ForsideBøgerNyere Fremgangsmåder Ved …rn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1883

Serie: Særtryk af den Tekniske Forenings Tidsskrift

Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 14

UDK: 669.1

Noter

Med tegninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
10 Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. i Martins Ovn. Fosfor har som bekjendt i Almindelighed den Indflydelse paa Flusmetal, at det bliver skjørt, min- dre strækkeligt, skjønt tillige noget haardere; derfor holder man dets Mængde saa vidt muligt nede paa 0.05 Procent. Undersøgelser paa Terrenoire have dog vist, at det kun gjælder, naar' Kulstoffets Mængde ligger over 0.5 Procent: er der mindre Kulstof, kan der taales mere Fosfor, f. Ex. 0.25 pCt. for 0.25 til O.so pCt. Kulstof. Dette har havt stor Betydning, da det herved er blevet muligt at benytte de gamle af Puddeljærn fabrikerede Jærnbaneskinner, der indeholde indtil 0.7 pCt. Fosfor, som Raamateriale for Martinmetal, naar samtidig Kul- stoffets Mængde holdes under nævnte Grænse. Denne Fabrikation drives nu flere Steder foruden i Terrenoire selv. For øvrigt foretages nu ogsaa Defosforering af fosfor- holdige Raamaterialier i Martin-Ovnen, idet man giver denne en basisk Udfodring i Stedet for en kiselsur. Ved denne basiske Martinproces var der midt i f. A. ved Alexandrowsky Staalværk i Nærheden af St. Peters- borg allerede tilvirket 14 000 Tons Støbeblokke. Som Ovnfoder benyttes en Blanding af brændt Dolomit (knust til Størrelse af en Ært) og varm, tyndtflydende Tjære, som rammes fast og bagefter ophedes til Sintring. Den benyttede Metalblanding indeholder 44 pCt. forskjelligt Jærnskraa og 35 af de resterende 56 pCt er Cleveland- Raajærn med indtil 2 pCt. Fosfor. Ved Processen fjærnes c. 85 pCt. af Fosforet, og man faar et Metal, som kun indeholder fra 0.037—0.065 pCt. Fosfor, altsaa er saa fattigt paa Fosfor, som man kan ønske det. En Ændring i Martinmethoden bestaar i, at man i Stedet for Smedejærn benytter en ren Malm, f. Ex. Blodsten. Raajærnet (f. Ex. 19 000 engl. Pd.) nedsmeltes paa én Gang, og naar Badet er overhedet, tilsættes Malmene i mindre Portioner (i alt 5000 Pd.), hvorved Processen forløber paa lignende Maade som i Konverteren, idet Jærniltet først ilter Silicium i Raajærnet, senere Kul- stoffet, saa at en Kogning indtræder, hvorfor Portionerne efterhaanden gjøres mindre. Til sidst tilsættes Spejljærn (2400 Pd. med 11 Proc. Mangan). Dette er altsaa en Maade til at indvinde Jærn og Staal direkte af Malm. 6. De nye Produkters Anvendelse og Egenskaber. Bessem ermetallet benyttes aldeles overvejende til Jærnbaneskinner (Rails), der konkurrere sejrrig med Skinner af Puddeljærn. Dog tilvirkes ogsaa andre Pro- dukter deraf, saaledes for Jærnbanemateriellets Vedkom- mende Hjulringe, Axer og Fjedre; det blødeste benyttes til Kjedelblik, Jærntraad*), og et enkelt fransk Værk (Denain) leverer et Materiale, der er saa strækkeligt og besidder en saadan Svejseevne, at det benyttes til Kjæt- tinger. Blandt andre Gjenstande skal nævnes Tandhjul, ligeledes Dele af Geværlaase, der smedes ved Dampham- mer i forsænkede Former og konkurrere med tilsvarende af aduceret Jærn (hammerbart Støbejærn). Martin- m eta 11 et benyttes overvejende