Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. 3 mest bekjendte mekaniske Puddelovn er konstrueret af Amerikaneren Danlis, og vakte saa stor Opsigt i Eng- land, da den blev bekjendt i 1871, at en Kommission blev sendt til Amerika for at studere den nøjere. Den er, ligesom Siemens’s oven omtalte Ovn til direkte Indvan- ding af Jærn, en Rotator, men Flammen slaar gjennem Ovnen til et knæbøjet bevægeligt Røgrør, som fører til Skorstenkanalen og med Lethed kan fjærnes og atter an- bringes paa sin Plads. Den ophedes ved fast Brændsel eller Generatorgas; ved en Modifikation af Ovnen, som skyldes Crampton, er Brændslet Kulstøv, der tillige med Luft indblæses ved den ene Ende. Saaledes som Danks Ovn nu bygges i de forskjellige Jærnværker, afkøles en større eller mindre Del af dens Overflade ved Vandcirku- lation, og man anvender selv Overrisling. Derved søger man at svale Ovnens Foder og saaledes gjøre det mere holdbart; Fodret bestaar inderst, der hvor Raajærnet kommer direkte i Berøring dermed, af ren Jærnmalm, bedst Rødjærnsten fra Bilbao (72°/0 Jærntveilte); Malmen maa i hvert Fald være ren, især fattig paa Kiselsyre, som vilde forslagge en tilsvarende Mængde Jærn. Fodret er befæstet til indvendig fremspringende Ribber, som dog dækkes fuldstændig. Dets Mangel paa Holdbarhed er den svage Side ved Danks Ovn, da Fornyelsen er besværlig; i Creusot holder Fodret kun 24 Charger og Fornyelsen kræver over 12 Timer. Da det væsentlig fortæres af Kiselsyre, der dannes under Pudlingen, gjør man i et amerikansk Værk denne uskadelig ved Tilsæt- ning af Hammerskjæl; eller man omsmelter Raajærnet, (i Creusot), hvorved i alt Fald indblandet Svovl fjærnes, eller man underkaster Raajærnet forinden en affinerende Omsmeltning i en Gas-Puddelovn, hvorved næsten alt Silicium fjærnes som Kiselsyre, hvorefter man lader Jærnet løbe smeltet i Rotatoren. 1 Creusot, der benytter 2 Danks-Ovne, udgjør hver Charge 0.85 til 1 Ton, og Pudlingen kræver kun 30 Minuter; Fosfor fjærnes godt, idet Raajærn med resp. 0.815 og 0.04% Fosfor gav Pud- deljærn med resp. 0.082 og O.ooi°/0 Fosfor, der bruges som Raamateriale for Smeltning af Mai tinmetal; Benyt- telsen af store Charger lettes derved, at Ovnen i Midten har en cirkulær Bro, som deler Massen i 2 Boller. Danks-Ovnen benyttes ogsaa i Amerika, og ikke mindre end 10 findes i et Værk i Pittsburgh (Graff, Bennett & Co.). I England fandtes allerede i 1874 mindst 40 saadanne Ovne, og man haabede her, paa Grund af disses store Produk- tionsevne , fremdeles at kunne hævde Puddeljærnéts An- vendelse til Jærnbaneskinner, som mere og mere fabrikeredes af Bessemermetal. Ovnen gjorde det nemlig muligt at udvalse Skinner af en og samme Bolle, hvor- ved de bleve mere ensartede, end haar de, som Tilfældet er med almindelige Puddelboller, maa dannes ved Paquet- tering. Dette Haab er imidlertid ikke gaaet i Opfyldelse. Uagtet Danks-Ovnen i det hele frembyder væsentlige Fordele, nemlig sparer Arbejdskraft, gjør det muligt at anvende mindre drevne Arbejdere, har stor Produktions- evne, renser godt for Fosfor og ligeledes synes at være Brændsel besparende, er den dog ikke ret trængt igjennem, uagtet den har været kjendt i 20 Aar. Ovnfodrets ringe Hold- barhed