Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

4 Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. det en pæreformig Beholder, som er ophængt i to Tapper, saa at den kan drejes i en lodret Plan ved Hjælp af et Tandhjul paa den ene Tap, hvori indgriber en horisontal Tandstang, befæstet til Stempelstangen for en hydraulisk Cylinder*). Gjennem den anden Tap, som er hul, blæses Luften fra et Cylinderblæseapparat, som kan give Vind med et Overtryk af indtil 1.7 Kgr. pr. QcnL Vinden føres gjennem et Rør udvendig langs Apparatet ned i et Vindkammer under Bunden, hvorfra den for- deles i talrige mindre Vindpiber, grupperede i 7 forskjellige „Former", der ligesom Propper ere indsatte i Bunden og holdes fast i deres Stilling. Konverteren dannes af et Smede- jærnshylster, som indvendig er fodret med en tyk ild- fast Beklædning. Bunden, hvis Beklædning er mest ud- sat og derfor hyppigst maa fornyes, kan skilles fra den øvrige Del af Apparatet og efter Udbedring anbringes paa sin Plads. Som ildfast Beklædning kan ildfast Ler ikke benyttes; derimod benyttes en ren Sandsten, saaledes den i Nærheden af Sheffield aflejrede Ganister, der inde- holder 93% Kiselsyre, 4% Lerjord, 1—2 % Jærntveilte og for Resten kulsure Salte af Kalk, Kali og Natron; den pulveriseres og blandes med den mindst mulige Mængde ildfast Ler, saaledes at Massen faar en ringe Grad af Plasticitet. Udfodringen foregaar ved Faststampning af den pulveriserede Masse, eller Massen formes til Sten ved Presning; i sidste Tilfælde udfyldes Fugerne med pulveri- seret Masse. Den færdige Beklædning maa før Brugen tørres og opvarmes langsomt, saa at der ikke opstaar Bidser, til sidst til stærk Rodglødhede; derved og yderligere ved den stærkere Hede under Benyttelsen viUe Sandstenens Indblandinger med noget Kiselsyre smelte eller fritte sammen og danne et Bindemiddel mellem de enkelte Sandskorn. I Sverig benyttede man i Begyn- delsen et faststaaende Apparat, som mindede om en Kupolovn, men det har maatte vige Pladsen for den her beskrevne Konverter. Raajærnet, som skal være siliciumrigt, altsaa er graat grafitholdigt Støbejærn, tages sjældent direkte fra Højovnen, fordi det er vanskeligt altid at kunne levere netop et saadant Jærn, som udkræves, eller at tappe det paa de Tider, da det skal benyttes, eller at anbringe Bessemerværket nær nok ved Højovnen. Man foretrækker derfor hyppigst at omsmelte Raajærnet; hertil brugtes tidligere Flammeovne, men da i disse Jærnet mister en større Del af sit Indhold af Silicium, det Stof, der netop skal tjene til at udvikle Varmen i Bessemer- konverteren, foretrækker man Kupolovne. En saadan maa kunne nedsmelte det fornødne Raajærn sar hurtig, som det skal benyttes, og den er forsynet med en Samleherd, i hvilken det smeltede Raajærn kan samle sig og holde sig varmt, indtil det skal benyttes. En Kupolovn af Krigars Konstruktion, 5.4m- høj, med en Vidde af 1.2» m- ved Munding og Herd, 1.57m' i Midten, kan smelte 6— 6% Ton Raajærn i 1 Time med et Forbrug af 15—20% Cinders; den faar Vind gjennem 4 Piber, hver med 22.9 mm- Tværmaal og liggende 275 nlm- over Bunden. *) Hele denne Mekanisme er paa Tegningen for Simpelheds Skyld anbragt fortil, men har virkelig sin Plads bagved. Forsyningen med Blæsevind sker meget hyppig med Roots Blæser. Hvad Bessemerprocessens Udførelse angaar, drejes Konverteren, der antages at være tilstrækkelig op- varmet , saaledes om i liggende Stilling med opad vendt Munding, at den nederste Rand af Mundingen og af Bunden ligge i samme horisontale Plan. Derefter lader man det smeltede Raajærn løbe til gjennem fodrede Jærnrender, saaledes at Overfladen dog ikke naar Vind- piberne ; Vinden ledes til, og først derefter rejses Kon- verteren op i lodret Stilling; paa denne Maade undgaas Forstoppelse af Vindpiberne ved indtrængende Jærn. Der blæses i 20 — 25 Minutter, hvorefter Konverteren atter drejes om i vandret Stilling, førend Vinden afbrydes; den færdige Masse støbes da ud. De kemiske Forandringer, som foregaa under Blæsningen, ere væsentlig de samme som ved Pudlingen, men foregaa her hurtigere. I Begyndelsen fjærnes hoved- sagelig Silicium ved Iltning til Kiselsyre, men Iltningen foregaar overvejende indirekte, idet den indtrædende Luftstrøm ogsaa ilter en stor Mængde Jærn, men Jærn- ilte, som i de øvre Lag af Metalbadet hvirvles sammen med Raajærnet, afiltes her atter af Silicium, hvorved Jærnet atter udskiller sig. En Del af Jærniltet gaar dog i Forbindelse med Kiselsyre, der ogsaa optager sam- tidig dannede Metalilter, især Manganilte, men desuden lidt Kalk, Megnesia og Lerjord. Derved dannes en smeltende Slagge. Denne optager ogsaa en Del Kisel- syre fra Konverterens Foder, hvilket er Aarsagen til, at det efterhaanden fortæres. Som Følge af, at Silicium udskilles, bliver den i Raajærnet tilstedeværende Grafit optaget af samme som kemisk bundet Kulstof, der i denne Form iltes lettere end som Grafit. Ved fortsat Gjennem- blæsning af Luft iltes nu Kulstoffet, ligeledes væsentlig indirekte af Jærnilte, og den livlige Udvikling af Kulilte bevirker en stærk og til sidst voldsom Stigning, „Kog- ning", som bringer Konverteren til at ryste i sine Lejer; medens man under den første Periode kun iagttager en mat Flamme ved Konverterens Munding, bliver den efter- haanden større og tillige stærkere lysende, til sidst blæn- dende hvid; brændende Jærn og glødende Slagge kastes med Voldsomhed ud og frembringe et imponerende Ild- fænomen. Efterhaanden taber Flammen sig, idet Mængden af Kulstof aftager; den bliver først klarere og trækker sig til sidst hurtig ind i Mundingen. Nedenstaaende Tabel viser, hvorledes den procentiske Mængde af de tre Stoffer Kulstof, Silicium og Mangan havde forandret sig i Intervaller af 5 Minutter ved en Blæsning, som varede 25 Minutter. O111- Kulstof 3.5 Silicium 2.25 Mangan 1 .oo 5m- 10m- 15m- 2O’n- 25m- 3.6 3.3 3.25 2.0 Spor l.o 0.5 0.2 O.i Spor 0.35 0.2 Spor Det Øjeblik, da Flammen forsvinder, maa bestemmes med Sikkerhed, da Jærnets Kvalitet bliver mindre god, baade naar Blæsningen afbrydes tidligere eller fortsættes længere; det rette Øjeblik skjønnes dels med det blotte Øje i Henhold til indvunden Erfaring, eller ved Spektro- skopets Hjælp, ved de grønne Linjers Forsvinden. Konver- teren maa da hurtig svinges om i vandret Stilling og