Et Par Afsnit af dansk Industristatistik

635 8. Bearbejdelse af Mineralier — Chemiske Fabriker m. m. (Af Ad. Bauer.) De i Naturen forekommende Kalkstene bestaa alle hoved- sagelig af kulsur Kalk, men indeholde desuden adskillige Ind- blandinger, navnlig Kiselsyre, Lerjord og Jernilte, hvis Mængde kan variere fra nogle faa pCt. og indtil over 33 pCt. Under- kastes Kalkstenen en Brænding, uddrives Kulsyren, og den til- bageblivende Masse bestaar af Kalk samt de nævnte Indblan- dinger, hvis større eller mindre Mængde bevirker, at Kalken viser et forskjelligt Forhold ved Behandling med Vand. De Kalkstene, der kun indeholde nogle faa pCt. Indblandinger, levere efter Brændingen saakaldet „fed“ Kalk, der ved Læsk- ningen optager en stor Mængde Vand og danner med dette en næsten plastisk Masse. Kalk, som ved Lædskning ligesom hen- falder til Pulver og ikke taaler et saa stort Tilslag af Sand som den fede, kaldes „mager“ og faaes af Kalkstene, der inde- holde 10—15 pCt. Lerjord, Jernilte og Kiselsyre. Stiger endelig disse Stoffers Mængde i Kalkstene til 20 pCt. eller derover, kan Massen efter Brændingen ikke lædskes, men vil derimod hærdne, naar den bliver udrørt med Vand. Den fører da Navn af Ce- ment, og de urene Kalksten, hvoraf den er fremstillet, kaldes Cementsten. Oprindelig forstod man ved Cement en Substants, som ved i pulverformet Tilstand at blandes med lædsket Kalk giver en Masse, der paa Grund af sin Evne til at hærdne i Vand kan benyttes som Bindemiddel ved Vandbygningsarbejder. Til denne