTbelaøtningj rg son altsaa vilde rive Strim- len over vod sJn Vægt. Strækningsevnen er Forlængelsen af de 18 cm i % f^r Brud, Da Styrke- ag Stræknings evne son anført for Maskir.pa- pir er forskellige paa langs og tværs af Papiret, tager man ved deres Bestormelse hertillands 10 Strimler ud til JTorsøg, 5 Paa hver Lød af ?&piret og ’beEtemner Styrke og Strækningsevne som Gennemenitsre^vJ/tateb for de 10 Forsøg« Por at udfinde hvilken Led af et Stykke Papir, der 1 Papirnask?.nen hax* været lfe,ckinretningen, kan man udklippe en rund Brik clerét.1 og lugte dens ene Side, den ruller sig da sam- men, cg Folden ligger i låaskinretnlngen, 5'aver svulmer nemlig ved bugtningen op paa tværs, og derved vider den fugtige Side sig ud vinkelret paa Maskinretningen, hvilket giver sig til Kend© ved Rulningen. 6 Vod Krølleprøyøn krølløs et Stykke Papir stærkt sammen til en Kigle Qg pilles atter op, og naar dette er gentaget nogle Gange? behandler man døt, som cm man vilde vådske det vod at fatts det p&.a to Stodcr og gnide Papiret imod det eelv, Efter Skøn giver man det dernæst en af 8 Karakte- rer. Da Prøven er meget subjektiv, har man søgt at erstatte den med Krølning paa Maskine, hvad der ogsaa er lykkedes ganske godt men her i Landet er endnu Haandprøven gældendeé ’