Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1883
Serie: Særtryk af den Tekniske Forenings Tidsskrift
Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 14
UDK: 669.1
Noter
Med tegninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen.
i Martins Ovn. Fosfor har som bekjendt i Almindelighed
den Indflydelse paa Flusmetal, at det bliver skjørt, min-
dre strækkeligt, skjønt tillige noget haardere; derfor
holder man dets Mængde saa vidt muligt nede paa 0.05
Procent. Undersøgelser paa Terrenoire have dog vist, at
det kun gjælder, naar' Kulstoffets Mængde ligger over 0.5
Procent: er der mindre Kulstof, kan der taales mere
Fosfor, f. Ex. 0.25 pCt. for 0.25 til O.so pCt. Kulstof.
Dette har havt stor Betydning, da det herved er blevet
muligt at benytte de gamle af Puddeljærn fabrikerede
Jærnbaneskinner, der indeholde indtil 0.7 pCt. Fosfor,
som Raamateriale for Martinmetal, naar samtidig Kul-
stoffets Mængde holdes under nævnte Grænse. Denne
Fabrikation drives nu flere Steder foruden i Terrenoire selv.
For øvrigt foretages nu ogsaa Defosforering af fosfor-
holdige Raamaterialier i Martin-Ovnen, idet man giver
denne en basisk Udfodring i Stedet for en kiselsur. Ved
denne basiske Martinproces var der midt i f. A.
ved Alexandrowsky Staalværk i Nærheden af St. Peters-
borg allerede tilvirket 14 000 Tons Støbeblokke. Som
Ovnfoder benyttes en Blanding af brændt Dolomit (knust
til Størrelse af en Ært) og varm, tyndtflydende Tjære,
som rammes fast og bagefter ophedes til Sintring. Den
benyttede Metalblanding indeholder 44 pCt. forskjelligt
Jærnskraa og 35 af de resterende 56 pCt er Cleveland-
Raajærn med indtil 2 pCt. Fosfor. Ved Processen
fjærnes c. 85 pCt. af Fosforet, og man faar et Metal,
som kun indeholder fra 0.037—0.065 pCt. Fosfor, altsaa
er saa fattigt paa Fosfor, som man kan ønske det.
En Ændring i Martinmethoden bestaar i, at man
i Stedet for Smedejærn benytter en ren Malm, f. Ex.
Blodsten. Raajærnet (f. Ex. 19 000 engl. Pd.) nedsmeltes
paa én Gang, og naar Badet er overhedet, tilsættes Malmene
i mindre Portioner (i alt 5000 Pd.), hvorved Processen
forløber paa lignende Maade som i Konverteren, idet
Jærniltet først ilter Silicium i Raajærnet, senere Kul-
stoffet, saa at en Kogning indtræder, hvorfor Portionerne
efterhaanden gjøres mindre. Til sidst tilsættes Spejljærn
(2400 Pd. med 11 Proc. Mangan). Dette er altsaa en
Maade til at indvinde Jærn og Staal direkte af Malm.
6. De nye Produkters Anvendelse og Egenskaber.
Bessem ermetallet benyttes aldeles overvejende til
Jærnbaneskinner (Rails), der konkurrere sejrrig med
Skinner af Puddeljærn. Dog tilvirkes ogsaa andre Pro-
dukter deraf, saaledes for Jærnbanemateriellets Vedkom-
mende Hjulringe, Axer og Fjedre; det blødeste benyttes
til Kjedelblik, Jærntraad*), og et enkelt fransk Værk
(Denain) leverer et Materiale, der er saa strækkeligt og
besidder en saadan Svejseevne, at det benyttes til Kjæt-
tinger. Blandt andre Gjenstande skal nævnes Tandhjul,
ligeledes Dele af Geværlaase, der smedes ved Dampham-
mer i forsænkede Former og konkurrere med tilsvarende
af aduceret Jærn (hammerbart Støbejærn). Martin-
m eta 11 et benyttes overvejende til Gjenstande, der kræve
et Materiale, hvor den tilladelige Variation i Egenskaberne
ligger inden for snævrere Grænser; saadanne Gjenstande ere
*) Et amerikansk Firma, som tidligere aarlig indforskrev
100 Tons svensk Jærn til Traadtrækning, bruger nu
næsten udelukkende Bessemerjærn fra Indlandet.
