ForsideBøgerNyere Fremgangsmåder Ved …rn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1883

Serie: Særtryk af den Tekniske Forenings Tidsskrift

Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 14

UDK: 669.1

Noter

Med tegninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
LO Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. tæt ved Omkredsen mindre Slaggehuller og, excentrisk anbragt, en større Aabning til Fjærnelse af Bollerne; alle disse Aabninger ere til at lukke. I Ovnen fyldes en Blanding af Malm (f. Ex. 4000 engl. Pd. af en brun Hæmatit med 48 pCt. Jærn), Kalk (150 Pd.), Hammer- skjæl (500 Pd. = 300 Pd. Jærn) og Stenkul (525 Pd.); baade Malm og Kalk er knust fint paa Blakes Knuse- maskine. Man lader Ovnen rotere 4 Gange i Minuten, nogle Timer efter begynder Udtapningen af Slagge og efter i alt 5—8 Timers Forløb fjærner man det reducerede Jærn, som danner Klumper af meget forskjellig Støirelse, men ikke egentlige Boller. Med de oven omtalte Kvanti- teter fik man kun 40.9°/o af Jærnet, medens de andre 59.1 °/0 fandtes i de 2000 Pd. Slagge, som tappedes ud, og i den Slagge, som pressedes ud ved Hammeren. Jærnet indeholder saa megen Slagge (12 — 14°/o), at det ikke lader sig gjøre at faa et brugbart Jærn ved Ud- valsning, fordi den gjentagne Behandling i Svejsovn vilde medføre et for stort Tab af Jærn ved Iltning (Afbræn- ding). Derimod er det et udmærket Materiale for Fabri- kationen af Martinmetal, hvortil det benyttes i samme Firmas Staalværk i Pittsburgh. Saaledes som Methoden udføres, lader den noget tilbage at ønske; en Forbedring vilde det være, om Malmene ristedes, hvorved Svovl fjærnedes og de bleve lettere at reducere, om der tilsattes Stenkul i tilstrækkelig Mængde, saa at alt det Jærnilte, som ikke indgaar kemisk i Slaggen, reduceredes, og om der tilsattes Kalk nok, saa at mindre Jærnilte bandtes af Kiselsyre i Malmen. Ved Anbringelse af en cirkulær „Bro“ i Cy- linderen vilde Dannelsen af lige store Boller rimeligvis lettes (ligesom i Bouvards Konstruktion af Danks’Puddel- ovn. Rige Malme turde ogsaa være mest brugbare, da det forholdsvise Udbytte af Jærn er større, fordi en temmelig konstant Mængde Jærn som Ilte gaar over i Slaggen. Siemens’s Rotator har dog den ubestridelige Fordel at kræve ringe Arbejdskraft og muliggjøre' Anvendelse af Stenkul til Reduktion, foruden at den, som den direkte Methode i Almindelighed, giver et fosforfattigt Jærn. Resultaterne stillede sig ogsaa saa gunstig, at oven nævnte Firma paatænkte at bygge fem andre Rotatorer, hvorved Arbejdskraften blivei’ forholdsvis billigere. Den svenske Metallurg Th.. Rosendahl, der leverer en udførlig Rede- gjørelse for Arbejdsmaaden i Tyrone, mener, at Siemens Rotator rimeligvis vil være anvendelig paa de svenske rige, men fosforholdige G.rängesberg-Malme, hvorved der kunde faas Raamateriale for Martin-Processen. 2. Forandringer ved Pitdlingsmelhoden. Den indirekte Fremstilling af Jærn og Staal er, som omtalt, næsten eneraadende. Den bestaar i, at man ved en iltende Omsmeltning saa vidt muligt fjærner Raajærnets fremmede Bestanddele og kun lader den rette Mængde Kulstof blive tilbage. Denne udgjør (efter ældre Antagelser) for Staalet 1 .s—for Smede- jærn 0.60—O.oi°/0, men Grænserne ere dog ingenlunde skarpe. Raajærnet indeholder’ derimod fra 2 — 5.8°/0 Kul- stof, desuden Silicium, hvis Mængde kan naa over 