ForsideBøgerNyere Fremgangsmåder Ved …rn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1883

Serie: Særtryk af den Tekniske Forenings Tidsskrift

Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 14

UDK: 669.1

Noter

Med tegninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
12 Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. Styrken mod Træk (Brudbelastningen) noget; i flere i større Værker, f. Ex, Seraing, udglødes ogsaa altid de Plader, som skulle benyttes til Skibsbygning. Mellem Bessemer- og Martinjærn er der nogen, om end ringe Forskjel, idet Martinjærnet har en lavere Elasticitets- grænse og mindre Styrke (ved Træk), men en større Strækkelighed. De undersøgte Puddeljærnplader viste sig de for Udlandet indforskrevne Puddeljærnplader langt overlegne i Sejghed, skjønt de sidst nævnte vare højt skattede. Foruden Flusjærnets Overlegenhed over Svejs- jærnet vise Resultaterne ogsaa, at Lan har Ret i den Anskuelse, at der kræves Stødprøver til den rette Vur- dering af Metallet. Samtlige Prøver ere udførte ved „Jærnkontorets Profninganstalt", Liljeholmen, der bestyres af C. A. Dellwick-, denne udfører saadanne Undersøgelser ikke alene for Interessenter i Jærnkontoret, men ogsaa for udenforstaaende for en bestemt normeret Betaling. Da Flusjærnet, som godtgjort, besidder større Styrke, Strækkelighed og Modstandsevne mod Stød, lige- som det er mere egalt end Puddeljærn, egner det sig bedre til Skibsbygning. Det engelske Forsikrings- selskab Lloyd har ogsaa indrømmet, ■ at Flusmetal maa anvendes til Bygning af de af Selskabet forsikrede Skibe med en Formindskelse af 20°/o af Pladernes Tykkelse, saaledes som den var fastsat for Pudlingsplader, under følgende Betingelser: 1. Prøvestrimler, skaarne paa langs eller paa tværs af Pladen, bør ved Strækningsprøven vise en Brudstyrke ikke mindre end 43.a og ikke over 49.6 Kgr. pr. n mm-, samt en Strækkelighed, som efter Bruddet svarer til 20°/0 Forlængelse, maalt paa 2C0 mm- Længde. 2. Saadanne Strimler maa, ophedede til svag kirsebærrød Varme og derefter afkølede i Vand af 28° C., udholde Bøjning efter en Kurve, hvis Diameter ikke overstiger Forsøgspladens 3-dobbelte Tykkelse. Ved An- vendelsen af saadant Metal (blødt Staal) til Skibe spares altsaa 20°/o af Vægten og Skibets Bæreevne forøges med samme Beløb. Det er begyndt at blive anvendt i den engelske Marine i 1876 og formindsker Faren ved Sammenstød betydelig, da Skibssiden kan give efter flere Fod, uden at vise Tegn til Brud. Paa Clyden har Byg- ningen af Staalskibe derfor været i stærk Stigning; fra 18 000 Tons i 1879 til 108 254 Tons i 1882. I Tilfælde, hvor en Gjenstand skal forene stor Styrke med Sejghed, overstøber man Jærn med Staal. Over en hvidglødende Jærnkjærne støbes saaledes i Fir- miny Flusstaal, hvorved Svejsningen bliver saa fuldstæn- dig, at den ikke kan opdages paa Brudfladen , og Blok- ken lader sig udvalse til alle Profiler. Kompound-Pand- serplader ere dannede derved, at der over en tyk valset Jærnplade er støbt blødt Staal i en vis Tykkelse; Staa- let skal afparere Projektilet og paa Grund af sin Haard- ■ hed om muligt knuse det, medens den bagved liggende Jærnplade paa Grund af sin Sejghed bøjer sig og enten sammenholder den knuste Staalplade eller hindrer dens Knusning. Saadanne Kompound-Plader tilvirkes baade i England (John Brown & Co., Sheffield) og paa Kon- tinentet. 