Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Særtryk af „den tekniske Forenings Tidsskrift.'* INDUSTRI- FORENINGEN. S 'il 'irraw^—a—■a———*a 11 ■■ Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- ag Staaltilvirkningen. Af Docent Aug. Thomsen. Med Tegninger. 1. Jærn og Staal indvunden direkte aj Malmen. Ti ods de gjennemgribende Forandringer, som Jærn- og Staalindustrien bar undergaaet i de sidste 25 Aar, er den dog for saa vidt blevet i det gamle Spor, som Smedejærnet og Staalet fremdeles aldeles overvejende vindes ad indirekte Vej, nemlig af Raajærnet. Dog ere Bestræbelserne ved- blivende rettede paa at fremstille Jærn og Staal direkte af Malmene, hvilken Methode som bekjendt følges af adskillige vilde Folkeslag. Jærniltet lader sig nemlig ved forholdsvis lav Varmegrad reducere til metal- lisk Jærn, og naar det ikke efter Reduktionen ophedes stærkt, medens det er i Berøring med Brændselet, op- tager det kun saa meget Kulstof, at Smedejærn eller et staalagtigt Jærn dannes. I Højovnen derimod, hvor Temperaturen kan naa Platinets Smeltepunkt (1775°), optager det reducerede Jærn mere Kulstof, saa at Raajærn dannes; ved den høje Varmegrad optager det ogsaa fremmede Bestanddele, f. Ex. Silicium og Fosfor, hvilke Stoffers Ilter kræve en højere Varmegrad end Jærniltet til deres Reduktion. Det direkte vundne Jærn bliver saaledes meget rent, men paa den anden Side er Udbyttet betydelig mindre, da en stor Del af Malmens Jærnilte smelter sammen med dens øvrige Urenheder til en letsmeltelig Slagge, og dette Tab kan ikke undgaas, da Slaggen kun ved at op- tage Jærnilte kan blive saa letsmeltelig, at den er fly- dende ved den anvendte Temperatur, saa at den ad me- kanisk Vej kan skilles fra Jærnet. I Højovnen derimod undgaar man dette Tab, idet man tilblander Stoffer, hyp- pigst Kalk, hvorved der dannes en tungtsmeltelig Slagge, der først smelter, efter at alt Jærniltet er reduceret, men ved en saadan Temperatur, at Raajærn maa dannes. Arbejdsmanden er forholdsvis simpel, idet Malmen blandet med Trækul anbringes enten i ganske lave Skakt- ovne (i Finland) eller i aabne Herder (Pyrenæerne, Sta- terne Ny-York og Ny-Yersey i Nordamerika) under Til- ledning af Blæsevind, og den ved Reduktionen og ved Sammenklæbning af de enkelte Jærnpartikler dannede usmeltede Jærnklump befries ved Hamring' for Slagge. i Efter en nyere af Chenot angivet Methode foretages Re- duktionen (i det nordlige Spanien) i staaende Retorter, der opvarmes udvendig fra, og tømmes ud for neden i et lodret Kølerør; den reducerede Jærnsvamp aifineres derefter i en Svejsherd. I Nordamerika (ved St. Louis) benyttes ogsaa (af Peckham Iron Co.) Peckhams kombi- nerede Methode, idet Blandingen af knust kornet Malm og Trækulstøv først passerer suksessive 3 vandrette, mu- rede Retorter, der opvarmes ved Spildevarme fra en (katalonisk) Herd og derefter anbringes i denne og i andre almindelige Herder, hvor Reduktionen fuldføres og Jærnet samles til en „Bolle“ (Luppe). Bollerne behandles under Damphammer, ophedes til Svejshede i Herden og strækkes til Jærnstængér (6 —7“ i Firkant). Jærnet, som er uensartet, samt fattigt paa Kulstof og Fosfor, benyttes til tyndt Blik og til Martinmetal; det er bedre end Jærn, indvundet i almindelige kataloniske Herder, Kulforbruget er langt mindre, og værdiløst Trækulsmuld kan benyttes. Der arbejdede i 1880 i alt 12 Herder; i hver Herd behandlede man 8 Tons Malm (af 60 — 68 pCt. Jærn) daglig, hvilket gav 50 pCt. Jærn. En mere gjennemgribende Forandring i den direkte Methode skyldes C. JF. Siemens, idet han foretager Behandlingen i en Rotator, det er en paa fire Frik- tionshjul hvilende, liggende roterende Cylinder. Saaledes som denne anvendes af Anderson & Co. i Tyrone, Phila- delphia, U. S., er den udvendig af Smedejærn, som er fodret først med ildfaste Sten og derefter’ med et 3" tykt paasmeltet Lag af Friskslagge, Valsesinter og ren Jærnmalm; Cylinderens indvendige Længde og Vidde er 9‘A*. Den ophedes ved Generatorgas, hvis Flamme slaar ind i Cylinderen fra en Aabning ved den ene Ende, cirkulerer i Cylinderen og atter forlader den ad den ene af to Aabninger, der ere anbragte ved Siden af Aabningen for Gassen; kun Luften forvarmes i Re- generatoren, og den træder ind i Ovnen afvexlende ad en af de to Aabninger, af hvilke den anden, som omtalt, fører Forbrændingsprodukterne til den Regenerator, som skal opvarmes. I Cylinderens modsatte Endeflade findes 1