Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen

6 Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staal tilvirkningen. kene, endnu medens de gløde, i Svejsovnene, hvorved Forvarm ningen falder bort. Gjers er gaaet betydelig videre, idet han foretager Udvalsningen udelukkende ved den Varme, Metallet har fra Støbningen. Blokken inde- holder nemlig Varme nok, men den er ikke fordelt paa rette Maade, saa at den enten er for varm indvendig eller for kold udvendig. Den sænkes derfor’ i en om samme temmelig tæt sluttende Grube, udfodret med ild- fast Materiale og dækket med dobbelt Laag. Gruberne findes i et Antal af 8 i et fælles Murværk og opvarmes kun første Gang; senere holder Varmen sig ved bestan- dig Brug paa den rette Højde. 1 Gruben udjævner Blokkens Varme sig i Løbet af 20 — 30,n-, saa at de synes varmere, end da de sattes ned; der udvikles ogsaa af Metallet brændbare Luftarter, som forbruge den til- stedeværende atmosfæriske Luft, saa at Metallet ikke iltes. Blokken løftes atter ud og føres direkte til Valse- værket. Darlington Steel and Iron Co. i Darlington har efter denne Methode i Juni Maaned 1882 udvalset hele sin Produktion, 500 Blokke (125 Tons) i 22 Timer; en betydelig Mængde dobbelthovedede Skinner ere saaledes bievne valsede direkte af Blokkene, uden at deres Kva- litet lod noget tilbage at ønske. Ved denne Fremgangs- maade gjøres altsaa Metallet færdigt uden Anvendelse af andet Brændsel end det, som Ildsmeltningen i Højovnen har krævet. En Besparelse i Brændsel er ogsaa opnaaet ved Konstruktionen af Valseværker med skiftende Rotations- retning; naar Metallet har passeret Valseparret, skifter Rotationsretningen ved Træk i Haandtag, og Metallet sendes tilbage i modsat Retning mellem de samme Valser. Derved spares megen Tid, og Udvalsningen kan foretages i én Hede. Den længste udvalsede Skinne, af 55 Meters Længde, som fandtes paa Udstillingen i Paris 1878, var udvalset paa et saadant Omkastningsvalseværk i Seraing. Det mekaniske Arbejde ved selve Bessemer- processen udføres ved hydraulisk Kraft, fordi Vand- trykket virker hurtigere, idet Vandet ikke, saaledes som Dampen, lader sig sammentrykke. Hydrauliske Tryk- cylindre bruges derfor, ikke blot til Drejning af Kon- verteren og Hævning og Sænkning af Støbepanden , men ogsaa til Løftning af Coquiller og Ingots. 1 de ame- rikanske Værker, hvor der er gjort alt for at muliggjøre en stor, altsaa hurtig Produktion, forsynes ogsaa Kupol- ovnen og Flammeovnen til Spejljærnets Omsmeltning med Materiale, og Konverteren med smeltet Raajærn ved hy- draulisk Kraft, ligesom transportable hydrauliske Løfte- apparater besørge Indsætning af friske Bunde i Kon- verteren ; til længere Transport af Materiale ind i og ud af Hytten benyttes Lokomotiver. Arbejderne kunne saaledes ganske have deres Opmærksomhed henvendt paa selve Processen. Samtlige i et Bessemerværk arbejdende hydrauliske Trykapparater ere forbundne med en Akku- mulator, det er en stærkt belastet vertikal Trykcylinder, hvori det til enhver Tid af Pumperne leverede Vand, som ikke benyttes i de arbejdende Trykcylindre, opsamles. Uagtet der til bestemte Tider er Brug for en betydelig Mængde Trykvand, gjør Anvendelsen af Akkumulatoren det muligt at benytte mindre, kontinuerlig arbejdende