Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

&V*"‘W . WU^S ^il-a^Tc. III» Bille4trykning. a Ældre Met© der. 4 63. OVERSIGT OVER METODERNE. q 1) ^an skelner imellem Høj tryksmetoderne, DybtrykgmetoderneogPladtryksmeto- d e r n e.Ved Høj tryksmetoderne har Trykpladen ophøjet Præg og detccr kun dette, der tager imod Sværten, Ved BybtrylrøjnetocLeTiie har Trykpladen fordybet Præg,og man forsyner hele Trykpladen med Sværte, som dernæst fjerres fra den plane Overflade, saaat den kun bliver tiltage i det fordybede Præg. Dsr skal st betydelig kraftigere Tryk til for i dette Tilfælde at aftrykke Trykpladen,end naar Præget er ophøjet. Ved Fladtryksmetoderne bliver Trykpladen underkastet en særlig Lehandling, saalc-des at den paa visse Steder af sin Overflade tager imod Sværten, medens den paa andre Steder skyer Sværten Der er her kun talt om Sværte, men der kan selvfølgelig« ligesom iøvrigt ogsaa ved .Bogtrykning - bruges Farve i Stedet for. Hvis et Billede skal trykkes i flere Farver, behøver man ikko nødvendigvis ligs saa mange Trykplader, som der er farver, men nøjes i Reglen Hied færre. Trykker man saaleck.s paa et Ark Papir afterhaandsn mad en gul, en rød og en blaa Trykplade, kan mm ialt faa 7 Parver i Aftrykket, nemlig orange, hvor der trykkes med baade gul og zrød Farve, violet, hvor der trykkes med baade rød og "blaa, og grøn, hvor der trykkes med baade gul og blaa, samt næsten sort Farve, hvor der trykkes med alle 3 Trykplader. Om en nyere, køn Metode til at trykke med alle Nuancer af Parver, det saakaldte Trefarv?tryk, vil d?r blive- talt sanere - se § 78. OmTilretningved Bille dtryk- n i n g er der allerede givst Oplysninger S.42 under Bogtrykning. 1. Højtryksmetodsrne. ' § 64. TRÆSKIT. Træsnit har ophøjet Præg, der er frembragt ved med en Gravstik at skære Pordybningsr i Endetræ af Buksbom. Kan vælger Buksbom, da dsnne Træsort er vokset særdeles langsomt, hvad der har givet sn meget fin Struktur. Udskæringen sker eft^r en Tegning eller et Fotografi x) paa Træet. Paa begge Sider af en tagnet Linie skær-j© sn Pure mad Gravstikk$n, saa at Tegningens Linier indesluttes imellem Pur?r. Hvor Tegningens Linier krydser hinand .m, maa Gravstikkens Arbejde sks med en længde Afbrydelser, hvad der gør det megst besværligt. ’ # Hu indsværtes i Heglc-n Træsnittet, hvorved ikko blot d/ resterende Linier bliver sorte, m?n ogsaa de plan? Dale, hvorpaa der ingen Linier var, fordi d* i Aftrykkat ønskes ht?lt hvide. Af disse plane Dsla udhuler man først m?d Stikk?jern da Partier, der ligger indenfor Kontur, og sluttelig ma, for at Billedet, som trykkes, ikke skal visa sig paa sort men paa hvid Grund, ogsaa Træets Overflade udenfor Billad?t hules "bort. All.; fordybede Dela vis?r da Træets Farv'?, medens Billedets Linier staar sorte, Undertiden skraKsa Ovsrfladan lidt, hvor i Aftrykket Linisr staar for haard%• f, Eks. kan man ved at skrab-'.? noget* af Overfladen i Billedets Omkreds, faa d?t til at fortone sig ud i din hvide Grund. x/Træsnitkunsten regnes, selv on Tsgningsn overfør»s paa Træet ad fotograf i sk V-?j , sædvanligvis ikki til ds f otom?kanisks Trykmatoder. 46,