Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmaader ved haardt Railstaal, hvilket man i Tyskland og Østerrig har været tilbøjelig til at benægte; men dette modbevises derved, at man i Wittkowitz helt nedlægger Bessemer- processen og kun vil anvende den basiske Proces; oven- •for findes Analyse af dette Værks Railstaal. Med Hensyn til Værkets øvrige Sorter skal meddeles de Oplysninger, som Værkets Direktør, Prof. Kuyelwieser har givet ved et Møde (i Slutningen af 1881) af „Iron and Steel Institute". Damp- kjedelblik af defosforeret Jærn er herefter i sine Egenskaber mindst lige saa godt som de bedste forud kjendte Mærker. I Sammenligning med Plader af svejset Jærn (almindeligt Smedejærn) vurderes det nye Materiale højt for dets Ens- artethed og Tæthed, ligesom for den mærkværdige Let- hed, hvormed det lader sig bearbejde baade varmt og koldt. Flere Tusende Plader ere bievne leverede til et tysk Rørvalseværk for at anvendes til valsede Lokomo- tivrør, hvilke ere bievne lige saa gode som af svenskt Jærn. Der blev forevist Prøver af saadanne Rør (fra S. Huld- schinsky & Söhne i Gleiwitz, Schlesien), hvoraf nogle viste Svejsningens overordentlige Styrke; ved en i det kolde Rør inddreven Konus var nemlig, uden at Svejsningen var gaaet op, en oprindelig Diameter af 48mm- bleven udvidet med 9 til 17mm-, saa at Materialet i Periferien havde strakt sig 20 til 36 pCt. Baade i kold og varm Tilstand kunne Rørene bores og falses. Letheden, hvormed Thomasmetallet lader sig svejse, frem- gaar ogsaa deraf, at Pladeafklippet paketteres og udvalses til et fortrinligt Materiale for Nitnagler. Pladeskraa, som paketteres med Raaskinner og valses til Plader, over- gaar i Styrke og Strækkelighed de bedste af Svejsjærn tilvirkede Plader. Tyndt Blik benyttes til pressede Sager. Ledningsevnen for den elektriske Strøm, som stiger med Jærnets Renhed, nærmer sig ogsaa til det rene Jærns og er, naar Kobberets sættes lig 10Q, omtrent 14, me- dens svensk Jærn har 12 til 13, og kun det allerblødeste og reneste 15.75. Medens saaledes Thomasmetallet maa antages at være et Materiale af første Rang, ere Meningerne dog noget delte med Hensyn til Bessemermetallet og Martin- metallet. Den franske Metallurg Lan omtaler (i 1880), at ved for nylig anstillede Forsøg paa at benytte Flusjærn i Stedet for blødt Svejsjærn til Panserplader, saadant Flusjærn (med 0.15 til O.2o pCt. Kulstof, 0.1 til 0.15 pCt. Silicium, næppe 0.2 til 0.3 pCt. Mangan og ikke Spor af andre Stoffer) blev valset til tykke Plader, der bleve hærdede og atter opvarmede, saa at Prøver deraf viste samme Brudstyrke (ved Træk) og samme Strækning som det blødeste Svejsjærn; disse Plader gjorde større Modstand mod Projektilernes Gjennemtrængning end Svejsjærnet, men revnede betydelig mere. I Sammen- ligning med Digelstaal viser Flusstaal (ligeledes i Følge Lan) mindre gode Egenskaber;■ Hjulringe og Fjedre springe ofte hurtigere under Brugen, selv om de inde- holde mindre Kulstof (altsaa skulde være mindre haarde og skjøre) end Digelstaalet. Ved Traadtrækning faas lige- ledes Traad, som ikke besidder den Blødhed og Bøjelighed, som naar selv kulsto friger e Digelstaal anvendes. Lan mener i det hele taget, at Flusmetal besidder en større „molekulær Bevægelighed", og han mener, at det samme er