Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Ståaltilvirkningen. Vinden afbrydes. I Konverteren findes nu Smedejærn, j men af ubrugbar Beskaffenhed, da det paa Giund af et indhold af Jærnilte er rødskjørt. Der tilsættes derfor nogle faa Procent smeltet Spejljærn, et meget rent, manganrigt, hvidt Støbejærn; dettes Mangan vil afilte Jærniltet; det her dannede Manganilte gaar over i Slag- gen og gjør den mere flydende, medens Spejljærncts Kul- stof fordeler sig i det samlede Metal og forøger Kulstof- mængden. Ved at tilsætte større Mængder af Spejljærn kan man altsaa forøge Produktets Kulstofmængde, saa at man har det i sin Magt at fabrikere alle Sorter Metal, lige fra blødt Jærn til haardt Staal. Ved Fabrikationen af det blødeste Metal foretrækker man, i Stedet for Spejljærn, at anvende Ferromangan eller Manganjærn, der kan betragtes som et jærn- og kulstofhokligt Mangan, hvis Manganindhold kan naa 85 %; derved bliver det muligt at tilsætte tilstrækkeligt Mangan til Reduk- tion af Jærniltet uden at forøge Mængden af Kulstof mere end ønskeligt. Sine Steder anvendes i Stedet for Spejljærn eller Ferromangan almindeligt Raajærn, hvor der ikke stilles strænge Fordringer til Produktet, f. Ex. naar det skal anvendes til Jærnbaneskinner. — Naar det Raajærn, som underkastes Bessemerprocessen, er meget rigt paa Silicium, f. Ex. indeholder 1.7% og derover, bliver Temperaturen saa høj, at man under selve Proces- sen kan tilsætte en Del af Raajærnet koldt, eller ogsaa kaster man Smedejærnsaffald i Konverteren; ellers bliver for meget Sicilium tilbage (se Side 50). I Følge C. P. Sandberg kan Procentindholdet af de fremmede Stoffer i Bessemermetal variere inden for føl- gende Grænser: Kulstof 0.25 — 0.40% Silicium 0.os —0.25 — Fosfor 0.05—O.io— Svovl 0.03-- 0.06 — Mangan 0.‘5 —O.s — I Metal til Konstruktionsøjemed kan indeholdes O.io til Jærnbaneskinner 0.25 Silicium. Der fabrikeres dog ogsaa mere kulstofrigt Bessemermetal. Ved Udstøbningen af Bessemermetallet tømmes Konverterens Indhold først ud i en Jærnstøbepande (Fig. 2), udfodret med ildfast Materiale (Ganister) og ophængt i den ene Ende af en Vægtstang, som kan afbalanceres ved en Vægt, der kan forskydes paa Vægtstangens modsatte Arm. Vægtstangen er drejelig i et vandret Plan, saa at man suksessiv kan fylde de i en Kreds opstillede Former, men kan tillige hæves og synkes, idet dens lodrette (hule) Axe fungerer som Kolbe i en hydraulisk Cylinder; Støbe- j panden kan altsaa sænkes, efterhaanden som Konverterens Munding maa sænkes under Udtømningen. 1 Støbepan- den , som maa være opvarmet til Rødglødhede, skiller ( Slaggen sig fra Metallet, der tømmes ud gjennem et Taphul i Bunden, hvori passer en Prop; denne er ligesom Jærn- stangen, hvortil den er befæstet, beklædt med idfast Ler, og den løftes ved en Vægtstang. Formerne (Coquillerne) ere af Støbejærn og med løs Bundplade; de ere som oftest snævrere for oven, saa at Formen kan løftes af efter Størkningen, og firkantede med afrundede Hjørner. En Vedhængning af Metallet ved Coquillerne undgaar man paa en simpel Maade ved forinden at dyppe dem i en Lervælling eller give dem et Overtræk af Grafit. Den støbte Bessemerblok (,.ingot“) bliver let utæt (porøs), hvilket skyldes dels Luft, som rives med af Mctalstraalen, dels vist nok Kulilte, som dannes ved Ind- virkning af Ilten paa Metallets Kulstof. For saa vidt Blærerne have metallisk Overflade, kan Metallet gjøres tæt ved Hamring, da en fuldstændig Sammensvejsning af Overfladerne kan opnaas; nogle Blærer have derimod en svagt iltet Overflade, saa at Utætheden ikke kan hæves for disses Vedkommende. Luftens Undvigen under Støbningen bevirker en mere eller mindre stærk Skum- ning, som gjør det nødvendigt at afbryde Støbningen, for at Metallet kan synke; men ved kulstoffattigt, alt- saa tungtsmelteligt Metal, vil størknet Metal blive siddende paa Siderne, og det kan da hænde, at det ikke smelter sammen med det senere tilflydende Me- tal , eller, naar det har et Overtræk af selv den sva- geste Iltehinde, ikke svejser sammen med det. Den herved opstaaende Utæthed i Støbeblokken kan ikke fjærnes ved nogen af do senere Behandlinger. Utætheden har man søgt at m o darb ej d e pa a forskjellig Maade. Man foretager Støbningen fra neden, idet man lader Metallet løbe ud i et fælles lodret Rør, som for neden forgrener sig til alle Coquillerne, der saaledes fyldes fra Midten af Bunden. Efter en anden Fremgangsmaade lader man Metallet størkne under stærkt Tryk. W i t h w o r th anvender hydrau- lisk Tryk af 600 Atmosfærer; han fastkiler for oven i Coquillen en løs Overdel med et Hul i Midten, hvor- igjennem Støbningen foregaar; derefter lægges en Plade over Aabningen, og den presses ved h y d raul i sk Tr y k ned i Coquillen, indtil Størkningen er iværksat. Ved det franske Jærnværk Firminy udføres Komprimeringen paa den Maade, at Coquillen sættes paa den hydrauliske Presses Stempel og trykkes i Vejret, medens nævnte Over- del holdes paa sin Plads ved et Tværstykke og fire i Fundamentet nedgaaende Skruer. Methoden giver ud- mærket tæt Støbning, som talrige Prøver paa Udstillingen i Paris 1878 viste; men det maa betvivles, om Fordelene svare til Bekostningen. Ved andre Værker (baade i Amerika og England) komprimeres ved Damp; efter Støbningen anbringes nemlig et tæt sluttende Laag med et Rør, som ved en Slange sættes i Forbindelse med en Dampbeholder for Damp af 5 Atm. Spænding; denne forøges imidlertid overordenligt som Følge af Berøring med det glødende Metal, saa at Blokken komprimeres 6" for en Højde af 6'; ved denne Arbejdsmaade er Coquillens Bundplade fastkilet til Coquillen. Siemens har forsøgt at erstatte Dampen med Vand, hvoraf en bestemt Mængde bringes i Berøring med det flydende Metal; da man imidlertid her slet ikke er Herre over Trykket, kunne Explosjoner ind- træde, som ikke med Vished kunne forebygges ved An- vendelse af Sikkerhedsventiler, der tilmed fordyre Me- thoden. Den mekaniske Bearbejdelse af Støbeblokken bestaar, medmindre Metallet skal tættes ved Behandling under svære Hamre, i en gjentagen Udvalsning til de rette Dimensjoner, afvexlende med Ophedning i Svejs- ovne. Man søger at spare Varme ved at anbringe Blok-