Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Uld kan være udmærket filtslig, men Haaren« er haarde og plastisk? ogaf indbyrdes m?g?t forskellig og oft4! stor Tyk- kels? samt sædvanlig stump? i b^gg1 End^r. Papir af Uldklude bliver løit, svampet og grimt, cg da uldne Klud* med atørre Fordel opkradses til Kradsuld eller "bruges sum Pudseklude, an- vendes dt? i Papirf abr i kat i on en egentlig nu kun son halvuldne Klude, cH saakaldte Hv^rgarns k 1 u d e, hvoraf dsr fremstilles Raapap til TagpapIdet Raapappet skal vær? løst for at kunne sug-3 Tjæren ved Tagpapf remstillingen» ©ilketaven er haard, glat, lidet filtelig, stump i bsggs Ender, og Silkeklude giver derfor kun tarveligt Papir. 111. S u r r o g a te rt 4 3. TRÆFIBRE SOM RAASTOF. Disses Værdi er forskellig dels efter Træsorten, dels efter dan Maade, hvorpaa j’i'brene vindes af Træet. Hvad Træsorterne angaar, giv-sr p G ran ds bedste Fibre for Papirindustrien» Længden af Cellerne er 2,5 & 3,8 mm, Dia- metrsn 35 å $0 u. Cellen sr fin, hvid og bøjelig, det sidste dog kun, hvis den er renset for de inkrusterende Stoffer (Lignin etc.), som gør den stiv. En saadan Rensning sker ikke, naar Træet "blot slibes i Stykker, ligesom man da ikke faar alle Cellerne fra hinanden. I Træalib eller mekanisk Træmasse af Gran og iøvrigt ogsaa af andre Træsorter kan hver B’i'ber derfor bestaa af flere eller færre sammenhængende Celler, medens Kemisk Træmas- se er befriet for de inkrusterende Stoffer og derfor bestaar af næsten ren Cellulose, hvad der er Aarsagen til, at den ofte kun “benævnes som Cellulose. Da Træsiibfibre er revne itu ved Slibningen og derfor foruden at være stivere end Cellu- losefibre ogsaa er kortere, kan der af almindeligt Træslib højst anvendes c. 80 70 i Papir, saaledes som Tilfældet er ved Avispapir. 2 Fyrrens Fibre er ikke saa gode til Papir som Granens, da Cellerne er noget kortere og tykkere i Væggen og af' “begge Grunde ikke saa filtelige. Hertil kommer, at Fibren ikke er saa hvid, og at Fyrren indeholder mere Harpiks, som forstopper Pap Irma skin en s Vire, I den nyere Tid "bruges den dog, som vi skulle se, meget til Natroncellulcse» 5) Løvt ræer har kun fundet ringe Anvendelse i Papir- fabrikationen. Der "bruges f. Eks. en Del Poppel, I Reglen er Værdien af Træet for høj til den nævnte Anvendelse, »g Fibrene er meget korte. Til Træ som Raastof kan ogsaa regnes Halm ®g Es- parto græs- se §4. I Grantræ findes omtrent 53 % Cellulose og 29 % Lignin. § 4. ANDRE SURROGATER. Halm iraa som senere nærmere beskrevet behandles ad kemisk Vej for at fjerne de inkrusterende Stoffer, Kiselsyre m.n, og kan da give gede, men ikke stærke Fibre, Espartogræs, en Græsart fra Spanien og ITordafrika giver ved lignende Lehandling Fibre, de saakaldte A 1 f a- f i ti r e, hvoraf raan navnlig i England fremstiller særdeles lette Bøger. Papirmorbærtræets Bast bruges til Frem- stilling af japansk \ Papir, f. Eks. japansk Silke- og Kopi- papir. . Foruden mange andre Stoffer "bruges endelig ogsaa g a ni ni el t Papir til Papirfremstilling. IV» U d v i nding af Taver af Klude. § 5. SORTERING AE Kr.UD^^E. Da Kludene har forskellig Værdi som Raastoffer, r inaa de forsi, sorterer og det ikke lalot efter Stof, men ogsaa ef- ter Finhed og Renhed, derunder Farve., Man faar derved i de for- skellige FaLrikeic forskellige Numre paa Klude, f. Sks, af Hør- ~ og Hanpekliule 10 Numre 3 nemlig sem Kr 1 hvide, rene Klude, som Nr. 2 hvide urene Klude.som Nr. 3 fine halvolegede Klude og Sømme o.s.v., som llrs8 strioede og lyseblaa Klude, som ITr.lO mørketlaa Klude, 2.