3%, Svovl, Fosfor, Mangan og Spor af forskjellige Metaller. Af de nævnte Stoffer fjærnes under Omdannelsen til Jærn og Staal vanskeligst Svovlet, der selv i meget ringe Mængder gjør Smedejærn og Staal rødskjørt, hvorfor man ved Udsmeltningen i Højovnen sørger for, at det ikke op- tages i Raajærnet, men gaaer over i Slaggen (som Svovl- kalcium). Fosforet, som gjør koldskjørt, er, i alt Fald ved nogle af de anvendte Fremgangsmaader, lettere at fjærne. Silicium og Mangan derimod frembyde ingen Vanskelighed, da de iltes lettere end Kulstof, ligesom dette atter iltes lettere end Jærnet; i Overfladen af det smeltede Metal- bad ville vel alle nævnte Stoffer samtidig blive iltede, men Jærniltet, som har den mindste Tiltrækning til Ilt, vil, naar det blander sig med det øvrige upaavirkede smeltede Raajærn, afgive sin Ilt til dettes Silicium, Man- gan og til sidst til Kulstoffet; dog vil Kiselsyren ga a i For- bindelse med en vis Mængde Jærnilte (foruden med Manganilte og andre Metalilter) og danne en smeltet Slagge. Paa denne Maade lykkes det altsaa næsten fuld- stændig at udsondre de andre fremmede Stoffer før Kul- stoffet og kun lade saa meget af dette tilbage, som svarer til den tilsigtede Beskaffenhed afProduktet. Omsmeltningen ud- føres enten ved Friskning i en Esse, en af Støbejærns- plader dannet kasseformig Fordybning, hvor Raajærnet nedsmeltes i Berøring med brændende Trækul og under Tilledning af Blæsevind. I Friskesser kan man dog kun magte mindre Mængder (2—300 Pd.), Behandlingen tager lang Tid (c. 5 Timer), og Trækul ere sjældne og dyre, hvorfor man overvejende anvender Pudling, det er Omsmeltning paa Herden af en Reverberovn ved Flamme fra et Ildsted; paa dette kan man benytte et billigere Brændsel (Stenkul, Brunkul), da dettes Uren- heder ikke gjøre Skade, fordi Brændslet ikke kommer i Be- røring med Metallet. I en almindelig Puddelovn kan der behandles 300—450 Pd. Raajærn i l1/4—2 Timer*), og saa vel Jærntabet (ved Slaggedannelse) som Brændselfor- bruget er mindre. Puddelovnens Herd er fodret med et paasmeltet Lag af jærnilterigt Materiale (Slagger, ren Jærnmalm, ristet Svovlkis fra Svovlsyrefabrikkerne), som ligeledes virker iltende, og man tilsætter ogsaa saa meget Puddelslagge fra et foregaaende Arbejde, at det ned- smeltede Raajærn er helt bedækket deraf. Raajærnet er saaledes kun under Nedsmeltningen udsat for direkte Ilt- ning; senere er det helt dækket af Slagge, hvormed det saa sammenrøres livlig (Pudling); Iltningen af Raa- jærnet foregaar da indirekte ved Indvirkning af Fodrets Jærnilte og af Slaggens Jærnilte (især- Jærnmellemilte, der maa antages at være opløst i Slaggen), og Slaggen gjeniltes atter af Flammens hede Luft. Naar Iltningen til sidst griber Kulstoffet, hæves den hele Masse, som gjærende Dejg, af den dannede Kulilte; de talrige stærkt glødende smaa Jærn- eller Staalpartikler samles da efter- haanden ved Hjælp af en Rager til større og større Klumper’ (Boller, Lupper); disse befries for Slagge under Damphammer eller i et Ælteværk og valses ud efter at være ophedede i en Svejsovn. Det ved Puddelovnen forefaldende Arbejde er meget besværligt, tillige vanskeligt og altsaa dyrt. Man har derfor forsøgt at indføre mekanisk Pudling. Den *) I det franske Værk Montataire har man, som et ual- mindeligt Resultat, naaet 11 Charger 325 Kgr. i 12 Timer (med 10% Tab med Iltning og 65% Forbrug af Kul).