Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

______ 8 ..... Nyere Fremgangsmaader Ved jærn- og Staaltilvirkningen. syren uddriver nemlig Fosforsyren, som af Silicium, Kulstof og Jærn reduceres til Fosfor, der optages af Jærnet. De omgik Vanskeligheden ved at fodre Konverteren med brændt Dolomit, altsaa en Blanding, der væsentlig bestaar af Kalk, noget mindre Magnesia og kun ganske lidt (f. Ex. 3 pCt.) Kiselsyre; desuden indkastes i Konver- teren brændt Kalk (c. 20 pCt. af Raajærnets Vægt). Derved dannes en saa „basisk“ og kiselsyrefattig Slagge, at Fosforsyren bindes tilstrækkelig af samme. Derfor kaldes Processen den basiske Proces, i Modsætning til den sure ; efter den ene Opfinder fører den ogsaa Navnet Thomasering, og Produktet kaldes Th om as-Me ta 1 (Thomas-Staal, Thomas-Jærn). Raajærnet hertil kan ikke blot indeholde Fosfor, men skal endda indeholde rigeligt deraf, naar det er fattigt paa Silicium; Fosforet skal nemlig ved den basiske Proces, lige som Silicium ved den sure, udvikle den fornødne Varme ved sin Forbræn- ding. Man foretrækker siliciumfattigt, altsaa hvidt Støbejærn, da saadant er langt lettere at udsmelte, idet Temperaturen i Højovnen er betydelig lavere, og man for- øger Fosformængden ofte til over 3 Procent (f. Ex. 3.4c) ved at tilsætte Slaggen fra Konverteren i Højovnen, hvormed Fosforet optages af Jærnet, medens de tilstede- værende Baser (Kalk, Magnesia) gjøre samme Nytte som Kalksten, der ellers inaa tilsættes i større Mængde; Slaggens Jærnilte reduceres til Jærn. Men graat Støbe- jærn, saa vel som mellemliggende Sorter, kunne ogsaa an- vendes, f. Ex. et Raajærn med 1.2 pCt. Silicium og I.75 Fosfor, medens det oven omtalte Raajærn med 3.46 Fosfor kun indeholdt O.11 pCt. Silicium. Raajærnet omsmeltes i Almindelighed, men tages ogsaa (f. Ex. i Creusot) di- rekte fra Højovnen. Den basiske Proces forløber paa følgende Maade. Silicium, Mangan og Kulstof iltes først i Løbet af c. 10—-15 Min., hvorefter Fosforet, hvis Mængde indtil da kun er aftaget lidet, iltes ved fortsat Blæsning, „Efterblæsning“; da der under denne ingen Flamme- fænomener optræde, fordi Kulstoffet er brændt bort, og man altsaa savner dette Kjendetegn til Bedømmelse af Processens Slutning, maa man hjælpe sig med at tage Prøver, efter at Konverteren er lagt ned og Vinden af- spærret, og disses Smedelighed, Brud o. desl. undersøges. I Almindelighed tager selve Blæsningen i alt 18 Min. (10 —25 Min.) og Prøvetagningen 3 — 4. Til sidst tilsættes Spejljærn, og der støbes som sædvanlig. Nedenstaaende Tabel viser de Forandringer, der foregik ved en varende Blæsning i den procentiske Mængde af 18 Min. Kulstof, Silicium, Mangan, 0 m. Fosfor og 5 m. Svovl. 101». 15 m. 18 m. Kulstof . . 3.50 3.55 2.95 0.07 Spor. Silicium. . I.50 0.50 0.09 Spor. — Mangan . . O.71 0.56 0.27 0.12 Spor. Fosfor . . I.57 1.60 1.43 1.22 0.08 Svovl ... 0.16 0.14 0.13 0.12 O.io I Sammenligning med den sure Proces stille Om- kostningerne sig større, for saa vidt Forbruget af ildfast Materiale er større og dette selv er dyrere, da Dolomit- stenene skulle brændes ved meget høj Temperatur, altsaa under stort Brændselsforbrug; Arbejdslønnen er derfor og- saa større, og det samme er Tilfældet med Afbrændingen, d. e. Tabet af Jærn i Slaggen som Følge af Iltning. Den store Slaggemængde nødvendiggjør ogsaa Anven- delsen af større Konvertere for samme Produktion. Sine Steder, hvor man har indført den basiske Proces i Stedet for den sure, har man forøget Antallet af Konvertere fra to til tre. Hvor den basiske Proces skal benyttes, maa derfor Raajærnet være saa meget billigere end Raajærnet foi' den sure Proces, at der endda bliver nogen Fordel. Produktet staar i hvert Tilfælde ikke tilbage for Bessemer- metallet. Af den Grund, og fordi Processen muliggjør Anvendelsen af saa godt som ethvert Slags blot nogenlunde svovlfrit Raajærn, og i Modsætning til Bes- semerprocessen ogsaa saadant, som er udsmeltet af urene Malme, som tilmed ere de almindeligste, har Thomaseringen tiltrukket sig den allerstørste Opmærksomhed i den me- tallurgiske Verden. Den er allerede tilstrækkelig gjen- nemarbejdet og dens Fremtid sikret. I Efteraaret 1881 fandtes 36 arbejdende Konvertere, og 30 nye var man i Færd med at sætte op. Den maanedlige Produktion sva- rede den Gang til en aarlig Produktion af 360 000 Tons, altsaa */iø af den ældre Bessemermethodés Produktion. Enkelte Steder arbejdes saaledes, at man først behandler det siliciumrige Raajærn efter den sure Proces og derefter behandles det i en basisk Konverter, hvor Defosforingen foregaar. Slaggen, som indeholder en betydelig Mængde Fosfor- syre i Forbindelse med Kalk, kan muligvis faa Betydning som Gjødningsmiddel, da denne Forbindelse er ligesaa opløselig som i de saa kaldte tilbagegaaede Fosfater, der nu vinde mere og mere Udbredelse som Gjødning. En saadan Anvendelses Betydning for Agerbruget kan ikke vurderes højt nok, paa Grund af den overordentlig store Mængde Fosforsyre, der saaledes stilles til Ager- brugets Raadighed. I Slagger fra enkelte Værker inde- holdes ogsaa saa meget Vanadinsyre (der ved denne Proces følger med Fosforsyren), at man har begyndt at extrahere den af' Slaggen; i Creusot indeholder Slaggen saaledes 1.92°/o Vanadinsyre. Vanadinets Forbindelser finde nu Anvendelse i Tøjtrykkerierne ved Trykning med Anilinsort. Nedenfor meddeles Analyser af Slagger fra den sure og den basiske Proces, som vise, at Slaggerne ogsaa svare til denne Betegnelse, idet Mængden af Syrer (Kiselsyre, Fosforsyre) i den første udgjør 54 °/o, i den sidste kun 25 °/o. Bessemerslagge fra den sure Proces. den basiske Proces. Kiselsyre ............... 54.56 8.22 Fosforsyre......... Spor. 17.15 Kalk__............__ . 3.49 5 6.03 Magnesia......... O.13 3.29 Jærnforilte ............. 13.34 9.24 Manganilte........ 25.93 6.27 Svovl............. 0.06, 0.29_____ 101.07 100.49 Lige over for Thomaseringen, som kun efterlader 0.02 til 0.05 pCt. Fosfor i Metallet, altsaa lige saa lidt som i det reneste svenske Jærn, have alle andre Defosforings- maader kun bevaret en forholdsvis ringe Betydning.