synes at være Hovedaarsagen til dette Resultat. Hvis den besad afgjørende Fortrin fremfor den ældre Puddelovn, vilde man vel ikke, især da den er fuldstændig gjennemprøvet i England, have det Særsyn, at det store Værk Creusot endnu i 1878 kun havde 2 Danks-Ovne mod 98 Haand- Puddelovne. En god Rensning for Fosfor kan ogsaa op- naas i en almindelig Haand-Puddelovn, da den blot er betinget af, at Jærnet ved Omrøring bringes i liv- lig Berøring med det jæruilteholdige Foder, og at Tempe- raturen ikke stiger- for højt. Pernots’s roterende Ovn har ikke faaet.nogen Betydning ved Pudling, hvortil den fra først var bestemt, men anvendes en Del til Smeltning af Martinmetal, og skal derfor omtales under dette. 3. Bessemerprocessen har derimod havt en saa gjennemgribende Betydning, at man vel kan sige, at den har fremkalt en Omvæltning i Jærnindustrien. Den har sit Navn efter Opfinderen Henry Bessemer, som havde den Ide at iværksætte Friskningen af det smeltede Raa- jærn ved at blæse Luft gjennem samme. Den atmo- sfæriske Luft eller rettere dens Ilt er nemlig direkte eller indirekte det virksomme ved de ældre Friskningsmaader; men medens ved Pudlingen Luften kun virker paa Overfladen af den smeltede Masse, bragte Bessemer Luften, fordelt i talrige Strømme, i Berøring med den hele smel- tede Masse; derved opnaaede han, at Iltningen forløb saa hurtig, at den heraf resulterende Varmeudvikling alene var tilstrækkelig til at holde Massen smeltet under hele Processen. Det var derfor med rette, at Bessemer ved British Associations Møde i 1856 i Cheltenham, hvor han gjorde den videnskabelige og tekniske Verden bekjendt med sin Opfindelse, gav sit mindeværdige Fore- drag Titlen: Fabrikation af Jærn og Staal uden. Brænd- sel? Saadant benyttes nemlig ikke til selve Friskningen, men kun til Omsmeltningen af Raajærnet (naar dette ikke benyttes direkte som det løber for Højovnen) og til Frembringelse af den fornødne mekaniske Kraft. Besse- mers første engelske Patent er af 17de Oktober 1855, men Gjennemførelsen af Methoden mødte mange Vanske- ligheder, deriblandt den, at ikke enhver Slags Raajærn var brugbart. Endnu i 1863 arbejdede i England selv kun tre af hans Apparater, deraf 1 i hans eget Forsøgs- værk i Sheffield og 2 i John Browns bekjendte Atlas- Works samme Steds; Kontinentets jærnproducerende Lande havde dog allerede begyndt at indføre Methoden, men størst Fortjeneste af dens praktiske Gjennemførelse har, næst Bessemer selv, Sverig, hvor Göranson fra Høgbo ud- viklede den ved selvstændige Forsøg, saa at der oven næ vnte Aar allerede fandtes 4 arbejdende Apparater foruden 5 under Bygning. I 1880, 17 Aar senere, var Produk- tionen af Bessemermetal, det er Bessemerjærn og Bessemer- staal, naaet til det umaadelige Beløb af 3'/2 Million Tons. Til Vanskelighederne hørte blandt andet Konstruk- tionen af et Apparat, som kunde tilfredsstille de For- dringer, som Methodens praktiske Udførelse krævede. Hvilke disse vare, indses bedst ved Betragtning af Apparatet i den Form, som nu bruges, og som væsentlig skyldes Bessemer. Apparatet, der kaldes Ko n ver te r, Pære eller Re- tort, er i Reglen bestemt til at rumme indtil 7 Tons, sjældent 10 Tons smeltet Raajærn. Som Fig. 1 viser, er 1*