Axer, Fjedre, Skibs- og Kjedelplader, Konstruktionsmetal,
Maskindele, som ere udsatte for stærkt Slid, Geværer,
Kanoner, Kanonringe og Projektiler. Thomasmetallet.
synes især at skulle gjøre sig gjældende overalt, hvor der
kræves blødt Staal og Jærn. Saadant er nemlig vanske-
ligt at fremstille ved den almindelige Bessemermethode,
da Metallet let bliver rødskjørt ved Dannelsen af Jærn-
ilte, som kun kan fjærnes ved en rigeligere Tilsætning af
Spejljærn eller Manganjærn, og dette forøger Kulstofmæng-
den, altsaa Haardheden. Ved den basiske Proces synes der-
imod Fosforet, som iltes til sidst, at beskytte Jærnet mod
Iltning; man er fuldstændig sikker paa at faa et over-
ordentlig blødt Staal, naar her Raajærnet indeholder P/2 - 2
pCt. Mangan, og man til sidst tilsætter blot ’/i—*/a pCt.
af et righoldigt Manganjærn, Det bløde Staal vil være
et fortrinligt Materiale for Dampkjedler, og vil tage
Konkurrencen op med Puddeljærnet, da det kan produ-
ceres billigere og endda er stærkere. Tilvirkningen af
Puddeljærn, som allerede er bleven trykket stærkt ved
Bessemermethodens Fremkomst, synes derfor at være truet
i sin Existens. En lignende Fare truer Jærnindustrien i
visse Lande, f. Ex. Sverig; efter at Bessemermethoden,
der syntes særlig at maatte kunne trives dette Land, hvor
brugbare Malme findes i rigelig Mængde, mere og mere har
vist sig at være en Skuffelse, idet Landet af Mangel paa
mineralsk Brændsel ikke har kunnet drive sine Bessemer-
værker til en saa stor Produktion, at en heldig Kon-
kurrence med Udlandet blev mulig, medens Landets eget
Forbrug af Bessemermetal er forholdsvis ringe, ser det sig
nu ogsaa gjennem Thomaseringen berøvet Fordelen ved
Besiddelsen af gode Malme. Thomasmetallet maa nemlig
i Godhed sættes ved Siden af det udmærket rene svenske
Bessemermetal. Dette ses af nedenstaaende Analyser af
3 Sorter Thomasmetal fra Wittkowitz i Mähren og af
svensk Bessemermetal:
Thomasmetal
Kulstof Silicium Fosfor Svovl Mangan Kobber (1) fra Wittkowitz*). Svensk Bessemermetal. 1. 2. 3. 0.45 °/o 0.19 °/o 0.0G °/o 0.1 0.3 °/o Spor Spor O.oo O.017—0.029 0.04 0.04 0.02 0.028—0.031 O.og 0.04 0.03 Spor—0.01 ? 0.34 0.30 0.15 0.3G 0.07 0.20 ? „ er Railstaal af almindelig Haardhed; (2) er
haardere Jærn til Pladej ærn, Axeler, Vinkeljærn og
Nitnagler; (3) er det blødeste Jærn til Telegraftraad og
pressede Sager.
Hvad der især udmærker Thomasmetallet er Fra-
værelsen af Silicium, som jo altid er til Stede i større
eller mindre Mængde i Bessemermetallet, og hvis Mængde
man her ikke er Herre over; naar Raajærnet nemlig er
meget siliciumholdigt, bliver Temperaturen i Konverteren
saa høj, at Kulstoffet begynder at ilte sig tidligere, saa
at der endnu er Silicium tilbage, naar Kulstoffet er brændt
bort, d. e. Processen afbrydes. Thomasmetallet er brug-
bart , ikke blot til blødt Staal og Jærn, men ogsaa til
*) Nogle ældre Prøver fra Wittkowitz viste ved en i Se-
raing foretagen Undersøgelse endnu større Renhed.