Pum- per, som alene ikke vilde være tilstrækkelige. Fig. 3 viser en saadan Armstrongs Akkumulator; af de to Rør er det ene i Forbindelse med Pumperne, det andet med Trykcylinderen. Hvad der har givet Bessemermethoden den store Betydning, et, bortset fra Muligheden af at tilvirke et slaggefrit Metal i smeltet Tilstand af et hvilket som helst Kulstofindhold fra blødt Jærn til haardt Staal, Methodens store Hurtighed og deraf følgende store Produktions- evne. Denne er drevet til sin yderste Grænse i Amerika, hvor man er mindre nøjeseende end i Europa med Hen- syn til Produktets Kvalitet. Den største Produktion i et Døgn har der været 700 Tons i et Par Konvertere, hvoraf dog ordinært kun én bruges ad Gangen; i samme Værk har man i Løbet af en Uge (Søndag Nat Kl. 12 til Lørdag Morgen Kl. 4) udført 96 Blæsninger i Døgnet i Konvertere å 8 Tons og derved produceret 3813 Tons, medens 40— 45 Blæsninger ikke er ualmindeligt i andre Værker. 1 Europa nøjes man med 16—24 Blæsninger i Døgnet. Antallet af Blæsninger formindskes som Følge af forskjellige Arbejder, der maa foretages i Mellemtiden mellem to Blæsninger, eller i hvert Fald af og til. Konverteren skal tømmes og fyldes, Støbningen tilende- bringes, Coquiller og Støbeblokke løftes ud af Støbegruben og skilles ad, de første efterses, tættes, om Ridser findes, forsynes paany med et Overtræk af Lervælling eller Grafit og atter anbringes paa deres Plads, medens Blok- kene skulle føres ud af Hytten. Støbepanden efterses, forsynes med ny Ventilprop, og forvarmes derefter paa ny, hvilket sidste ogsaa udføres med Konverteren. Stor Tidsspilde foraarsager den ringe Holdbarhed af Fodret i Konverteren ; Formerne med Vindpiberne taale ofte kun 2 Blæsninger, før end de maa udbedres eller fornyes, Bundfoderet 10—25, Sidefodret derimod fra 400 til 2000, inden det fuld- stændig skal fornyes, alt eftersom man udbedrer det mere eller mindre i Hviletiden, f. Ex. om Søndagen. Udbedringen forudsætter en Afkøling og altsaa en læn- gere varende Forvarmning; Fornyelsen af Sidefodret tager saaledes mindst 2 Døgn. Af Hensyn hertil haves al- mindelig 2 Konvertere, hvoraf den ene er i Brug; i Amerika lægger man desuden, som omtalt, Vind paa at forkorte Tidsanvendelsen til alle oven nævnte Arbejder ved den mest udstrakte Benyttelse af mekanisk Kraft, lige- som ogsaa løse Reservebunde holdes i Beredskab, der ved Anvendelsen af det omtalte hydrauliske Løftebord kunne anbringes fra neden og befæstes i Løbet af 30 — 45 Minuter. Bessemerhytternes store Forbrug af Raajærn nød- vendiggjør en Udvidelse af Højovnenes Produk- tionsevne; et Værk, der udfører blot 20 Blæsninger å 7 Tons i Døgnet, lægger udelukkende Beslag paa 3 Højovne med en daglig Produktion af c. 50 Tons Raa- jærn. 1 Stedet for nu at forøge Højovnenes Antal, forøgede man den enkelte Højovns Produktionsevne ved Anven- delsen af stærkere ophedet Blæsevind. Allerede i 1829 havde Skotten Neilson vist, at Anvendelsen af varm Blæsevind forøgede Produktionen og formindskede det relative Kulforbrug, helt afset fra den frie Varme, som den hede Vind indeholder. Man var imidlertid be- grænset med Hensyn til den Temperatur, som kunde naas ved Konstruktion af de benyttede Vindvarmeappa- rater, idet man dels ikke kunde naa en saa høj Tempe-