Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

ernte, drysacr 0 k ae r u 1 d Papiret i Stedet for Brtjn&epulver. Skserulden er Affaldet fra Overskæ- ringen af Klæde, .. Gaufrerede Tapeter er Tapeter) som efter fremstillingen presses i Relief paa en GrulVerraaskine, et Valseværk rced en graveret Staalvalse og en Papirvalse, son de anvendtes ved Kalanderen (se under Papirf^hrxkation), og som har faaet modsat Preg 7®d i fugtig Tilstand at molettereg af den graverede Staalvalse under stort Tryk. Nær Tapet.f abrikationen staar Fabrikatio- nen af V c k g d u g ügTrykning af Tøjer. Denne sidstesaakaldte Kat tuntrykning er af langt større Vigtighed end Tapetf abri kati onaij, men ogsaa langt mere indviklet at beskrive. Mest bruges dertil Kobbertrykvalser med fordybet Fræg. -- . ._ Litteratur. Silbermann: Maschinen zum Bedrucken von Text 11 stoffen, druck, Tapetendruck 19OO-1912, E3Z.l±ngGr: Die.JPä'brlJjaXiarL des Wachstuches etz^ 1906, Steuckart: per Zeugdruok, 1913. XI. BOG T JR YKN I K G. a* Hurtigpressen. § 59. HURTIGPRESSBN. • Vi skal her forbigaa den historiske Redegørelse for Bogtrykkerkunstens Oprindelse, endvidere Sætterens Arbejde, derunder sæt tern ski ner, Korrekturlæsning, Trykning paa Haand- preseer og paa. de saakaldte Digeltrykpresser, der nu til Daga bruges til Accjdenstryk, d.e. alle smaa Tryksager som Regnings- blanketter, Reklaneeedler, Billetter, paatrykt Navn paa Brev- papir etc., og straks gaa »ver til at omtale Hurtig- pressen.1) . Hurtigpressen, som er afbildet paa PI. 44, l?ig. 1, trykkes paa enkelte Ark, der ligger i en Stabel p. En Pige tager det øverste Ark og skyder det frem, til dets Forkant ligger an imod de saakaldte A n l_æ g x -se Fig 1 og rig. 4, som er en Detailtegning set fra laskinens Bagside, - idet hun samtidig lægger dets ene Sidekant an imod et paa Pulten d an- bragt Sideanlæ g q, efter at dette er indstillet. Inden Griberne g, son er Iqfrede i Cylinderent, slaar ned on Arkets Forkant og klemmer denne imod Cylinderens Overflade, fer at Cylinderen kan føre Arket med. rundt, er to koniske Staalspidser Punkturerne px og p? slaaet op igennem Arket, i hvis Kidte de derved har slaaet to Huller, hvor- paa Anlæggene x har hævet sig ved Drejning om a (Fig# 4), saa at Arkets forkant har Plads til Bevægelse, og Punkturerne atter er slaaet ned. I1 or malet ned de to Huller er, at man naar man senere skal trykke paa Arkets Bagside - man kalder det at trykke- GentrykKöt i Modsætning til Skøntrykket paa Porsiden, - kan lægge Arket i rigtig Stilling paa Pulten d uden Brug af Anla^ og Sideanlæg, nemlig ved at lægge det med Hullerne ned over Punktur-erne i det øjeblik, at disse slaar op, hvorved man nemlig sikrer, at Gentrykket aes at dække Skøn- trykket, naar man holder Arket op for Lyset. Hævningen af Anlæggene x, før Cylinderen begynder at 1) Opfunden af Tyskeren König 1811.