Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

I—* Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkuingen. skal kortelig omtale nogle hermed gjorte Forsøg. Pro- fessor Hughes viste mig ved den elektriske Udstilling i Paris 1881 det nye Apparat, hvormed han paaviste det mindste Spor af Metal i ethvert Stof, fandt, hvor Kuglen hvilte, der var trængt ind i et menneskeligt Legeme, bestemte i Grader enhvers Høreevne og lod mig høre en Legeringsforskjel i to Frankstykker, som jeg ikke kunde se Forskjel paa. Princippet for dette Apparat anvendte han nu ved den her omtalte Undersøgelse. Et Batteri sættes i Forbindelse med en metallisk Ledning, der paa et Stykke er Axe for en Induktionsrulle, hvis Traadender ere forbundne med en Telefon, hvori man hører de elektriske Forandringer, som foregaa i Ledningen. Hvor Ledningen passerer Induktionsrullen indsætter man i den en c. 8 Tommer lang Jærntraad, der er fastgjort ved den ene Ende, men kan snoes ved den anden, og en Viser angiver, hvor mange Grader den snoes. Det viser sig nu, at snoes Jærntraaden til den ene Side, fremstaai- Strøm i en Retning, snoes den til den anden Side, frem- staar Strøm i modsat Retning, og i begge Tilfælde paa- virker Induktionsstrømmen Telefonen, hvori saaledes Sno- ningens elektriske Virkning høres, en ret mærkelig Frem- toning, der først er kjendt i den nyeste Tid. Indsættes i Stedet for Jærntraaden en Staaltraad og snoes denne, høres derimod næsten intet, og Professor Hughes mener, at dette beror paa, at Molekulerne i Staalet ere fastere forbundne med hverandre end i Jærnet, saa at hver Molekule kun vrides noget, naar Staalet snoes, men derimod skifter Plads, naar Jærnet snoes, hvorved den større Virkning opnaas. Han tog derpaa en Jærnstang, fast ved den ene Ende, helt fri ved den anden, magnetiserede den, lod den vibrere og fandt, at den hurtig tabte 95 °/0 af sin Magne- tisme, medens en Staalstang under lignende Forhold kun tabte 5°/0. Han vilde nu paavise, at dette beroede paa Molekulernes stærkere Sammenhæng i Staalet, og tog da et Glasrør, som han til Dels fyldte med Jærnfilspaaner, hvilke han magnetiserede, drejede derpaa Røret rundt og viste, at Magnetismen hurtig forsvandt. Hældte han der- imod smeltet Harpix ned over Jærnfilspaanerne i Glas- røret, magnetiserede dem og drejede Røret rundt, fastholdt de Magnetismen meget længere. Han gjorde nu Magnetiserings-Forsøget ikke med en Stang af blødt Jærn, men af Svovljærn, Manganjærn eller en anden Jærnlegering, og fandt, at disse Legeringer for- holdt sig som Staal og bevarede Magnetismen meget længere end det bløde Jærn. Det viste sig tillige, at Hærdning forøgede Massens Evne til at bevare Magnetisme, og han antog derfor, at Legeringer dannedes ved Hærd- ningen. Han sluttede derpaa af disse Forsøg, at Staal er en Legering af Kul og Jærn, og at dets Molekuler hænge stærkere sammen end det bløde Jærns. Jeg har tilladt mig at nævne disse Forsøg, som Professor Hughes for Tiden fortsætter, for at vise, hvor- ledes det vigtige Spørgsmaal om Staalets Sammensætning, nu ogsaa søges belyst ad elektrisk Vej. Da flere afD’Hrr. sikkert ere meget fortrolige med de forskjellige Maader, hvorpaa Staal fremstilles, vilde det være velkomment, hvis de vilde fremkomme med op lysende Bemærkninger om denne Sag. Artillerikaptajii F. Wagner. Jeg vil blot tillade mig at anføre med Hensyn til den roterende Ovn, at den ogsaa anvendes paa, Fastlandet, saaledes i Oreusot, hvor den har gaaet i over 7 Aar; der findes dér to roterende Puddelovne, og den daglige Produktion å 12 Timer er ikke mindre end 10 Tons for hver, ligesom man er særdeles fornøjet med det Produkt, der præsteres. Jeg skal ligeledes give en supplerende Bemærkning med Hensyn til Terrenoireprocessen. At kunne støbe Staal som Jærn er et Ønske, der er næret længe og ofte, men man har efter forgjæves Forsøg i Regelen mistvivlet om at kunne producere det. Som det bedste Bevis paa, hvor vidt man er kommet med denne Industri, som egentlig kun kan siges at være 5 Aar gammel, skal jeg anføre, at Terrenoire leverer ikke saa lidt Artilleri- materiel, hvortil som bekjendt kræves det bedste Materiale ; det er navnlig Projektiler til Pandserbrydning og Ringe til Kanoner. Det er en ejendommelig Betragtningsmaade, dei’ her er gjort gjældende, stik modsat den sædvanlige, at det ør Hammeren , som først egentlig gjør Staalet til det, det skal være. Her siger man, at det er Hammeren som virker ødelæggende, man støber det hele og lader det gjennemgaa forskjellige Glødnings- og Afkølings- Processer. Denne Fabrikationsmaade har faaet en videre Udbredelse, man har f. Ex. i Sverig kjøbt Opfindel- sen og har støbt Kanoner, og jeg tror, De vil ind- rømme, at det er den strengeste Prøve, man kan under- kaste et Materiale at anvende det til Nutidens Kanoner. Det er ikke alene med Feltkaliberet men ogsaa med det 12 Pd’s. Kaliber, der bliver gjort Forsøg. Den 12 Pd’s. Kanon har i Fjoi' været underkastet en voldsom Prøveskyd- ning i Sverig, hvorved den til sidst sprængtes og det ved et Tryk af 5500 Atmosfærer efter gjentagne Gange at have udholdt hen imod 4000. Det viste sig herved, at man allerede nu var i Stand til paa Bofors at frembringe Kanoner, der kunde stilles ved Siden af det allerbedste Skyts. Sverig har en Gang ved Jærnindustrien lidt et uhyre Tab, efter at den forbedrede Methode blev indført, som gjorde det muligt af slet Malm at producere godt Bessemerstaal; det skulde nu næsten synes, som om der i det støbte, blærefrie Staal var fundet et Materiale, der kunde give Oprejsning efter Nederlaget og atter stille Sverig paa sin rette Plads i Jærnindustrien. Formanden. Da ingen flere begjære Ordet, takker jeg paa Forsamlingens Vegne Docent Thomsen for hans fortrinlige Foredrag og for de smukke Tegninger, som ere ophængte til Sagens Belysning. toffensberg & Traps Etabi. — Kjøbonhavn.