Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staalfabrikationen. 5. Martin-Siemens’ s Methode. Ved de ovenfor be- skrevne gængse Methoder bliver Jærn og Staal tilvirket af Raajærn ved en Bortbrænding af en Del af Kulstoffet; men den rette Kulstofmængde kan ogsaa skaffes til Veje ved Sammensmeltning af Raajærn med Smedejærn eller med Staa]; derved faas et Metal af mellemliggende Kulstof- indhold, som yderligere vil formindskes under Sammen- smeltningen som Følge af Iltning, paa samme Maade som ved Friskning og Budling. Methoden har været kjendt længe, men har først faaet Betydning i den nyere Tid, da det blev muligt ved Hjælp af Siemens’s Regene rativ- g as ovne (s. 6. Aarg. S. 23) at udvikle en saadan Varme i en Flammeovn, at man kunde behandle store Masser og holde Produktet smeltet, selv om det var Smedejærn, der ellers maa betragtes som usmelteligt. Produktet kaldes hyppig Martin metal eftei' en fransk Fabrikant Martin, som først, gjennemarbejdede denne Methode i Frankrig. Bessemermethoden har fremmet Tilvirkningen af Martin- metal ved at levere rigeligt Affald (afsavede Ender af Skinner, størknede Metalrester i Konverter og i Støbe- pande, utætte Ender af Støbeblokke og desk), ligesom man ogsaa hertil benytter opslidte Jærnbaneskinner. Større Bessemerværker have derfor alene af denne Grund en Martin-Ovn. Naar dei’ stilles større. Fordringer til Produktets Kvalitet, bruges ogsaa godt Puddeljærn, til- virket i almindelige eller (Creusot) i roterende Ovne. Fig. 4 viser Ovnens Indretning. Herden dan- ner en Jærnskaal, udfodret med ildfast Sand, som først i den stærkeste Hede sintrer sammen, og den svales for neden ved Luftcirkulation. Den har en Arbejdsaab- ning (r) ved den ene Side, og lige over for en Tappeaabning, der fortsætter sig i en Rende; herfra løber Metallet ud i Coquiller, anbragte i en Række paa en Vogn, ved hvis Forskydning de efterhaanden fyldes. Der benyttes dog ogsaa Støbepande, hvorved faas et mere ensartet Produkt, da ellers det sidst aftappede Metal, som Følge af fortsat Iltning, bliver kulstoffattigere, altsaa haardere. Ovnens Hvælving dannes af Dinas-Sten, der overvejende bestaa af Kiselsyre. Under Ovnen findes de 4 Regeneratorer; de to Gasregeneratorer under den ene Halvdel efter Længden, de to Luftgeneratorer under den anden Halvdel. Ved Skifteventilerne (pogq, Fig. 4, Snit gh) fordeles Luft og Gas afvexlende til de to modsatte Sider, og Strømmen regu- leres ved Tallerkenventiler. Den ophedede Gas og Luft mø- des ved deres Indtrædelse i Ovnen, slaa paa langs gjennem denne, hvorefter Forbrændingsprodukterne bevæge sig ned gjennem de to andre Regeneratorer og derfra til Skorstenen, efter at have passeret den anden Side af Skifteventilerne. Ovnenes Størrelse varieres stærkt, saa de kunne rumme fra under 5 indtil 20 Tons Materiale. Man benytter ogsaa Pernots Ovn, som har en tallerken- formet, hældende Herd, der roterer om en skraat stillet Tap og med hele Bevægelsesmekanismen kan trækkes ud af Ovnen og atter anbringes paa sit Sted. Arbejdsmanden er den, at man først nedsmelter en vis Mængde Raajærn, som maa være fosforfattigt, da Slaggen er for sur til at optage Fosforsyre, og ligeledes j kun maa indeholde lidt Svovl. Derefter tilsættes i mindre Portioner Smedejærn og Staal, der er ophedet forinden. Slaggen beskytter mod