Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1883
Serie: Særtryk af den Tekniske Forenings Tidsskrift
Forlag: Hoffensberg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 14
UDK: 669.1
Noter
Med tegninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LO
Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen.
tæt ved Omkredsen mindre Slaggehuller og, excentrisk
anbragt, en større Aabning til Fjærnelse af Bollerne; alle
disse Aabninger ere til at lukke. I Ovnen fyldes en
Blanding af Malm (f. Ex. 4000 engl. Pd. af en brun
Hæmatit med 48 pCt. Jærn), Kalk (150 Pd.), Hammer-
skjæl (500 Pd. = 300 Pd. Jærn) og Stenkul (525 Pd.);
baade Malm og Kalk er knust fint paa Blakes Knuse-
maskine. Man lader Ovnen rotere 4 Gange i Minuten,
nogle Timer efter begynder Udtapningen af Slagge og
efter i alt 5—8 Timers Forløb fjærner man det reducerede
Jærn, som danner Klumper af meget forskjellig Støirelse,
men ikke egentlige Boller. Med de oven omtalte Kvanti-
teter fik man kun 40.9°/o af Jærnet, medens de andre
59.1 °/0 fandtes i de 2000 Pd. Slagge, som tappedes ud,
og i den Slagge, som pressedes ud ved Hammeren.
Jærnet indeholder saa megen Slagge (12 — 14°/o), at det
ikke lader sig gjøre at faa et brugbart Jærn ved Ud-
valsning, fordi den gjentagne Behandling i Svejsovn vilde
medføre et for stort Tab af Jærn ved Iltning (Afbræn-
ding). Derimod er det et udmærket Materiale for Fabri-
kationen af Martinmetal, hvortil det benyttes i samme
Firmas Staalværk i Pittsburgh. Saaledes som Methoden
udføres, lader den noget tilbage at ønske; en Forbedring
vilde det være, om Malmene ristedes, hvorved Svovl fjærnedes
og de bleve lettere at reducere, om der tilsattes Stenkul
i tilstrækkelig Mængde, saa at alt det Jærnilte, som ikke
indgaar kemisk i Slaggen, reduceredes, og om der tilsattes
Kalk nok, saa at mindre Jærnilte bandtes af Kiselsyre i
Malmen. Ved Anbringelse af en cirkulær „Bro“ i Cy-
linderen vilde Dannelsen af lige store Boller rimeligvis
lettes (ligesom i Bouvards Konstruktion af Danks’Puddel-
ovn. Rige Malme turde ogsaa være mest brugbare, da
det forholdsvise Udbytte af Jærn er større, fordi en
temmelig konstant Mængde Jærn som Ilte gaar over i
Slaggen.
Siemens’s Rotator har dog den ubestridelige Fordel
at kræve ringe Arbejdskraft og muliggjøre' Anvendelse
af Stenkul til Reduktion, foruden at den, som den direkte
Methode i Almindelighed, giver et fosforfattigt Jærn.
Resultaterne stillede sig ogsaa saa gunstig, at oven nævnte
Firma paatænkte at bygge fem andre Rotatorer, hvorved
Arbejdskraften blivei’ forholdsvis billigere. Den svenske
Metallurg Th.. Rosendahl, der leverer en udførlig Rede-
gjørelse for Arbejdsmaaden i Tyrone, mener, at Siemens
Rotator rimeligvis vil være anvendelig paa de svenske rige,
men fosforholdige G.rängesberg-Malme, hvorved der kunde
faas Raamateriale for Martin-Processen.
2. Forandringer ved Pitdlingsmelhoden. Den
indirekte Fremstilling af Jærn og Staal
er, som omtalt, næsten eneraadende. Den bestaar i,
at man ved en iltende Omsmeltning saa vidt muligt
fjærner Raajærnets fremmede Bestanddele og kun lader
den rette Mængde Kulstof blive tilbage. Denne udgjør
(efter ældre Antagelser) for Staalet 1 .s—for Smede-
jærn 0.60—O.oi°/0, men Grænserne ere dog ingenlunde
skarpe. Raajærnet indeholder’ derimod fra 2 — 5.8°/0 Kul-
stof, desuden Silicium, hvis Mængde kan naa over 3%,
Svovl, Fosfor, Mangan og Spor af forskjellige Metaller.
