Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1883
Serie: Særtryk af den Tekniske Forenings Tidsskrift
Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 14
UDK: 669.1
Noter
Med tegninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen.
Styrken mod Træk (Brudbelastningen) noget; i flere i
større Værker, f. Ex, Seraing, udglødes ogsaa altid de
Plader, som skulle benyttes til Skibsbygning. Mellem
Bessemer- og Martinjærn er der nogen, om end ringe
Forskjel, idet Martinjærnet har en lavere Elasticitets-
grænse og mindre Styrke (ved Træk), men en større
Strækkelighed. De undersøgte Puddeljærnplader viste
sig de for Udlandet indforskrevne Puddeljærnplader langt
overlegne i Sejghed, skjønt de sidst nævnte vare højt
skattede. Foruden Flusjærnets Overlegenhed over Svejs-
jærnet vise Resultaterne ogsaa, at Lan har Ret i den
Anskuelse, at der kræves Stødprøver til den rette Vur-
dering af Metallet. Samtlige Prøver ere udførte ved
„Jærnkontorets Profninganstalt", Liljeholmen, der bestyres
af C. A. Dellwick-, denne udfører saadanne Undersøgelser
ikke alene for Interessenter i Jærnkontoret, men ogsaa
for udenforstaaende for en bestemt normeret Betaling.
Da Flusjærnet, som godtgjort, besidder større
Styrke, Strækkelighed og Modstandsevne mod Stød, lige-
som det er mere egalt end Puddeljærn, egner det sig
bedre til Skibsbygning. Det engelske Forsikrings-
selskab Lloyd har ogsaa indrømmet, ■ at Flusmetal maa
anvendes til Bygning af de af Selskabet forsikrede Skibe
med en Formindskelse af 20°/o af Pladernes Tykkelse,
saaledes som den var fastsat for Pudlingsplader, under
følgende Betingelser: 1. Prøvestrimler, skaarne paa langs
eller paa tværs af Pladen, bør ved Strækningsprøven
vise en Brudstyrke ikke mindre end 43.a og ikke over
49.6 Kgr. pr. n mm-, samt en Strækkelighed, som efter
Bruddet svarer til 20°/0 Forlængelse, maalt paa 2C0 mm-
Længde. 2. Saadanne Strimler maa, ophedede til svag
kirsebærrød Varme og derefter afkølede i Vand af 28°
C., udholde Bøjning efter en Kurve, hvis Diameter ikke
overstiger Forsøgspladens 3-dobbelte Tykkelse. Ved An-
vendelsen af saadant Metal (blødt Staal) til Skibe spares
altsaa 20°/o af Vægten og Skibets Bæreevne forøges
med samme Beløb. Det er begyndt at blive anvendt i
den engelske Marine i 1876 og formindsker Faren ved
Sammenstød betydelig, da Skibssiden kan give efter flere
Fod, uden at vise Tegn til Brud. Paa Clyden har Byg-
ningen af Staalskibe derfor været i stærk Stigning; fra
18 000 Tons i 1879 til 108 254 Tons i 1882.
I Tilfælde, hvor en Gjenstand skal forene stor Styrke
med Sejghed, overstøber man Jærn med Staal.
Over en hvidglødende Jærnkjærne støbes saaledes i Fir-
miny Flusstaal, hvorved Svejsningen bliver saa fuldstæn-
dig, at den ikke kan opdages paa Brudfladen , og Blok-
ken lader sig udvalse til alle Profiler. Kompound-Pand-
serplader ere dannede derved, at der over en tyk valset
Jærnplade er støbt blødt Staal i en vis Tykkelse; Staa-
let skal afparere Projektilet og paa Grund af sin Haard- ■
hed om muligt knuse det, medens den bagved liggende
Jærnplade paa Grund af sin Sejghed bøjer sig og enten
sammenholder den knuste Staalplade eller hindrer dens
Knusning. Saadanne Kompound-Plader tilvirkes baade
i England (John Brown & Co., Sheffield) og paa Kon-
tinentet.
