Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. 13 Klassifikation ønskelig, som gjør det muligt for Fabri- kanten at betegne Beskaffenheden af sine forskjellige Produkter og for Brugeren at udvælge det, som tilfreds- stiller de Krav, som han i hvert enkelt Tilfælde stiller. En almindelig Klassifikation er man dog ikke naaet til; nogle Værker sortere efter Kulstofindhold, der enten ud- trykkes ved Procentindholdet eller betegnes ved Numme- rering, men en saadan garanterer kun bestemte Egenskaber hos Produktet for vedkommende Værk, og saa længe den samme Arbejdsmaade (Udsmeltningsmaade, Raastoffer, Til- sætninger m. m.) beholdes, idet andre tilstedeværende .Stoffer ogsaa gjøre sig gjældende. Kulstofindholdet er kun betryggende ved et saa rent Produkt som Digelstøbe- staalet. Et Staalværk i Sheffield (Seebohm & Dieckstahl) har saaledes 6 Klasser, hvor Kulstofmængden aftager fra l*/2 °/0 til il/4°/o> °S der leveres endda et Nr. 7, som er haardt udvendig og blødt indvendig. En anden Sorteringsmaade er efter Metallets mekaniske Forhold, idet man dog indskrænker sig til at bestemme Styrken (Be- lastningen for Brud pr. [~~| mm-) og den hertil svarende Strækning. Saaledes benytter Seraing for sit Bessemer- metal følgende Klasser^ som have den vedføjede Kulstof- mængde, Egenskaber og Anvendelser. 1. „Acier extra-doux“ O.os—0.20°/o Kulstof. Styrke 40—50 Kgr. pr. Q mm-; Strækning 27 — 20°/o pr. 200 mm'. — Kan svejses, men ikke hærdes. — An- vendelser : Plader til Dajnpkjedler, Dampskibe og Broer, Kanonringe, Traad, Spiger o. desl. 2. „Acier doux“. 0.25— 0.35°/o Kulstof. Styrke 50—60 Kgr. Strækning 20—15°/0. — Kan svejsesmed Vanskelighed; antager nogen Hærdning. — Anvendelser: Axer for Vogne og Lokomotiver, Hjulringe (tyres), Jærn- baneskinner, Geværrør, Kanoner og Maskindele, som ere udsatte for stærkt Slid. 3. „Acier dur“. O.35—0:50°/o Kulstof. Styrke 60—70 Kgr. Strækning 15 — 10°/o. — Kan ikke svej- ses; antager Hærdning. — Anvendelser: Jærnbaneskinner, Hjulringe, Fjedre for Jærnbanevogne, Sabler, o. fl. Vaa- ben, Hamre, Maskindele, som ere udsatte for Slid. 4. „Acier extra-dur“. 0.50—0.65°/o Kulstof. Styrke 70—80 Kgr. Strækning 10—5°/0. — Kan ikke svejses; hærdes let. — Anvendelser: Fine Fjedre, File, Fræser, Save, skærende Redskaber. 8. Produktionens Størrelse. Produktionen af Bes- semer metal (efter den oprindelige Methode) udgjorde i 1880 c. 3.5 Million Tons (å 1000 Kgr.), hvoraf Amerika leverede I.074, England 1.044, Tyskland 0.643, Frankrig O.334 Million. Rusland, Østerrig, Sverig og de andre Lande Resten; Sverig præsterede kun 30 000 Tons. Af Martinmetal skjønnedes Produktionen samme Aar at være I.2 Mill. Ton (England 0.538, Amerika O.sos, Tysk- land 0.150, Frankrig O.no). Med Hensyn til basisk Bessemermetal angiver Gilchrist Produktionen for forrige Aar, 1882, til *(2 Mill, og antager, at den vil blive fordoblet i Aar. Den samlede Produktion af Flus- metal i 1880 udgjorde altsaa c. 5.2 Mill. Tons, eller hen imod 30 °/0 af den samlede Produktion af Staal og af smede- ligt Jærn. At et saadant Resultat er naaet efter kun 24 Aars Forløb, viser, at de nyere Methoder, der