direkte Iltning, men under Ned- . smeltningen af Raajærnet har der altid dannet sig Jærn- ilte, og Rust vil findes paa det tilsatte Affald, saa at noget Kulstof af den Grund vil brænde bort under Ud- vikling af Kulilte. Til sidst bringes den rette Kulstof- mængde tilVeje ved Tilsætning af Spejljærn eller af Mangan- jærn, naar blødt Metal ønskes. Processen varer længe, 8 — 10 Timer; men derved bliver det muligt med stor Sikkerhed at afpasse Produktets Beskaffenhed, idet der bliver bedre Tid til at kontrollere den ved Prøver og ændre den ved Tilsætninger. Martinmetal foretrækkes derfor fremfor Bessemermetal til de Anvendelser, hvor der stilles strængere Fordringer til Materialet og kræves bestemte Egenskaber. Produktet er i det hele mere tæt end Bessemermetal. Ved en i Terrenoire indført Frem- gangsmaade er det blevet muligt at fremstille aldeles blærefrit Metal, der kan benyttes til Fa§onstøb- ning, d. e. Støbning af færdige Varer, der ellers maa fremstilles af Støbeblokkene ved mekanisk Bearbejdelse, Hamring, Valsning og Svejsning. Det væsentlige i Me- thoden bestaar i, at der anvendes et stærkt manganholdigt Raajærnsbad, hvis Mangan, paa Grund af dets stærke Tiltrækning til Ilt, vil befri Metallet for Jærnilte, saa at dei- dannes en manganrig Slagge; desuden tilsættes mod Slutningen et stærkt siliciumholdigt Manganjærn (Ferrosiliciummangan), hvis Silicium antages at dekompo- nere tilstedeværende Kulilte under Dannelsen af noget Kisel- syre, medens Manganet afilter Jærnilte ligesom ellers, og der vil dannes en mangan- og jærnholdig Slagge, som er let flydende og derfor lettere udskiller sig fra Metallet (s. 3. Aarg. S. 64). Den videre Behandling af de paa denne Maade fagonstøbte Gjenstande af blærefrit Metal bestaar i en langsom, gradvis stigende Opvarming og paa- følgende forsigtig Afkøling, saa at farlige Spændinger undgaas. Hvis Gjenstandene skulle afdrejes, maa man give dem deres raa Form før Glødningen og efterarbejde dem senere. Projektiler blive efter Glødning hærdede ved at opvarmes til lav kirsebærrød Glødhede og bag efter at dyppes i Olie. Den største Styrke faa de ved en gjentagen Glødning efter Hærdning. Ved de fagonstøbte Gjenstandes Glødning efter Støbning stiger Vægtfylden fra 7.821 til 7.9 og er saaledes større end for smedet Flusmetal. Glødning og Hærdning meddeler i det hele taget Metallet samme fysiske Egenskaber (Styrke, Stræk- kelighed og Elasticitet), som om det var smedet og valset; og dette er i en anden Henseende af Betydning, da Flusmetal er meget følsomt lige over for gjentagen Op- varmning og Behandling under Hammer, hvilket vanske- liggjør denne Arbejdsmaade ved mere komplicerede Gjenstande. Paa den anden Side er der nogen Fare for, at Metallet, som Følge af Tilsætning af Siliciummangan- jærnet, kan komme til at indeholde mere Silicium end ønskeligt; dette Stof gjør nemlig Jærnet koldskjørt, lige- ledes noget rødskjørt, skjønt ikke i den Grad som tidligere antaget. Terrenoires Udstilling i 1878 af blærefrit Metal om- fattede Kanonlavetter, Krumtapaxer for Lokomotiver o. a. Gjenstande, men især Projektiler; men man havde ogsaa sin Opmærksomhed henvendt paa andet Krigsmateriel, saaledes Kanoner. Blærefrit Metal tilvirkes ogsaa i andre Værker i Frankrig, ligeledes i Amerika. Fosforstaal er en Staalsort, der ogsaa tilvirkes 2