Af de nævnte Stoffer fjærnes under Omdannelsen til
Jærn og Staal vanskeligst Svovlet, der selv i meget ringe
Mængder gjør Smedejærn og Staal rødskjørt, hvorfor man
ved Udsmeltningen i Højovnen sørger for, at det ikke op-
tages i Raajærnet, men gaaer over i Slaggen (som Svovl-
kalcium). Fosforet, som gjør koldskjørt, er, i alt Fald ved
nogle af de anvendte Fremgangsmaader, lettere at fjærne.
Silicium og Mangan derimod frembyde ingen Vanskelighed,
da de iltes lettere end Kulstof, ligesom dette atter iltes
lettere end Jærnet; i Overfladen af det smeltede Metal-
bad ville vel alle nævnte Stoffer samtidig blive iltede,
men Jærniltet, som har den mindste Tiltrækning til Ilt,
vil, naar det blander sig med det øvrige upaavirkede
smeltede Raajærn, afgive sin Ilt til dettes Silicium, Man-
gan og til sidst til Kulstoffet; dog vil Kiselsyren ga a i For-
bindelse med en vis Mængde Jærnilte (foruden med
Manganilte og andre Metalilter) og danne en smeltet
Slagge. Paa denne Maade lykkes det altsaa næsten fuld-
stændig at udsondre de andre fremmede Stoffer før Kul-
stoffet og kun lade saa meget af dette tilbage, som svarer til
den tilsigtede Beskaffenhed afProduktet. Omsmeltningen ud-
føres enten ved Friskning i en Esse, en af Støbejærns-
plader dannet kasseformig Fordybning, hvor Raajærnet
nedsmeltes i Berøring med brændende Trækul og under
Tilledning af Blæsevind. I Friskesser kan man dog kun
magte mindre Mængder (2—300 Pd.), Behandlingen
tager lang Tid (c. 5 Timer), og Trækul ere sjældne og
dyre, hvorfor man overvejende anvender Pudling, det
er Omsmeltning paa Herden af en Reverberovn ved
Flamme fra et Ildsted; paa dette kan man benytte et
billigere Brændsel (Stenkul, Brunkul), da dettes Uren-
heder ikke gjøre Skade, fordi Brændslet ikke kommer i Be-
røring med Metallet. I en almindelig Puddelovn kan der
behandles 300—450 Pd. Raajærn i l1/4—2 Timer*), og
saa vel Jærntabet (ved Slaggedannelse) som Brændselfor-
bruget er mindre. Puddelovnens Herd er fodret med et
paasmeltet Lag af jærnilterigt Materiale (Slagger, ren
Jærnmalm, ristet Svovlkis fra Svovlsyrefabrikkerne), som
ligeledes virker iltende, og man tilsætter ogsaa saa meget
Puddelslagge fra et foregaaende Arbejde, at det ned-
smeltede Raajærn er helt bedækket deraf. Raajærnet er
saaledes kun under Nedsmeltningen udsat for direkte Ilt-
ning; senere er det helt dækket af Slagge, hvormed det
saa sammenrøres livlig (Pudling); Iltningen af Raa-
jærnet foregaar da indirekte ved Indvirkning af Fodrets
Jærnilte og af Slaggens Jærnilte (især- Jærnmellemilte,
der maa antages at være opløst i Slaggen), og Slaggen
gjeniltes atter af Flammens hede Luft. Naar Iltningen
til sidst griber Kulstoffet, hæves den hele Masse, som
gjærende Dejg, af den dannede Kulilte; de talrige stærkt
glødende smaa Jærn- eller Staalpartikler samles da efter-
haanden ved Hjælp af en Rager til større og større
Klumper’ (Boller, Lupper); disse befries for Slagge under
Damphammer eller i et Ælteværk og valses ud efter at
være ophedede i en Svejsovn.
Det ved Puddelovnen forefaldende Arbejde er meget
besværligt, tillige vanskeligt og altsaa dyrt. Man har
derfor forsøgt at indføre mekanisk Pudling. Den
*) I det franske Værk Montataire har man, som et ual-
mindeligt Resultat, naaet 11 Charger 325 Kgr. i 12 Timer
(med 10% Tab med Iltning og 65% Forbrug af Kul).