7. Nomenklatur og Klassifikation. Bessemerme- thodens Fremkomst havde nogen Forvirring i Nomenkla- turen til Følge, idet Fabrikanterne foretrak at kalde deres Produkt Staal, selv om det ikke besad den Egen- skab, der hidtil var bleven betragtet som Særkjende for Staalet, Evnen til at kunne hærdes. Direktøren for Staal værkerne i Seraing, Ad. Greiner gik endog saa vidt at foreslaa, at kun de smedelige Jærnsorter, som vare fremstillede ved Smeltning, skulde kaldes Staal, medens andre smedelige Jærnsorter skulde kaldes Smede- jærn. Den franske Prof. Jordan o. fl. støttede denne Anskuelse, under Henvisning til den store Betydning, som Ensartetheden og Slaggefriheden har, hvilken kun kan garanteres ved en stedfunden virkelig Smeltning. Denne Anskuelse har dog ikke vundet Bifald, hvorimod man synes at ville antage de Betingelser, der enstemmig bleve vedtagne af den internationale Kommission, som var samlet i Filadelfia i 1876 under Verdensudstillingen, og som var sammensat af fremragende Metallurger fra de jærnproducerende Lande, R. Akermann, Q. Lowthian Bell, H. Wedding, P. Tunner, A. L. Holley, Th. Egleston og L. Gruner. Resolutionerne vare saalydende: 1. Alle smedelige Jærnforbindelser*) af sædvanlig Sammensætning, som fremstilles enten af dejgagtige Masser eller ved Pakettering eller paa en anden Maade, Smelt- ning undtagen, som ikke kjendelig lade sig hærde og „tempre" (anløbe), og som overhovedet ligne det, som nu kaldes Smedejærn, skulle kaldes Svejsj ærn (Schweiss- eisen, Vålljærn, Weld-iron, Fer soudé). 2. Naar de saaledes fremstillede Forbindelser af en eller anden A arsag lade sig hærde og tempre og ligne det saakaldte Puddelstaal, skulle de kaldes Svejsstaal (Schweissstahl, Vällstål, Weld-Steel, Acier soudé). 3. Alle smedelige Jærnforbindelser af almindelig Sammensætning, der faas ved Støbning fra flydende Til- stand, og som ikke hærdes kjendelig ved Opvarmning til Rødglødhede og paafølgende Afkøling i Vand, skulle kaldes Flusjærn**) (Flusseisen, Gotjærn, Ingot-iron, Fer fondu). 4. Alle under (3) beskrevne Jærnforbindelser, som af en eller anden Aarsag lade sig hærde paa den angivne Maade, skulle hedde Flusstaal (Flussstahl, Götstål, Ingot- steel, Acier fondu). Det tyske „Patentamt“ udsondrer som særskilt Gruppe Støbestaal (Gussstahl, Gjut-stål, Cast-steel, Acier fondu au creuset) som et ved Omsmeltning forbedret Staal, der for Øjeblikket kun kan fremstilles i Digler, altsaa er synonymt med D ige 1 støbe st aal. Ved Götmetal (Flus- metal) förstaas i Sverig baade Bessemermetal, Martin- metal og Støbestaal. Da de nye Methoder have gjort det muligt at frem- stille et Metal med alle Gradationer af Kulstofmængde lige fra Støbejærn til næsten rent Jærn, og ligeledes at be- nytte Tilsætninger, Mangan, Silicium, Krom, Volfram, der ogsaa give Jærnlegeringen særegne Egenskaber, er en * ) Herved förstaas Raajærn (Støbejærn), Staal og Smedejærn, der kaldes Forbindelser, fordi Jærnet er i kemisk For- bindelse mod do øvrige tilstedeværende Stoffer; i Stedet for „Jærnforbindelser" benytte andre Betegnelsen „Lege- ringer". * *) Da det tyske Flus allerede er gaaet over i Sproget i Ordet „Flusmiddel", kan Benævnelsen Flusjærn vel an- tages.