Tilfældet med Jærn. tilvirket af Raajærn, som er ud- Jærn- og Staaltilvirkningen. smeltet ved Koke, varm Vind og Tilslag af Ler , i Sam- menligning med Trækulsjærn. Denne Egenskab frem- træder ikke ved de almindelige Strækningsprøver; ved disse er Prøvelegemet tillige saa lille, at det er tilfældigt, om det bliver en Gjennemsnitsprøve; man maa anvende Prøve- maader, som udsætte Metallet for Slag og Vibrationer. I S verig er der i Anledning af Udstillingen i Paris i 1878 og ligeledes efter den Tid under Ledelse af det svenske Jærnkontor bleven udført Prøver dels med svenske, delsmed enkelte fremmede Plader af Flusjærn. Der blev foretaget Strækningsprøver, hvorved man bestemte Elasticitetsgrænsen og Brudbelast- ningen (Styrken) udtrykt i Kgr. pr. Qmm-, og den til denne sidste svarende procentiske Forlængelse og Brud- fladens Kontraktion; fremdeles Stødprøver, idet cirkel- runde Plader (lm- i Tværmaal), bleve udspændte mellem Ringe og den frie Midte underkastet Slag af en faldende Vægt (saakaldet Kugle), idet man bestemte, hvor mange Slag (fra en konstant Højde) Pladen kunde taale, inden den slog Revner, og hvor stærkt Pladen bøjede sig maalt i lodret Højde; „Kupningsprøver", idet Pladen blev stillet op med en Ring og paavirket af en Puns med stigende Belastning, indtil Revner viste sig, hvilken Prøve foretoges med hovedsagelig samme Apparater som Stræk- ningsprøven ; endelig foretoges Bøjningprøver ved al- mindelig Varmegrad. For alle Plader bestemtes Vægt- fylden og den kemiske Sammensætning. Kulstofmængden laa mellem O.oi og O.so pCt.; Fosformængden var i de svenske Flusmetalprøver højst O.Mi pCt. i Bessemer- og 0.M9 pCt. i Martinpladerne, og Plader med større Fosformængde kunde ikke skaffes til Veje; Svovlmængden var højst 0.025 pCt. i en Bessemerplade, den blev betegnet som rødskjør. De fleste Plader vare svenske, nemlig dels Bessemer- og Martinplader dels herdfriskede (efter Lancashiremetho- den), dels pudlede; desuden undersøgtes enkelte frem- mede Puddel- og Flusmetalplader. Resultaterne vare følgende. Modstandsevnen mod Stød beror paa Strækkeligheden, saa at Stødprøverne falde desto bedre ud, jo større Strækkeligheden er. 1 de Tilfælde, hvor der kræves stor Modstandsevne mod Stød, saasom ved Skibsbygning, give Brudbelastningen og den tilsvarende Forlængelse vel Oplysninger om Materialets Strækkelighed, men en paa rette Maade udført Stødprøve giver dog i alle Tilfælde de paalideligste Resultater. Plader af svensk Flusmetal besidde i Almindelighed større Styrke og Strækkelighed og derfor større Modstandsevne mod Stød end Plader af pudlet og herdfrisket Jærn, tilberedt af samme Malme. Pladerne af svensk Flusjærn og svensk Lancashirejærn viste ingen Forskjel i Styrken paa langs og paa tværs af Pladen, medens Puddeljærn- pladerne i denne Henseende variere ganske betydelig; de sidste kunne derfor ingenlunde prøves alene ved Stræk- ningsprøven, da Prøvelegemet er for lille til at garantere et Gjennemsnitsresultat. Uagtet de svenske Flusmetal- plader vare tagne fra 8 forskjellige Værker, viste de ikke synderlig Variation hverken i den kemiske Analyse eller med Hensyn til Styrken. En Udglødning virker- gavn- lig ved at forøge Modstanden mod Stød, som staar i 1 direkte Forhold til Strækkeligheden; derimod formindskes 2*