7. Nomenklatur og Klassifikation. Bessemerme-
thodens Fremkomst havde nogen Forvirring i Nomenkla-
turen til Følge, idet Fabrikanterne foretrak at kalde
deres Produkt Staal, selv om det ikke besad den Egen-
skab, der hidtil var bleven betragtet som Særkjende for
Staalet, Evnen til at kunne hærdes. Direktøren for
Staal værkerne i Seraing, Ad. Greiner gik endog saa
vidt at foreslaa, at kun de smedelige Jærnsorter, som
vare fremstillede ved Smeltning, skulde kaldes Staal,
medens andre smedelige Jærnsorter skulde kaldes Smede-
jærn. Den franske Prof. Jordan o. fl. støttede denne
Anskuelse, under Henvisning til den store Betydning,
som Ensartetheden og Slaggefriheden har, hvilken kun
kan garanteres ved en stedfunden virkelig Smeltning.
Denne Anskuelse har dog ikke vundet Bifald, hvorimod
man synes at ville antage de Betingelser, der enstemmig
bleve vedtagne af den internationale Kommission, som
var samlet i Filadelfia i 1876 under Verdensudstillingen,
og som var sammensat af fremragende Metallurger fra
de jærnproducerende Lande, R. Akermann, Q. Lowthian
Bell, H. Wedding, P. Tunner, A. L. Holley, Th.
Egleston og L. Gruner. Resolutionerne vare saalydende:
1. Alle smedelige Jærnforbindelser*) af sædvanlig
Sammensætning, som fremstilles enten af dejgagtige Masser
eller ved Pakettering eller paa en anden Maade, Smelt-
ning undtagen, som ikke kjendelig lade sig hærde og
„tempre" (anløbe), og som overhovedet ligne det, som
nu kaldes Smedejærn, skulle kaldes Svejsj ærn (Schweiss-
eisen, Vålljærn, Weld-iron, Fer soudé).
2. Naar de saaledes fremstillede Forbindelser af en
eller anden A arsag lade sig hærde og tempre og ligne
det saakaldte Puddelstaal, skulle de kaldes Svejsstaal
(Schweissstahl, Vällstål, Weld-Steel, Acier soudé).
3. Alle smedelige Jærnforbindelser af almindelig
Sammensætning, der faas ved Støbning fra flydende Til-
stand, og som ikke hærdes kjendelig ved Opvarmning til
Rødglødhede og paafølgende Afkøling i Vand, skulle
kaldes Flusjærn**) (Flusseisen, Gotjærn, Ingot-iron, Fer
fondu).
4. Alle under (3) beskrevne Jærnforbindelser, som
af en eller anden Aarsag lade sig hærde paa den angivne
Maade, skulle hedde Flusstaal (Flussstahl, Götstål, Ingot-
steel, Acier fondu).
Det tyske „Patentamt“ udsondrer som særskilt Gruppe
Støbestaal (Gussstahl, Gjut-stål, Cast-steel, Acier fondu
au creuset) som et ved Omsmeltning forbedret Staal, der
for Øjeblikket kun kan fremstilles i Digler, altsaa er
synonymt med D ige 1 støbe st aal. Ved Götmetal (Flus-
metal) förstaas i Sverig baade Bessemermetal, Martin-
metal og Støbestaal.
Da de nye Methoder have gjort det muligt at frem-
stille et Metal med alle Gradationer af Kulstofmængde
lige fra Støbejærn til næsten rent Jærn, og ligeledes at be-
nytte Tilsætninger, Mangan, Silicium, Krom, Volfram,
der ogsaa give Jærnlegeringen særegne Egenskaber, er en
* ) Herved förstaas Raajærn (Støbejærn), Staal og Smedejærn,
der kaldes Forbindelser, fordi Jærnet er i kemisk For-
bindelse mod do øvrige tilstedeværende Stoffer; i Stedet
for „Jærnforbindelser" benytte andre Betegnelsen „Lege-
ringer".
* *) Da det tyske Flus allerede er gaaet over i Sproget i
Ordet „Flusmiddel", kan Benævnelsen Flusjærn vel an-
tages.