til Gjenstande, der kræve et Materiale, hvor den tilladelige Variation i Egenskaberne ligger inden for snævrere Grænser; saadanne Gjenstande ere *) Et amerikansk Firma, som tidligere aarlig indforskrev 100 Tons svensk Jærn til Traadtrækning, bruger nu næsten udelukkende Bessemerjærn fra Indlandet. Axer, Fjedre, Skibs- og Kjedelplader, Konstruktionsmetal, Maskindele, som ere udsatte for stærkt Slid, Geværer, Kanoner, Kanonringe og Projektiler. Thomasmetallet. synes især at skulle gjøre sig gjældende overalt, hvor der kræves blødt Staal og Jærn. Saadant er nemlig vanske- ligt at fremstille ved den almindelige Bessemermethode, da Metallet let bliver rødskjørt ved Dannelsen af Jærn- ilte, som kun kan fjærnes ved en rigeligere Tilsætning af Spejljærn eller Manganjærn, og dette forøger Kulstofmæng- den, altsaa Haardheden. Ved den basiske Proces synes der- imod Fosforet, som iltes til sidst, at beskytte Jærnet mod Iltning; man er fuldstændig sikker paa at faa et over- ordentlig blødt Staal, naar her Raajærnet indeholder P/2 - 2 pCt. Mangan, og man til sidst tilsætter blot ’/i—*/a pCt. af et righoldigt Manganjærn, Det bløde Staal vil være et fortrinligt Materiale for Dampkjedler, og vil tage Konkurrencen op med Puddeljærnet, da det kan produ- ceres billigere og endda er stærkere. Tilvirkningen af Puddeljærn, som allerede er bleven trykket stærkt ved Bessemermethodens Fremkomst, synes derfor at være truet i sin Existens. En lignende Fare truer Jærnindustrien i visse Lande, f. Ex. Sverig; efter at Bessemermethoden, der syntes særlig at maatte kunne trives dette Land, hvor brugbare Malme findes i rigelig Mængde, mere og mere har vist sig at være en Skuffelse, idet Landet af Mangel paa mineralsk Brændsel ikke har kunnet drive sine Bessemer- værker til en saa stor Produktion, at en heldig Kon- kurrence med Udlandet blev mulig, medens Landets eget Forbrug af Bessemermetal er forholdsvis ringe, ser det sig nu ogsaa gjennem Thomaseringen berøvet Fordelen ved Besiddelsen af gode Malme. Thomasmetallet maa nemlig i Godhed sættes ved Siden af det udmærket rene svenske Bessemermetal. Dette ses af nedenstaaende Analyser af 3 Sorter Thomasmetal fra Wittkowitz i Mähren og af svensk Bessemermetal: Thomasmetal Kulstof Silicium Fosfor Svovl Mangan Kobber (1) fra Wittkowitz*). Svensk Bessemermetal. 1. 2. 3. 0.45 °/o 0.19 °/o 0.0G °/o 0.1 0.3 °/o Spor Spor O.oo O.017—0.029 0.04 0.04 0.02 0.028—0.031 O.og 0.04 0.03 Spor—0.01 ? 0.34 0.30 0.15 0.3G 0.07 0.20 ? „ er Railstaal af almindelig Haardhed; (2) er haardere Jærn til Pladej ærn, Axeler, Vinkeljærn og Nitnagler; (3) er det blødeste Jærn til Telegraftraad og pressede Sager. Hvad der især udmærker Thomasmetallet er Fra- værelsen af Silicium, som jo altid er til Stede i større eller mindre Mængde i Bessemermetallet, og hvis Mængde man her ikke er Herre over; naar Raajærnet nemlig er meget siliciumholdigt, bliver Temperaturen i Konverteren saa høj, at Kulstoffet begynder at ilte sig tidligere, saa at der endnu er Silicium tilbage, naar Kulstoffet er brændt bort, d. e. Processen afbrydes. Thomasmetallet er brug- bart , ikke blot til blødt Staal og Jærn, men ogsaa til *) Nogle ældre Prøver fra Wittkowitz viste ved en i Se- raing foretagen Undersøgelse endnu større Renhed.