vare banebrydende, idet de arbejdede med et vidt forskjelligt Materiel, baade have været udtænkte med stort Snille og ere bievne gjennemførte med tilsvarende praktisk Dygtighed. Det er derfor med rette, at man har sagt, at de have fremkaldt en Revolution i Jærnindustrien. I hvert Fald kan der næppe i Industriens Historie vises Exempler paa lignende Held. Den Leblancske Sodafabrikation, hvis Betydning for den egentlige kemiske Industri ikke er mindre ved Flusmetal-Tilvirkningen for Metallurgien, har kun arbejdet sig langsomt frem, og selv Ammoniaksoda- fabrikationen, der ikke havde en ældre Tids mange Hin- dringer at kjæmpe med, laa længe i Dvale, før end den kunde komme til kraftigt Liv. Resultatet maa vurderes saa meget højere, som Metallurgerne lige til den nyeste Tid have været meget konservative og nødig have fraveget det overleverede. Det er imidlertid ogsaa kun blevet muligt derved, at Metallurgien er bleven beaandet af Videnskaben; uagtet Bessemer selv kun har tilsigtet at forandre de mekaniske Methoder for Friskningsprocessen og næppe har staaet paa en videnskabelig Basis, foran- ledigede dog de Vanskeligheder, som Methoden mødte i de første Aar, at man ad kemisk Vej søgte at belyse deres Aarsager. Efter saaledes at have faaet Syn paa Kemiens Nytte, er man efterhaanden kommet til at be- nytte den i større og større Maalcstok, og den kemiske Undersøgelse af Raastoffer og Produkter hører nu til Dagens Orden i ethvert større Jærn- og Staalværk, hvor det ved dens Hjælp er bleven muligt at arbejde med Sikkerhed, saa at man trods vexlende Raastoffer kan faa samme Fabrikat eller kan ændre Fabrikatets Beskaffen- hed efter de varierende Fordringer. Den Hurtighed, hvorved den basiske Bessemerproces er kommen op og har skaffet sig Indpas, maa ogsaa for en væsentlig Del skyl- des den ved den kemiske Analyse muliggjorte sikre Kontrol, som har givet Oplysning om de Affiniteter, der gjøre sig gjældende mellem de for Glødhede udsatte Be- standdele af Jærnet, Slaggen, Tilslaget, Beklædningen og den atmosfæriske Luft. Thermokemien specielt har ogsaa kastet Strejflys over Bessemermethoden ved at gjøre rede for den Varmeudvikling, som ledsager Iltningen af de Jærnet ledsagende Bestanddele. Ogsaa i Metallurgien viger altsaa den rene Empiri for Videnskaben.*) Formanden, Oberst Hoskiær. Skjønt det er 200 Aar siden, at Reaumur foreslog en ny Methode til at frembringe Staal af Jærn, er det dog især i de sidste 20 Aar, at der er gjort mærkværdig store Fremskridt i Staalproduktionen, og det er næppe muligt at faa en bedre, mere indholdsrig Fremstilling af denne Udvikling end den, Docent Thomsen nu har givet. Den forskjellige Sammensætning af Jærn og af Staal er i den seneste Tid ogsaa bleven undersøgt ad elektrisk Vej, ved Hjælp af Hughes’ Induktionsballance, og jeg *) Ovenstaaende Skildring er udarbejdet paa Basis af de senere Aars T idsskriftliter atur; særlig er benyttet de ud- tømmende Rejseberetninger, der findes i „Jærnkontorets Annaler11, Aargangene 1879—1882. En lille Pjece af Prof. Jordan: Les progrés récents de la métallurgie du fer (Paris 1881) har ogsaa været mig til Nytte.